At føle sig efterladt.

Jeg skriver ano, da min kæreste har familie på siden.

Min kæreste er pt vinterhjemsendt og keder sig rigtig meget. Min kærestes tante og onkel skulle så have repareret nogle klinker i deres køkken og han springer gladeligt til og hjælper. Og det er jo ganske fint. Men sagen er den at vi er i fertilitetsbehandling, og det tager virkelig hård på mig. Samtidig med det er jeg igang med en meget krævende uddannelse. Han sagde da jeg tog afsted tidligt i morges at han nok ville være hjemme engang til eftermiddag. Jeg har pt ingen telefon da den er til rep. Så han ringede til naboen som så kunne fortælle mig at han kom hjem efter aftensmaden. Nu er klokken over 23 og har ikke hørt fra ham i nu.

Jeg er vildt frustreret da, jeg har haft en rigtig øv dag, og virkelig godt kunne bruge hans støtte. Og samtidig har han lovet at hjælpe mig med en meget stor eksamen, der skal fremlægges i morgen kl. 8.00.

Det er på det sidste blevet en generel ting at han hjælper sine venner og familie med det ene og andet, og så glemmer han bare mig.

Jeg er så frustreret, og måtte lige ud med det.

Anonym skriver:

Jeg skriver ano, da min kæreste har familie på siden.

Min kæreste er pt vinterhjemsendt og keder sig rigtig meget. Min kærestes tante og onkel skulle så have repareret nogle klinker i deres køkken og han springer gladeligt til og hjælper. Og det er jo ganske fint. Men sagen er den at vi er i fertilitetsbehandling, og det tager virkelig hård på mig. Samtidig med det er jeg igang med en meget krævende uddannelse. Han sagde da jeg tog afsted tidligt i morges at han nok ville være hjemme engang til eftermiddag. Jeg har pt ingen telefon da den er til rep. Så han ringede til naboen som så kunne fortælle mig at han kom hjem efter aftensmaden. Nu er klokken over 23 og har ikke hørt fra ham i nu.

Jeg er vildt frustreret da, jeg har haft en rigtig øv dag, og virkelig godt kunne bruge hans støtte. Og samtidig har han lovet at hjælpe mig med en meget stor eksamen, der skal fremlægges i morgen kl. 8.00.

Det er på det sidste blevet en generel ting at han hjælper sine venner og familie med det ene og andet, og så glemmer han bare mig.

Jeg er så frustreret, og måtte lige ud med det.

Øv da, det lyder heller ikke helt fair..

I må hellere tage jer en god snak når han kommer hjem, eller i morgen engang. Jeg kan i hvert fald godt forstå at du er frustreret.

 Herfra.

 

CBM skriver:

Øv da, det lyder heller ikke helt fair..

I må hellere tage jer en god snak når han kommer hjem, eller i morgen engang. Jeg kan i hvert fald godt forstå at du er frustreret.

 Herfra.

 

Mange tak.. Problemet er bare at han altid siger at det er så hårdt ikke at arbejde og at han keder sig.. Det kan jeg selfølgelig godt forstå, men han kan bare ikke se at jeg ved ved at drukne i uddannelse, arbejde og behandling. Han vil ikke have at vi fortæller nogen vi er i behandling, da han synes det er et tabu. (Han fejler intet, kun mig)