Dårlig samvittighed over at have et job?

Hej,

Blot et lille debat oplæg - jeg håber at vi alle kan holde den gode tone ..

Efter at have læst diverse indlæg herinde, og på andre debatsider, og hvad jeg ellers hører rundt omrking i samfundet, er jeg begyndt at stille mig selv dette spørgsmål:

Er vi efterhånden nået dertil hvor man skal have dårlig samvittighed over at have et job?

Jeg er selv i job, en fast stilling, og har snart været på min arbejdsplads i 4 år... Jeg ELSKER mit job! Men der er da også dage hvor jeg klager min nød, når der er sket noget, eller opgaverne blot har hængt mig ud af halsen. Jeg får en okay løn, og er igang med videreuddanne mig, for arbejdspladsens regning - SKØNT!!

Men jeg kan ikke undgå, at have en snigende følelse engang imellem, om at jeg skal have dårlig samvittighed, hvis jeg en dag klager om jobbet, cheferne, eller måske en "kedelig" arbejdsopgave... For hey, jeg skal bare være glad for at have et job! Og tro mig, det ER jeg... Men derfor kan jeg vil have dårlige dage som enhver anden..

En anden ting er lønnen.... Jeg tør dårligt fortælle hvad jeg tjener, ikke fordi jeg tjener meget, slet ikke - jeg har en ganske almindelig kontorløn, men jeg uddanner mig, og har dermed mere i vente... For hvad med alle dem på Dagpenge eller kontanthjælp, de tjener jo slet ikke det samme... Men hvorfor skal jeg hele tiden have det at vide - det ved jeg jo godt! Men hvorfor skal jeg have dårlig samvittighed, det er jo ikke fordi jeg blære mig, eller prøver at putte salt i såret.

Jeg ser overhovedet ikke ned på folk på dagpenge eller kontanthjælp - har selv været i begge kategorier, men jeg forstår ikke hvorfor jeg nu oplever at skulle have påtalt gang på gang, at jeg blot skal være glad for mit arbejde!

Hvor blev det at glæde sig på andres vegne af?

 

Kh Mom

 

Mom skriver:

Hej,

Blot et lille debat oplæg - jeg håber at vi alle kan holde den gode tone ..

Efter at have læst diverse indlæg herinde, og på andre debatsider, og hvad jeg ellers hører rundt omrking i samfundet, er jeg begyndt at stille mig selv dette spørgsmål:

Er vi efterhånden nået dertil hvor man skal have dårlig samvittighed over at have et job?

Jeg er selv i job, en fast stilling, og har snart været på min arbejdsplads i 4 år... Jeg ELSKER mit job! Men der er da også dage hvor jeg klager min nød, når der er sket noget, eller opgaverne blot har hængt mig ud af halsen. Jeg får en okay løn, og er igang med videreuddanne mig, for arbejdspladsens regning - SKØNT!!

Men jeg kan ikke undgå, at have en snigende følelse engang imellem, om at jeg skal have dårlig samvittighed, hvis jeg en dag klager om jobbet, cheferne, eller måske en "kedelig" arbejdsopgave... For hey, jeg skal bare være glad for at have et job! Og tro mig, det ER jeg... Men derfor kan jeg vil have dårlige dage som enhver anden..

En anden ting er lønnen.... Jeg tør dårligt fortælle hvad jeg tjener, ikke fordi jeg tjener meget, slet ikke - jeg har en ganske almindelig kontorløn, men jeg uddanner mig, og har dermed mere i vente... For hvad med alle dem på Dagpenge eller kontanthjælp, de tjener jo slet ikke det samme... Men hvorfor skal jeg hele tiden have det at vide - det ved jeg jo godt! Men hvorfor skal jeg have dårlig samvittighed, det er jo ikke fordi jeg blære mig, eller prøver at putte salt i såret.

Jeg ser overhovedet ikke ned på folk på dagpenge eller kontanthjælp - har selv været i begge kategorier, men jeg forstår ikke hvorfor jeg nu oplever at skulle have påtalt gang på gang, at jeg blot skal være glad for mit arbejde!

Hvor blev det at glæde sig på andres vegne af?

