Hej alle.
Jeg har et problem som jeg håber at jeg kan få lidt hjælp med at løse. Måske der er nogen der har oplevet noget lignende!
Jeg har en fantastisk dreng på 4år. Har er en meget velopdragen og kærlig dreng, som trives både derhjemme og i børnehaven. Problemet er bare at han ikke gider mig
.
Det startede faktisk for 2 1/2 år siden da jeg ventede hans lillebror. Jeg var stor og måske ikke så sjov at lege med, så han begyndte at foretrække sin far, (hvilket var naturligt nok i hans alder). Lige meget hvor meget jeg prøvede at vinde hans interesse virkede det ikke. Det gjorde så bare, at da jeg fødte lillebror tog min mand sig meget af den store og jeg brugte meget ammetid sammen med den lille ny. Men stadigvæk gjorde jeg selvfølgelig alt hvad jeg kunne for at få kontakt og interesse af vores store dreng, men han ville bare hellere have sin far, til ALT. Og sådan har det faktisk været siden:-(.
Der har været perioder hvor han har været mere glad for mig end andre, og det har jeg selvfølgelig nydt. Men når alt kommer til alt, så foretrækker han sin far, ja selv sine bedsteforældre mere end mig (føler jeg).
Han kan godt sige at han savner mig når jeg er på arbejde, men når jeg så kommer hjem vil han ikke sige Hej til mig. Han gider heller ikke sige godmorgen til mig, og jeg må heller aldrig nusse ham eller løfte ham. Det eneste tidspunkt hvor vi sidder og nusser og hygger på, er når han skal i seng, så sidder vi og snakker om dagens forløb (Vel og mærke efter hans far har puttet ham).
Min dreng elsker mig, ingen tvivl om det. Men jeg er bare bagerst i køen. Og det er jeg bare så ked af!!
Nu har jeg brug for råd!! Hvad ville i gøre? Og hvad kan i give af råd og ideér?
Mvh den triste:-(
Anmeld