Jeg tænkte at jeg vil dele en histori med jer fra min graviditet. jeg skriver den ikke for at skræmme, men for at sige at man skal stole på sin intuition.
Da jeg var 30 uger hende, tog jeg på arbejde som jeg plejer. I løbet af formiddagen fik jeg det dårligt og begyndte at kaste op, hvilket der ikke var noget unormalt i da jeg led meget af kvalme og opkast under graviditeten. Jeg kørte hjem for arbejde og da jeg havde været hjemme i 1 times tid havde jeg så ondt i højre side af maven, at jeg hverken kunne holde ud at sidde, ligge eller stå op. Derfor ringede jeg stor tudende til min kæreste som drønede hjem, hvorefter vi sammen kørte på skadestuen.
Her sendte de mig vidre til fødegangen, hvor en jordmoder undersøgte mig. Hun kunne se at alt var i orden med Marcus, og fortalte at det er helt normalt at gravide for ondt i tarmene da de bliver skubbet op ad af barnet. Hun syndes dog jeg klagede lige lovligt meget over smerter, men koblede det sammen med at jeg var første gangs gravid. Hun var derfor klar til at udskrive mig, men min kæreste fik hende overtalt til at få en læge til at kigge på mig.
Efter et stykke tid kom der så en mave tarm læge og kigge på mig. Hun sagde det samme med at tarmene flytter sig og sagde at hun også mente at det var dette der gjorde ondt. Hun sagde også at lige præsist det sted jeg klagede over smerter, er der blindtarmen flytter sig hentil under graviditeten, og at hun derfor blev nød til at tage noget blod samt få en ultralydsundersøgelse for at være sikker på at jeg ikke havde blindtarms betændelse.
Da dette var midt i strejken sidste sommer lå jeg 10 timer før jeg fik resultaterne af prøverne. Ultralydsundersøgelsen viste ingen ting, da de ikke kunne finde blindtarmen, men mine blodprøver viste at jeg havde en infektion et sted i kroppen. Derfra gik det hurtigt. Jeg skulle pludselig have en frygtlig masse informationer på kort tid omkring operationen, nakosen samt risikoen for at gå i veer. Derefter blev jeg kørt til operations stuen, hvor 11 læger, kiruger, nakose læger, jordmodre, samt læger for afdelingen for for tidligt fødte børn ventede på mig. I hjørnet kunne jeg se en kuvøse hvilket virkeligt fik mit hjerte til at banke der ud af.
2 1/2 time senere vågnede jeg op fra nakosen, uden blindtarm, men heldigvis stadig gravid. Dette skete en fredag og onsdag var jeg tilbage på arbejde.
Nu blev dette et langt indlæg, men jeg syndes at det er en historie som man ikke høre så tit og ville derfor lige dele den med jer.
Vedhæftede fotos (klik for at se i fuld størrelse)
Anmeld
