Help.... (Haster)

Hejsa.

Jeg ville egentligt have skrevet ano, men da det fra mine tidligere indlæg er lidt tydeligt hvem jeg er, giver det jo ingen mening.

Men jeg er lidt presset lige nu, og har brug for at få en udefra ståendes syn på min situation.

Jeg er enlig mor og studerende. og er inde i en ret slem periode. Jeg har tidligere gået ned med stress, men har egentligt haft det godt det sidste år.

Nu har jeg så 5 mdr tilbage af min uddannelse (sygeplejerske). Jeg har aldrig kunne med eksamener, de stresser mig, og jeg går helt ned. I torsdag måtte jeg endnu engang erkende dette da jeg dumpede endnu en eksamen.

Jeg bestod dog første delprøve, hvilket betyder at jeg "bare" skal op til delprøve 2 igen.

Jeg fik så i går oplyst at jeg skal op igen nu på fredag (det var egentligt meningen i næste uge). Jeg føler mig presset, og kan ikke finde hverken lysten eller koncentrationen til at læse. Jeg skal op i overmorgen, og jeg mangler stadig at lave en systematisk fremlægning af patienterne, samt at få de ting på plads jeg ikke havde før.

Ikke nok med det, så har jeg ikke styr på økonomien efter endt uddannelse, og der er ikke måneder nok til at spare op i!!

Desuden har jeg været så heldig at vinde en tur til Disneyland med min datter, hvilket betyder at der også skal spares/lånes til dette, og at jeg derfor, så vidt jeg er orienteret ikke kan låne af kommunen til enkeltydelse i den ene mdr, da jeg jo har penge til "ferie".

Jeg må indrømme at jeg ikke har lavet andet end at tude hele morgenen. Faktisk er jeg nået så langt til at tænke at det hele ville være nemmere hvis jeg dumpede med vilje fredag..... Så ville min uddannelse blive rykket ½ år, jeg ville have råd til at give lillepigen ferie, jeg ville have råd/tid til at spare sammen. Jeg ville skulle tage 10 ugers praktik på en anden afdeling, men samtidig ville det fjerne mange af mine problemer.

Ikke nok med det, så skal vi snart i gang med bachelor, og sådan som det ser ud lige nu, så har jeg ingen gruppe at skrive med, da jeg blev kasseret i oktober. Jeg har skrevet i et fælles forum flere gange, men ingen vil åbne deres gruppe for mig.

En anden lille ting, så har jeg sat min drøm om at få et donorbarn på standby. Er nødt til at få det hele på plads inden jeg sætter et barn mere til verdenen, hvilket var en ekstrem svær beslutning.

Så lige nu føler jeg mig som palle alene IMOD hele verdenen.

Nogen der kan hjælpe mig til at vælge rationelt. Hva havde i gjort?

Har i forvejen skubbet min uddannelse (skulle have været færdig her i okt.)

 

 Du lyder som en sød, fornuftig og intelligent pige der står i en møgsituation. Jeg har desværre ikke noget klogt at sige... Stort kram. 

Milla-Victoria's mor skriver:

Hejsa.

Jeg ville egentligt have skrevet ano, men da det fra mine tidligere indlæg er lidt tydeligt hvem jeg er, giver det jo ingen mening.

Men jeg er lidt presset lige nu, og har brug for at få en udefra ståendes syn på min situation.

Jeg er enlig mor og studerende. og er inde i en ret slem periode. Jeg har tidligere gået ned med stress, men har egentligt haft det godt det sidste år.

Nu har jeg så 5 mdr tilbage af min uddannelse (sygeplejerske). Jeg har aldrig kunne med eksamener, de stresser mig, og jeg går helt ned. I torsdag måtte jeg endnu engang erkende dette da jeg dumpede endnu en eksamen.

Jeg bestod dog første delprøve, hvilket betyder at jeg "bare" skal op til delprøve 2 igen.

