Jeg har gigt. Synes det er så ydmygende.

jeg er på den gode side af 25, og min fysio er 100% sikker på at jeg har gigt. Jeg er voldsom hypermobil og har kroniske smerter.

Jeg ved ikke hvordan jeg skal fortælle omverdenen det, min far var ved at græde da jeg sagde det til ham.

Jeg synes det er flovt, da jeg forbinder gamle mennesker med det, og frygter at jeg skal spise gigtpiller hele mit liv.

Skal til blodprøve snart for at være sikker. 

Måske nogen der er i samme bås som mig? vil være så lykkelig for at snakke med en der kender til det 

Øv hvor er det træls!! Men sygdom er ik noget at være flov over! Du ka jo ik gøre for det hvis det er! Håber du får svar snart og at i finde nogle gode løsninger! Vh stine

Three little steps skriver:

jeg er på den gode side af 25, og min fysio er 100% sikker på at jeg har gigt. Jeg er voldsom hypermobil og har kroniske smerter.

Jeg ved ikke hvordan jeg skal fortælle omverdenen det, min far var ved at græde da jeg sagde det til ham.

Jeg synes det er flovt, da jeg forbinder gamle mennesker med det, og frygter at jeg skal spise gigtpiller hele mit liv.

Skal til blodprøve snart for at være sikker. 

Måske nogen der er i samme bås som mig? vil være så lykkelig for at snakke med en der kender til det 

Det er da overhovedet ikke flovt! På ingen måde!

Jeg har leddegigt i hhv. hånd-, finger-, albue- og kæbeled, og har haft det i en del år efterhånden. Jeg tager piller hver dag og har efterhånden lært at tage hensyn til min egen krop og lytte efter.

Er du blevet henvist til reumatologisk, og er du blevet scannet? Jeg var igennem et utal af blodprøver, MR-scanninger samt røngtenfotografier, før jeg fik den endelige diagnose. 

Men det er et rigtig hårdt slag at få! Jeg gik fuldstændig ned med flaget og kunne ingenting i lang tid. I den tid nægtede jeg også at spise mine piller, hvilket gjorde at jeg kun fik det værre.
For mig har det virket at være åben omkring det. Jeg fortalte først mine forældre om diagnosen, efter 6 måneder. Før kunne jeg ikke. Men med venner og kollegaer har jeg talt frit om det fra dag 1 af. 

Du er velkommen til at skrive til mig, hvis du vil

Three little steps skriver:

jeg er på den gode side af 25, og min fysio er 100% sikker på at jeg har gigt. Jeg er voldsom hypermobil og har kroniske smerter.

Jeg ved ikke hvordan jeg skal fortælle omverdenen det, min far var ved at græde da jeg sagde det til ham.

Jeg synes det er flovt, da jeg forbinder gamle mennesker med det, og frygter at jeg skal spise gigtpiller hele mit liv.

Skal til blodprøve snart for at være sikker. 

Måske nogen der er i samme bås som mig? vil være så lykkelig for at snakke med en der kender til det 

STOOOOOP! 

Jeg er simpelthen nødt til at kommentere på nogle problemstillinger i dit indlæg:

- din fysioterapeut er overhovedet ikke kvalificeret til at komme med en sådan udtalelse, det er simpelthen SÅ uprofessionelt, øv.

- én ting er, at du er hypermobil (som ofte giver kroniske smerter), men derpå at konkludere, at du har en gigtsygdom........som ikke bare er gigt, men findes i et hav af variationer, det kræver altså en speciallæges vurdering, en såkaldt reumatolog - og selv en rigtig god én af slagsen skal have adskillige prøvesvar og kliniske undersøgelser til grundlag, før han kan stille en sådan diagnose.

- gigtsygdomme set som en helhed er ganske rigtigt præget af en overvægt af midaldrende/ældre mennesker, men der er RIGTIG mange unge mennesker, der lever en helt almindelig og fornuftig tilværelse med gigt (se foreningen FNUG), lige nu er din angst præget af udvidenhed, og det kan jeg selvfølgelig godt forstå - men få nu diagnosen stillet af en kompentent speciallæge, før du bekymrer dig yderligere.