 

Kh Mom

 

Synes bestemt ikke du skal have dårlig samvittighed over at have et job, og selvfølgelig kan man have dårlige dage. Jeg tænker bare lidt, at man måske godt kan holde lidt igen med brokkeriet, hvis man sidder overfor en kontanthjælpsmodtager,som i årevis har søgt job. For dem kan en dårlig dag på et ellers godt job, nok godt lyde lidt som et luksusproblem. Der hvor jeg engang imellem kan blive lidt ked, er når man får skudt i skoen, at man ikke priotere sit barn, fordi man passer sit arbejde. Derudover vil jeg sige, at jeg nævner da aldrig min løn til nogen, og da slet ikke folk, som jeg er bevidst om, får meget mindre end mig og sidder hårdt i det. For med hvad formål skal de vide, hvad jeg tjener?

Du skal da slet ikke ha dårlig samvittighed over at du har et job men kan sagtens følge dig om dit indlæg. 

Jeg er selv blevet nødt til at starte på uddannelse selvom jeg ikke har råd til kun at være på su og derfor må ha su lån oveni hvilket jeg helst ville ha undgået. Men efter at havd ledt efter elevplads i 1 1/2 år var det den eneste løsning da jeg intet job kan finde. Jeg har søgt alt kontor-butikelev, supermarkeder ja alt hvad der har været af stillinger plus jeg også har søgt uopfordret.

så jeg er nok en af dem der er af den holdning af man skal sætte pris på at ha et job men det er jo på ingen måde ondt ment, nok mere misundelig, da jeg fik en voldsom depression pga jeg ikk ku få elevplads og hvad gjorde VI så lige med økonomi osv. 

Mom skriver:

Hej,

Blot et lille debat oplæg - jeg håber at vi alle kan holde den gode tone ..

Efter at have læst diverse indlæg herinde, og på andre debatsider, og hvad jeg ellers hører rundt omrking i samfundet, er jeg begyndt at stille mig selv dette spørgsmål:

Er vi efterhånden nået dertil hvor man skal have dårlig samvittighed over at have et job?

Jeg er selv i job, en fast stilling, og har snart været på min arbejdsplads i 4 år... Jeg ELSKER mit job! Men der er da også dage hvor jeg klager min nød, når der er sket noget, eller opgaverne blot har hængt mig ud af halsen. Jeg får en okay løn, og er igang med videreuddanne mig, for arbejdspladsens regning - SKØNT!!

Men jeg kan ikke undgå, at have en snigende følelse engang imellem, om at jeg skal have dårlig samvittighed, hvis jeg en dag klager om jobbet, cheferne, eller måske en "kedelig" arbejdsopgave... For hey, jeg skal bare være glad for at have et job! Og tro mig, det ER jeg... Men derfor kan jeg vil have dårlige dage som enhver anden..

En anden ting er lønnen.... Jeg tør dårligt fortælle hvad jeg tjener, ikke fordi jeg tjener meget, slet ikke - jeg har en ganske almindelig kontorløn, men jeg uddanner mig, og har dermed mere i vente... For hvad med alle dem på Dagpenge eller kontanthjælp, de tjener jo slet ikke det samme... Men hvorfor skal jeg hele tiden have det at vide - det ved jeg jo godt! Men hvorfor skal jeg have dårlig samvittighed, det er jo ikke fordi jeg blære mig, eller prøver at putte salt i såret.

Jeg ser overhovedet ikke ned på folk på dagpenge eller kontanthjælp - har selv været i begge kategorier, men jeg forstår ikke hvorfor jeg nu oplever at skulle have påtalt gang på gang, at jeg blot skal være glad for mit arbejde!

Hvor blev det at glæde sig på andres vegne af?

 

Kh Mom

 

KÆMPE Kram...

Ville ALDRIG drømme om at give min veninde eller andre dårlig samvittighed over at de har job selvom jeg sidder uden...

Med min veninder ved jeg så også at de selv har været igennem en kamp for at finde det og få et hvor de passede ind så er kun glad på deres vegne...

Er ked af at du oplever det... Det er ikke fair...

nielsen80 skriver:

Synes bestemt ikke du skal have dårlig samvittighed over at have et job, og selvfølgelig kan man have dårlige dage. Jeg tænker bare lidt, at man måske godt kan holde lidt igen med brokkeriet, hvis man sidder overfor en kontanthjælpsmodtager,som i årevis har søgt job. For dem kan en dårlig dag på et ellers godt job, nok godt lyde lidt som et luksusproblem. Der hvor jeg engang imellem kan blive lidt ked, er når man får skudt i skoen, at man ikke priotere sit barn, fordi man passer sit arbejde. Derudover vil jeg sige, at jeg nævner da aldrig min løn til nogen, og da slet ikke folk, som jeg er bevidst om, får meget mindre end mig og sidder hårdt i det. For med hvad formål skal de vide, hvad jeg tjener?