Jeg fik så i går oplyst at jeg skal op igen nu på fredag (det var egentligt meningen i næste uge). Jeg føler mig presset, og kan ikke finde hverken lysten eller koncentrationen til at læse. Jeg skal op i overmorgen, og jeg mangler stadig at lave en systematisk fremlægning af patienterne, samt at få de ting på plads jeg ikke havde før.

Ikke nok med det, så har jeg ikke styr på økonomien efter endt uddannelse, og der er ikke måneder nok til at spare op i!!

Desuden har jeg været så heldig at vinde en tur til Disneyland med min datter, hvilket betyder at der også skal spares/lånes til dette, og at jeg derfor, så vidt jeg er orienteret ikke kan låne af kommunen til enkeltydelse i den ene mdr, da jeg jo har penge til "ferie".

Jeg må indrømme at jeg ikke har lavet andet end at tude hele morgenen. Faktisk er jeg nået så langt til at tænke at det hele ville være nemmere hvis jeg dumpede med vilje fredag..... Så ville min uddannelse blive rykket ½ år, jeg ville have råd til at give lillepigen ferie, jeg ville have råd/tid til at spare sammen. Jeg ville skulle tage 10 ugers praktik på en anden afdeling, men samtidig ville det fjerne mange af mine problemer.

Ikke nok med det, så skal vi snart i gang med bachelor, og sådan som det ser ud lige nu, så har jeg ingen gruppe at skrive med, da jeg blev kasseret i oktober. Jeg har skrevet i et fælles forum flere gange, men ingen vil åbne deres gruppe for mig.

En anden lille ting, så har jeg sat min drøm om at få et donorbarn på standby. Er nødt til at få det hele på plads inden jeg sætter et barn mere til verdenen, hvilket var en ekstrem svær beslutning.

Så lige nu føler jeg mig som palle alene IMOD hele verdenen.

Nogen der kan hjælpe mig til at vælge rationelt. Hva havde i gjort?

Har i forvejen skubbet min uddannelse (skulle have været færdig her i okt.)

 

For det første vil jeg skynde mig at sige, at jeg er ked af hele din nuværende situation og det er da super træls når livet ikke kører så godt som man kunne håbe.

Først til det ang din uddannelse.. Jeg er selv sygeplejerske og kender godt til det pres der ligger på det område. Istedet for at dumpe med vilje, så søg dog om et halvt års orlov. Det kan du jo gøre helt legalt. Det lyder som om du kun har et par moduler tilbage, få dem udsat inkl de eksamener der følger med. Så har du et halvt år (eller hvor meget du nu vælger) til at få styr på de andre ting. Du kan måske finde dig et lille ekstra job så du kan få lidt styr på økonomien også. Og så ved du også helt præcist hvornår du starter op igen hvilke eksamener du mangler osv. Der er stadig styr på det.

Så får du automatisk også mulighed for at skrive bachelor med anden gruppe.. 

 

Overvej dette.. 

Det lyder hårdt for dig, og det er jeg ked af. Jeg håber, du klare din delprøve, så du kan blive færdig.

Der er jo nogen, der bliver meget nervøse til prøver og eksaminer, har du talt med nogen om det?

Ellers lægger jeg gerne skulder til, og er det på skolen i Randers, så kunne vi jo rende på hinanden, da det er der, jeg læser til pædagog...

Stort kram til dig

Husk, sig endelig til

Puha jeg kender ALT til eksamensangst og kan levende sætte mig i dit sted! Det er ulideligt, at man skal være så nervøs! Jeg har desværre ingen gode råd, for jeg kom det ikke til livs, og har valgt videregående uddannelse fra, så gik i lære i sin tid i stedet for...

Med hensyn til at få lavet en systematisk plan, har du ikke en vejleder, der kan hjælpe dig? Ved ikke helt hvordan det går, men du skal da have en kontaktperson på afdelingen, så vidt jeg ved?

Har du meldt dig ind i en a-kasse, så du kan optjene dagpenge hurtigst muligt? Jeg har ikke forstand på, hvordan det er med KH, når man er færdig, men jeg kan læse, at der er en anden herinde der er i store problemer...