- alt efter arten af gigtsygdom og sværhedsgraden af den, er der mange forskellige behandlingsmetoder, nogle spiser ganske rigtigt piller, andre stikker sig med pen, nogle får infusionsbehandlinger - og rigtig mange får ingen medicinsk behandling, men går bare til blodprøvekontrol og ser an i forhold til sygdommens udvikling.

Jeg kunne skrive side op og side ned om en hel masse ting omkring gigt - men indtil videre forholder jeg mig til, at du ikke engang har fået stillet en diagnose, og dermed synes jeg, at du skal forsøge at tøjle dine bekymringer og evt. tage en snak med din læge i forbindelse med blodprøvetagningen, så han kan give dig et bud på, om han mener, at der er grundlag for mistanken.

Jeg vil også forberede dig på, at din læge muligvis vil forsøge at konkludere på de blodprøver, der tages, men jeg har set talrige eksempler på, at de læses forkert (mange af dem kan ikke læses for sig selv, men skal ses i et større perspektiv), så få en henvisning til en reumatolog og afvent hans konklusion.

Held og lykke, det er ikke en sjov situtation at stå i, men det skal nok gå alligevel.

Rockertand skriver:

STOOOOOP! 

Jeg er simpelthen nødt til at kommentere på nogle problemstillinger i dit indlæg:

- din fysioterapeut er overhovedet ikke kvalificeret til at komme med en sådan udtalelse, det er simpelthen SÅ uprofessionelt, øv.

- én ting er, at du er hypermobil (som ofte giver kroniske smerter), men derpå at konkludere, at du har en gigtsygdom........som ikke bare er gigt, men findes i et hav af variationer, det kræver altså en speciallæges vurdering, en såkaldt reumatolog - og selv en rigtig god én af slagsen skal have adskillige prøvesvar og kliniske undersøgelser til grundlag, før han kan stille en sådan diagnose.

- gigtsygdomme set som en helhed er ganske rigtigt præget af en overvægt af midaldrende/ældre mennesker, men der er RIGTIG mange unge mennesker, der lever en helt almindelig og fornuftig tilværelse med gigt (se foreningen FNUG), lige nu er din angst præget af udvidenhed, og det kan jeg selvfølgelig godt forstå - men få nu diagnosen stillet af en kompentent speciallæge, før du bekymrer dig yderligere.

- alt efter arten af gigtsygdom og sværhedsgraden af den, er der mange forskellige behandlingsmetoder, nogle spiser ganske rigtigt piller, andre stikker sig med pen, nogle får infusionsbehandlinger - og rigtig mange får ingen medicinsk behandling, men går bare til blodprøvekontrol og ser an i forhold til sygdommens udvikling.

Jeg kunne skrive side op og side ned om en hel masse ting omkring gigt - men indtil videre forholder jeg mig til, at du ikke engang har fået stillet en diagnose, og dermed synes jeg, at du skal forsøge at tøjle dine bekymringer og evt. tage en snak med din læge i forbindelse med blodprøvetagningen, så han kan give dig et bud på, om han mener, at der er grundlag for mistanken.

Jeg vil også forberede dig på, at din læge muligvis vil forsøge at konkludere på de blodprøver, der tages, men jeg har set talrige eksempler på, at de læses forkert (mange af dem kan ikke læses for sig selv, men skal ses i et større perspektiv), så få en henvisning til en reumatolog og afvent hans konklusion.

Held og lykke, det er ikke en sjov situtation at stå i, men det skal nok gå alligevel.

altså min kæreste har slidgigt i sine ankler, det blev konstanteret via røngten og synes bestemt IKKE det er noget at være flov over uanset hvilken art af gigt man har og uanset hvor man har det. for om du er ung eller gammel alle kan desværre få det og det er en helveds sygdom som man desværre ikke kan gøre meget ved

Three little steps skriver:

jeg er på den gode side af 25, og min fysio er 100% sikker på at jeg har gigt. Jeg er voldsom hypermobil og har kroniske smerter.

Jeg ved ikke hvordan jeg skal fortælle omverdenen det, min far var ved at græde da jeg sagde det til ham.

Jeg synes det er flovt, da jeg forbinder gamle mennesker med det, og frygter at jeg skal spise gigtpiller hele mit liv.

Skal til blodprøve snart for at være sikker. 

Måske nogen der er i samme bås som mig? vil være så lykkelig for at snakke med en der kender til det 

Jeg vil bare sige at du IKKE skal være flov over det, sygdom rammer desværre alle aldre ..