Gider mig ikke:-(

Hej alle. 

Jeg har et problem som jeg håber at jeg kan få lidt hjælp med at løse. Måske der er nogen der har oplevet noget lignende!

Jeg har en fantastisk dreng på 4år. Har er en meget velopdragen og kærlig dreng, som trives både derhjemme og i børnehaven. Problemet er bare at han ikke gider mig.

Det startede faktisk for 2 1/2 år siden da jeg ventede hans lillebror. Jeg var stor og måske ikke så sjov at lege med, så han begyndte at foretrække sin far, (hvilket var naturligt nok i hans alder). Lige meget hvor meget jeg prøvede at vinde hans interesse virkede det ikke. Det gjorde så bare, at da jeg fødte lillebror tog min mand sig meget af den store og jeg brugte meget ammetid sammen med den lille ny. Men stadigvæk gjorde jeg selvfølgelig alt hvad jeg kunne for at få kontakt og interesse af vores store dreng, men han ville bare hellere have sin far, til ALT. Og sådan har det faktisk været siden:-(.

Der har været perioder hvor han har været mere glad for mig end andre, og det har jeg selvfølgelig nydt. Men når alt kommer til alt, så foretrækker han sin far, ja selv sine bedsteforældre mere end mig (føler jeg).

Han kan godt sige at han savner mig når jeg er på arbejde, men når jeg så kommer hjem vil han ikke sige Hej til mig. Han gider heller ikke sige godmorgen til mig, og jeg må heller aldrig nusse ham eller løfte ham. Det eneste tidspunkt hvor vi sidder og nusser og hygger på, er når han skal i seng, så sidder vi og snakker om dagens forløb (Vel og mærke efter hans far har puttet ham). 

Min dreng elsker mig, ingen tvivl om det. Men jeg er bare bagerst i køen. Og det er jeg bare så ked af!!

Nu har jeg brug for råd!! Hvad ville i gøre? Og hvad kan i give af råd og ideér?

Mvh den triste:-(

 

Puha det må være hårdt  Men din søn reagerer jo nok sådan, fordi han har oplevet en længere periode (hvor han var meget lille), at du ikke rigtigt har været der for ham og han nu har knyttet et stærkere bånd til faderen og har vænnet sig til at sådan er det.

Det er et mønster i skal have brudt, og det kommer nok til at tage tid. Sørg for at det er dig der putter, dig der har kvalitetstid med ham, at I laver noget sammen bare i to - uden lillebror -, osv. Så tror jeg nok I skal få bygget et nært bånd op igen.  

Tak for dit svar:-). Du har nok ret, og det bliver nok også den vej frem. Men efter 2 1/2 år, bliver man lidt modløs:-(

Jeg tror bestemt ikke det er fordi din søn ikke gider dig Min søn er også fire, og da jeg arbejde om aftenen 14 dage om måneden, var ham og far alene, og der kunne jeg godt mærke at far var den foretrukne, også til bad, putning osv, og så måtte jeg komme bagefter.

Nu ved jeg at i vores tilfælde har vores søn meget brug for der er en primær person, altså at det er en af os der gør alt og fungere til alt, han er også meget sensitiv. Kunne det tænkes din søn har det lige sådan ? Og fordi du jo et eller andet sted har været tvunget til at tage dig af den lille da du jo ammede osv. Så er det jo faldt naturligt det er far der fungere bedst. Nu har de to så skabt det bånd, og det er derfor bare en naturlig rytme.

Lige pt er jeg primær person herhjemme og far er ikke så vigtig som jeg er, men ingen tvivl om han elsker sin far. men det er bare mig som primært er på. Hvis jeg så ikke er hjemme så er far den bedste og de hygger sig virkelig.

Kunne det være en mulighed at din mand tager den mindste en eftermiddag/aften med ud, evt besøge nogle så du har den store på egen hånd, og så kunne i evt. lege, se tegnefilm og lave nogle popcorn og så kunne du evt. tage ham i bad, så han ved at du også dur til de ting . Måske det ville hjælpe han fik dig for sig selv. ?

Jeg ville nok begynde at have fx 2 gange om måneden hvor det er dig og din store dreng der laver noget...går i svømmehallen, en tup på stranden og samle sten/skaller, en hyggetur på cafe, på biblioteket eller andet, så i får nogle oplevelser som kun i to har.

Lad dig og din mand lave putteaftale der hedder hver anden dag putter du den anden dag far. Så kan far også få et tættere forhold til lillebror.

Her har vi den lige omvendt og nu er jonas blevet 6 år han er klart en mors dreng. Det er sjældent far må putte - også selvom jeg ikke er hjemme, så undværer han hellere. selv det at far kører i skole er ikke populært.
nu var far så heller ikke meget til stede da han var lille og han har helt sikkert lært af det, for med lillepigen er han favoritten mange gange, men der har han også gjort en indsats for at være der.

Men 1:1 dage, så kan det godt være han stadig foretrækker far, men så har i også noget særligt sammen og det vil han huske.

Hej alle. Tusind tak or jeres svar og tanker:-). Siden sidst har jeg givet den en ordentlig skalle, og har brugt RIGTIG meget tid sammen med min knægt (så det er lige før den dårlige samvittighed melder sig over for den mindste). Og det har båret frugt!! Jeg må putte, bade, pysse og kramme og han render mig i møde når jeg kommer fra arbejde, så det er en helt anden dreng jeg har fået:-).

 

trijo skriver:

Hej alle. Tusind tak or jeres svar og tanker:-). Siden sidst har jeg givet den en ordentlig skalle, og har brugt RIGTIG meget tid sammen med min knægt (så det er lige før den dårlige samvittighed melder sig over for den mindste). Og det har båret frugt!! Jeg må putte, bade, pysse og kramme og han render mig i møde når jeg kommer fra arbejde, så det er en helt anden dreng jeg har fået:-).

 

 dejligt at høre at du fik brudt den onde cirkel! (Glem nu ikke lillebror )