Anonym skriver:
Som sagt jeg ikke lykkelig mere.
Hele tiden sur eller træt af ham, men jeg elsker ham virklige meget. Kunne ikke undvære ham. Savner ham hver gang han ikke er ved min side, men når han er ved min side ville jeg ønske han ikke var.
Han er så træls, efter han har fået nyt arbjede. Han er ikke den jeg forelsket mig i dengang, han er blevet en hele anden nu når han har fået et nyt arbjede. han høre alrdig efter. Hjælper kun når jeg siger han SKAL, hvis jeg spøger om han VILLE. Gør han det ikke!
Jeg ved virklige ikke hvad jeg skal gøre.
Synes det svært - vi har to børn sammen. Det KUN mig der gør alt ting til vores børn - han sidder bare og ser tv når han er hjemme - han bliver sur på mig hvis jeg spøger ham om han ikke lege med vores børn på deres værlese imens jeg laver mad. iih ha!
Har du prøvet at tale med ham om problemet?
Altså at høre ham om der evt. er noget i vejen? Noget han går og tænker over eller hvad ved jeg....
Herhjemme sker det godt nok også tit at jeg først skal bede min kæreste om at ordne ting før de bliver ordnet. Det er sjældent han tænker sig til selv at gøre det. Men sådan har det altid været, og det er simpelthen fordi han ikke lægger mærke til det, og der er intet brok eller sure miner når jeg så beder ham om noget....
Men hvis du har haft det som du beskriver i længere tid, og der ikke er udsigt til forbedring, samtale og enighed om hvordan i ønsker at jeres liv og hverdag skal foregå, ville jeg nok begynde at overveje om det var med ham jeg ville leve mit liv.
Men nu kender jeg jo hverken dig eller ham, og ved ikke yderligere om jeres forhold end hvad jeg har læst her, så har svært ved direkte at råde dig til noget...
- Mille
Anmeld
