Jeg har det lidt underligt lige nu. I forbindelse med, at jeg ansøger om et gunstigt lån fra min fagforening, har jeg skullet tilmelde mig en ekstra gruppelivsforsikring. Nu har jeg fået brev om, at jeg kun kan få begrænset dækning - med det (egentligt ligegyldige, håber jeg!) resultat, at min familie "kun" vil få udbetalt 200.000 kroner ved min død mod normalt 400.000.
Lånet er ikke i fare, og jeg forventer ikke at dø før tid, så i bund og grund er det ligegyldigt - og jeg ved godt, at forsikringsselskaber går med livrem og seler - men det virker alligevel som om, nogen mener, at der er 50 procents større risiko for, at jeg dør, end at mine jævnaldrende gør det.
Baggrunden er, at jeg i flere omgange har haft synsnervebetændelse - en autoimmun lidelse, som i ca. halvdelen af alle tilfælde skyldes eller munder ud i sclerose. Jeg er blevet MR-scannet mange gange og går regelmæssigt til neurologiske undersøgelser, og alt ser normalt ud. Hvis jeg er på vej til at få sclerose, er der indtil videre tale om et meget langsomt og udramatisk forløb, og jeg tænker virkelig sjældent på risikoen. Jeg mener, at alle har 50 procents risiko for sclerose, for enten får man det, eller også gør man ikke - og det er min måde at afdramatisere det på. Desuden kan jeg få en tagsten i hovedet i morgen, og så ville det da være surt at have brugt energi på at bekymre sig om en mulig sygdom!
Selv hvis jeg får sclerose, er det jo ikke noget, ret mange dør af. Jeg kan slet ikke forholde mig til det - men at se det sort på hvidt, at jeg ikke er "et godt liv" at forsikre fuldt ud, er altså meget specielt...
Lyder det underligt, at jeg reagerer sådan på det?
Anmeld