I forhold til ferie, tænker jeg lidt om det kunne være muligt at skyde ferien, eller skal den holdes på et bestemt tidspunkt? Og ville det være muligt evt. at låne penge af nær familie til rejsen? Hvor meget skal du selv betale af den? For ja selvom det er virkelig træls, så kunne det måske være nødvendigt, at l ikke tog afsted på rejsen, og solgte den i stedet, så l kan tage afsted, når økonomien er bedre?

Om du skal dumpe for at udskyde din uddannelse, hmm ja det kan jeg ikke svare på, tænker lidt, at det "bare" er at skubbe problemet, men det kan godt være fordi, jeg ikke aner noget om det...

Skal du skrive din bachelor i en gruppe? Tænker lidt, at hvis der ikke er plads i nogen grupper, ville det måske være bedre at skrive den selv, fremfor at skulle presses ind i en gruppe, man ikke føler sig godt tilpas i?

Med hensyn til barn nr. 2 så tror jeg personligt, at det er en virkelig god beslutning du har taget, selvom den er svær! Hvis det er fordi du er nervøs for, at din datter ikke vil få nok glæde af en søskende, der er meget yngre, så synes jeg lige du skal høre om mig og min bror han er 6 1/2 år yngre end mig, og vi har og har altid haft et fantastisk forhold! Gik i klasse med en tvilling på noget skole da jeg var 21 og hende og hendes tvillingesøster kunne slet ikke med hinanden!
Så aldersforskellen behøver ikke betyde noget som helst!

Jeg ved ikke om du kan få noget som helst ud af, hvad jeg har skrevet, men det var da et forsøg værd

Rigtig meget held og lykke, ligemeget hvad du vælger

Jeg skal nok svare på jer enkeltvis senere. Vil blot lige komme med en update. 

Jeg bestod desværre heller ikke fredag :-( det betyder nu at jeg skal beslutte om jeg vil gå modulet om, eller om jeg vil gøre et sidste forsøg. 

Samtidig er jeg ret presset ift. At finde en gruppe at skrive Bachelor med. Der er ingen i klassen der er interesseret i at åbne op for mig..... Ingen gruppe = ingen bachelor 

Jeg har fået at vide at grunden til at folk holder igen med at lukke mig ind skyldes at jeg ikke dukker op til undervisningen og blot giver min datter "skylden" (det siges bag min ryg). Hvilket jeg slet ikke kan give dem ret i. Jeg bor i en by hvor min omgangskreds kan tælles på 1 hånd. Jeg har ingen familie i nærheden til at give en hånd, og jeg har en datter der ofte er syg (var for nylig syg 6 gange på en mdr) men jeg møder dælme op når jeg kan. Og har også haft min datter med, for ikke at gå glip af nogle vigtige timer. Så jeg synes bestemt ikke at jeg giver min datter "skylden". 

Og jeg synes slet ikke at det giver 30 mennesker ret til at sidde og snakke sådan om mig bag min ryg. Jeg føler mig virkeligt personligt trådt på. 

Jeg gør fandme mit bedste..... Jeg tror ikke de ved hvor svært det er at få alt til at hænge sammen i den situation jeg står i. 

Jeg er meget såret og vred. 

Det værste af det hele, er at jeg kan mærke at det hele er begyndt at ramme min datter. Hun er begyndt at hive mere i mig, og jeg må knap nok gå på toilet uden at hun vil kramme og kælde. :-( 

så lige nu bliver alle beslutninger taget ud fra hvad der er bedst for hende, og derfor også for mig. 

Jeg vender tilbage når jeg har tid til at svare på jeres indlæg. De har helt sikkert hjulpet :-) 

Milla-Victoria's mor skriver:

Jeg skal nok svare på jer enkeltvis senere. Vil blot lige komme med en update. 

Jeg bestod desværre heller ikke fredag :-( det betyder nu at jeg skal beslutte om jeg vil gå modulet om, eller om jeg vil gøre et sidste forsøg. 