Jeg har lige citeret dig med rødt - jeg føler det samme! 

Vi har haft lidt ballade med vores vuggestue herhjemme fordi vi netop bor i et område, hvor mødrene ikke har et job, så det er ikke tilladt at have en mor der arbejder  Min datter bliver afleveret og hentet af sin far, netop fordi jeg arbejder og har lang transporttid - og jeg har dårlig samvittighed over det, men skal jeg virkelig det? Jeg er glad for overhovedet at have et job i dagens DK. Det kan godt være det er langt væk, men jeg har et job 

Jeg ville gerne finde noget tættere på, men som det ser ud i dagens DK, så nej 

jeg har i hvert fald på ingen måde dårlig samvittighed over at have mit job...

jeg har KÆMPET for at få det (gik arbejdsløs 3 mdr.)

tog 4 uger hos ham i praktik og viste alt hvad jeg kunne og fik den vej igennem mit job - jeg ELSKER det og jeg er GOD til mit arbejde...

var jeg ikke det er jeg slet ikke i tvivl om at jeg var skiftet ud...

så i stedet for dårlig samvittighed er jeg nok lidt "højrøvet"/stolt.
for jeg har mit job fordi jeg er dygtig og dermed fortjener det...

heldigvis har jeg ikke nogen i min omgangskreds uden job, så jeg er jo heller ikke udsat for at skulle tage "hensyn".

Mom skriver:

Hej,

Blot et lille debat oplæg - jeg håber at vi alle kan holde den gode tone ..

Efter at have læst diverse indlæg herinde, og på andre debatsider, og hvad jeg ellers hører rundt omrking i samfundet, er jeg begyndt at stille mig selv dette spørgsmål:

Er vi efterhånden nået dertil hvor man skal have dårlig samvittighed over at have et job?

Jeg er selv i job, en fast stilling, og har snart været på min arbejdsplads i 4 år... Jeg ELSKER mit job! Men der er da også dage hvor jeg klager min nød, når der er sket noget, eller opgaverne blot har hængt mig ud af halsen. Jeg får en okay løn, og er igang med videreuddanne mig, for arbejdspladsens regning - SKØNT!!

Men jeg kan ikke undgå, at have en snigende følelse engang imellem, om at jeg skal have dårlig samvittighed, hvis jeg en dag klager om jobbet, cheferne, eller måske en "kedelig" arbejdsopgave... For hey, jeg skal bare være glad for at have et job! Og tro mig, det ER jeg... Men derfor kan jeg vil have dårlige dage som enhver anden..

En anden ting er lønnen.... Jeg tør dårligt fortælle hvad jeg tjener, ikke fordi jeg tjener meget, slet ikke - jeg har en ganske almindelig kontorløn, men jeg uddanner mig, og har dermed mere i vente... For hvad med alle dem på Dagpenge eller kontanthjælp, de tjener jo slet ikke det samme... Men hvorfor skal jeg hele tiden have det at vide - det ved jeg jo godt! Men hvorfor skal jeg have dårlig samvittighed, det er jo ikke fordi jeg blære mig, eller prøver at putte salt i såret.

Jeg ser overhovedet ikke ned på folk på dagpenge eller kontanthjælp - har selv været i begge kategorier, men jeg forstår ikke hvorfor jeg nu oplever at skulle have påtalt gang på gang, at jeg blot skal være glad for mit arbejde!

Hvor blev det at glæde sig på andres vegne af?

 

Kh Mom

 

nogle dage er der bare behov for at brokke sig. Sådan er det. Ingen grund til at have dårlig samvittighed

Så absolut ikke. Min datter har lange dage i BH, da jeg også kører ca. 25 min hver vej, men mit arbejde har betydet, at jeg kunne købe hus ALENE!  Desuden giver det nogle andre friheder, såsom ferie sydpå osv. Brokker mig selv nogle gange over arbejdet, men det gør de fleste da