jeg har bare været så enormt heldig..

Efter at have arbejdet samme sted som ssh i 10 år valgte jeg i 2004 at opsige mit dejlige job for at hellige mig familien på fuldtid.

Vi havde på det tidspunkt 3 børn, og nr 4 i vente. Vores 3. barn er handicappet. Min mand blev ene forsørger, vi solgte vores store dyre hus og købte noget billigere og undervejs blev barn nr 4 og 5 født.

I 2010 var vores yngste 3 år, og vores handiccapede dreng var udredt og i behandling. Og krisen var på sit højste..

Men jeg begyndte at længes efter andre udfordringer. Samtiddigt blev jeg ret frustreret over at mulighederne for at jeg kunne bruge min uddannelse sikkert var minimale efter som jeg ikke havde brugt den i flere år.

Vi valgte at jeg ikke skulle søge kommunen eller jobcenteret om hjælp, da vi jo af egen frivilje havde truffet de beslutninger mht at blive hjemmegående.

Og nu, efter ca 18 mdr med ansøgninger skrevet af mig, der er amatør indenfor netop det, ja så lykkes det mig i juli 2012, og finde drømmejobbet, selvom alle odds var imod mig.

Jeg arbejder nu som ssh i nattevagt og jeg elsker det. Jeg tænker hver dag over hvor heldig jeg har været og sætter stor pris på at gå på job hver dag. Det er udover hvad jeg kunne forvente i disse tider.

Vil ikke noget særligt med mit indlæg,bare dele en lille del af mit liv og ikke mindst lidt opmuntning til de, der har svært ved at få job. Bare hæng i, det kan lade sig gøre trods alt.

Tin skriver:

Efter at have arbejdet samme sted som ssh i 10 år valgte jeg i 2004 at opsige mit dejlige job for at hellige mig familien på fuldtid.

Vi havde på det tidspunkt 3 børn, og nr 4 i vente. Vores 3. barn er handicappet. Min mand blev ene forsørger, vi solgte vores store dyre hus og købte noget billigere og undervejs blev barn nr 4 og 5 født.

I 2010 var vores yngste 3 år, og vores handiccapede dreng var udredt og i behandling. Og krisen var på sit højste..

Men jeg begyndte at længes efter andre udfordringer. Samtiddigt blev jeg ret frustreret over at mulighederne for at jeg kunne bruge min uddannelse sikkert var minimale efter som jeg ikke havde brugt den i flere år.

Vi valgte at jeg ikke skulle søge kommunen eller jobcenteret om hjælp, da vi jo af egen frivilje havde truffet de beslutninger mht at blive hjemmegående.

Og nu, efter ca 18 mdr med ansøgninger skrevet af mig, der er amatør indenfor netop det, ja så lykkes det mig i juli 2012, og finde drømmejobbet, selvom alle odds var imod mig.

Jeg arbejder nu som ssh i nattevagt og jeg elsker det. Jeg tænker hver dag over hvor heldig jeg har været og sætter stor pris på at gå på job hver dag. Det er udover hvad jeg kunne forvente i disse tider.

Vil ikke noget særligt med mit indlæg,bare dele en lille del af mit liv og ikke mindst lidt opmuntning til de, der har svært ved at få job. Bare hæng i, det kan lade sig gøre trods alt.

Sikke et fantastisk indlæg!

Dejligt at du opnåede det du ville, og fedt med noget opmuntring til aaaalle de mennesker der desperat søger efter arbejde!!

Tin skriver:

Efter at have arbejdet samme sted som ssh i 10 år valgte jeg i 2004 at opsige mit dejlige job for at hellige mig familien på fuldtid.

Vi havde på det tidspunkt 3 børn, og nr 4 i vente. Vores 3. barn er handicappet. Min mand blev ene forsørger, vi solgte vores store dyre hus og købte noget billigere og undervejs blev barn nr 4 og 5 født.

I 2010 var vores yngste 3 år, og vores handiccapede dreng var udredt og i behandling. Og krisen var på sit højste..

Men jeg begyndte at længes efter andre udfordringer. Samtiddigt blev jeg ret frustreret over at mulighederne for at jeg kunne bruge min uddannelse sikkert var minimale efter som jeg ikke havde brugt den i flere år.

Vi valgte at jeg ikke skulle søge kommunen eller jobcenteret om hjælp, da vi jo af egen frivilje havde truffet de beslutninger mht at blive hjemmegående.

Og nu, efter ca 18 mdr med ansøgninger skrevet af mig, der er amatør indenfor netop det, ja så lykkes det mig i juli 2012, og finde drømmejobbet, selvom alle odds var imod mig.

Jeg arbejder nu som ssh i nattevagt og jeg elsker det. Jeg tænker hver dag over hvor heldig jeg har været og sætter stor pris på at gå på job hver dag. Det er udover hvad jeg kunne forvente i disse tider.

Vil ikke noget særligt med mit indlæg,bare dele en lille del af mit liv og ikke mindst lidt opmuntning til de, der har svært ved at få job. Bare hæng i, det kan lade sig gøre trods alt.

Dejligt indlæg og tak for de opmuntrene ord

Dejligt! Og sejt gået! Vh stine

Dejligt når tingene bare flasker, skønt at høre at nogen kan være så heldige

Tillykke med dit nye job, og at du er så glad for det

Godt gået! Har selv lige fået etvikariat i 8 måneder og eg er uddannet Sosu Ass. 

Tin skriver:

Efter at have arbejdet samme sted som ssh i 10 år valgte jeg i 2004 at opsige mit dejlige job for at hellige mig familien på fuldtid.

Vi havde på det tidspunkt 3 børn, og nr 4 i vente. Vores 3. barn er handicappet. Min mand blev ene forsørger, vi solgte vores store dyre hus og købte noget billigere og undervejs blev barn nr 4 og 5 født.

I 2010 var vores yngste 3 år, og vores handiccapede dreng var udredt og i behandling. Og krisen var på sit højste..

Men jeg begyndte at længes efter andre udfordringer. Samtiddigt blev jeg ret frustreret over at mulighederne for at jeg kunne bruge min uddannelse sikkert var minimale efter som jeg ikke havde brugt den i flere år.

Vi valgte at jeg ikke skulle søge kommunen eller jobcenteret om hjælp, da vi jo af egen frivilje havde truffet de beslutninger mht at blive hjemmegående.

Og nu, efter ca 18 mdr med ansøgninger skrevet af mig, der er amatør indenfor netop det, ja så lykkes det mig i juli 2012, og finde drømmejobbet, selvom alle odds var imod mig.

Jeg arbejder nu som ssh i nattevagt og jeg elsker det. Jeg tænker hver dag over hvor heldig jeg har været og sætter stor pris på at gå på job hver dag. Det er udover hvad jeg kunne forvente i disse tider.

Vil ikke noget særligt med mit indlæg,bare dele en lille del af mit liv og ikke mindst lidt opmuntning til de, der har svært ved at få job. Bare hæng i, det kan lade sig gøre trods alt.

Tillykke og tusinde tak for opmuntringen, er pt. demotiveret over udsigterne til arbejdsløshed så langt øjet rækker... løntilskud kan bare ikke gøre det, selvom det er rart at være igang og med udsigt til jobroation men ville bare gerne have mit EGET arbejde. Så surt pt. så surt. Så tak, håber lykken står os alle bi.

Skønt med et opmuntrende oplæg så ser det hele ikke helt sort ud... Et håb på at der er noget derude efter endt barsel