Samtidig er jeg ret presset ift. At finde en gruppe at skrive Bachelor med. Der er ingen i klassen der er interesseret i at åbne op for mig..... Ingen gruppe = ingen bachelor 

Jeg har fået at vide at grunden til at folk holder igen med at lukke mig ind skyldes at jeg ikke dukker op til undervisningen og blot giver min datter "skylden" (det siges bag min ryg). Hvilket jeg slet ikke kan give dem ret i. Jeg bor i en by hvor min omgangskreds kan tælles på 1 hånd. Jeg har ingen familie i nærheden til at give en hånd, og jeg har en datter der ofte er syg (var for nylig syg 6 gange på en mdr) men jeg møder dælme op når jeg kan. Og har også haft min datter med, for ikke at gå glip af nogle vigtige timer. Så jeg synes bestemt ikke at jeg giver min datter "skylden". 

Og jeg synes slet ikke at det giver 30 mennesker ret til at sidde og snakke sådan om mig bag min ryg. Jeg føler mig virkeligt personligt trådt på. 

Jeg gør fandme mit bedste..... Jeg tror ikke de ved hvor svært det er at få alt til at hænge sammen i den situation jeg står i. 

Jeg er meget såret og vred. 

Det værste af det hele, er at jeg kan mærke at det hele er begyndt at ramme min datter. Hun er begyndt at hive mere i mig, og jeg må knap nok gå på toilet uden at hun vil kramme og kælde. :-( 

så lige nu bliver alle beslutninger taget ud fra hvad der er bedst for hende, og derfor også for mig. 

Jeg vender tilbage når jeg har tid til at svare på jeres indlæg. De har helt sikkert hjulpet :-) 

Har du undersøgt muligheden for orlov?

Kender det godt, det med ikke blive lukket ind på holdet, når man har fravær, for det er meget nemmere for nogle at være fordømmende, end rummelig

Et stort kram herfra

Hvor kan nogle personer bare være så fordømmende 

Jeg kan godt forstå, at du er vred. De har da slet ngen forståelse for din situation, det at være i en "ny" by, "ny" klasse langt fra sit bagland, så hjælpen ikke lige er nær

Hvor kan jeg blive harm, når nogen opføre sig sådan, måske er det mit omsorgsgen og mit studie til pædagog, men jeg vil gøre meget for at hjælpe andre, tit kommer jeg så desværre til at glemme mig selv, men jeg kan slet ikke have, når nogen har det skidt

Jeg håber virkeligt, at du vil gøre brug at mig, hjælper gerne det jeg kan

Jeg tænker lidt, at hvis du tager semestret om, så kommer du vel i en ny klasse, gør du ikke? Så var det måske en oplagt mulighed for at finde en gruppe i den nye klasse, og glemme den gamle, som åbenbart ikke har forståelse for, at du har et barn?

Jeg kan måske godt forstå, at de tænker, at du kan være lidt ustabil, at have i en gruppe, men det burde de jo have sagt til dig i stedet for, at du skal høre det som rygter? Så kunne du jo forklare dem hvordan tingene hænger sammen...

Jeg synes, som mange andre, at du bør undersøge at tage orlov. Der kommer ikke noget positivt ud af at gå ned med stress! Er der ikke en studievejleder eller lignende, som du kan tale med om problemerne? Jeg har en veninde som også har udskudt afslutning af sin uddannelse, fordi hun simpelthen havde presset sig for hårdt og faktisk blev sygemeldt med stress, så du skal passe på dig selv.

Som en anden skriver, hvis du starter "forfra" på et semester, så kommer du måske i en ny klasse, og det kan jo godt være positivt.

Jeg kender ikke sygeplejerskeuddannelsen, men på mange uddannelser kan man søge dispensation for at arbejde alene (eller færre end det påkrævede antal). Det har jeg selv prøvet. Kunne det være noget? Jeg synes bestemt ikke du skal forsøge at arbejde i gruppe med nogen, som udelukker dig på den måde og bagtaler dig. Dét skal du virkelig ikke spilde din tid på.

Mange uddannelsessteder tilbyder de også eksamensangst kurser e.l., det kan du jo også spørge en vejleder om.