Ka+Ma=Be skriver:
Jeg fik pks fordi jeg ikke havde noget valg. Min søn vendte forkert og var meget stor, så de ville ikke tage de ricisi der ville blive forbundet med en naturlig fødsel.
Helt logisk kan jeg godt se, hvorfor jeg ikke skulle føde naturligt, men det var en kæmpe skuffelse for mig. Jeg følte at jeg blev frataget den største oplevelse i mit liv.
Der er selvfølgelig altid fordele og ulemper ved ks, og mine erfaringer er hovedsageligt påvirket negativt, da jeg jo gerne ville føde selv 
Jeg blev virkelig syg af spinalbedøvelsen, hvilket betød, at jeg kastede op hele dagen, da min søn kom til verden. Jeg havde ham stort set ikke i armene hele dagen 
Derudover bevirker medicinen at man i flere timer er lam fra brystet og ned og derfor ikke kan bevæge sig - og skal skiftes og vaskes af plejepersonalet.
Under kejsersnittet får man lagt kateter og det er heller ikke nødvendigvis uden problematikker. Min veninde fik en voldsom underlivsinfektion i forbindelse med sit kateter, som holdte dem indlagt på hospitalet i flere uger efter fødslen.
Rent fysiologisk er der mange vigtige ting forbundet med veer og vaginal fødsel - blandt andet udskillelsen af hormonet oxytocin. Det og kropskontakt med den lille skal sikre produktion af mælk og opstart af amningen. (det tog et par dage før min mælk løb til). Derudover skulle det være essensielt for tilknytningen til barnet (kan dog forsikre om, at jeg ikke elsker min søn mindre af den grund 
.)
Det er begrænset hvor meget man må og kan løfte rundt på efterfølgende og man skal smertedækkes et godt stykke tid.
Og sidst men ikke mindst skal man huske, at det er en operation - et større indgreb på din krop som ikke bliver sig selv igen. Rigtig mange kejsersnit bliver fine - men min mave bliver aldrig sig selv igen, da arvævet har sat sig fast i de forskellige lag. Der vil også være større ricisi forbundet med efterfølgende fødsler, hvis man har fået kejsersnit.
Undskyld min negative udlægning - det håber jeg du kan bære over med Der er selvfølgelig også fordele forbundet med kejsersnit, men så længe du ikke har en lægelig grund til at vælge et kejsersnit, synes jeg virkelig du skal overveje om ulemperne er det værd
Enig, ks er ikke at fortrække i min verden, med mindre der er en reel angst, som ikke pludselig dukker op. Det er meget vigtigt at snakke de ting igennem med jm
Jeg fik aks første gang pga ssf, da igsngsættelse ikke havde nok effekt, og efter 2 døgn, endte det med aks.
Der er kun 14 mdr mellem min søn og min datter og blev pga ks anbefalet 2 gang til pks, da jeg ikke måtte blive sat igang. Fandt dog ud af at det må man med nogle godt, man må bare ikke få stikpiller. Det var dog ligegyldigt da jeg måtte få mit ks ugen før datoen for mit pks pga af ssf igen, nu har jeg ingen valg mere og der er begrænsning på hvor mange børn man må få.
Pga generne og risiko forbundet ved ks, vil jeg til enhver tid anbefale en alm fødsel, med mindre der er en lægelig eller anden godt begrundet årsag til pks
Ts håber du får snakket igennem med km og fundet den rigtige beslutning, tror de fleste er bange og nærvøse, men man tænker ikkf over det når man først står i det, jeg var selv overrasket over hvor klar jeg var til selve fødslen da jeg først var i forløbet, selvom det desværre ikke endte som ønsket, var det i mit tilfælde nødvendigt, pga ssf og at min søn blev født præmature, de mente også netop det var grunden til at min krop ikke var klar, da der var 5 uger til termin
