Ja det er rigtigt svært med de regler, men regler siger, at man ikke må få ydelser, hvis ikke man er enlig og hvornår er man så ikke det? I mange år har det heddet sig, at man ikke måtte have noget sammen økonomiske havde man ikke det, så var man enlig.
Jeg har selv stået i en situation, hvor jeg endte med, at tage et valg. Min mand og jeg havde alvorlige problemer i vores ægteskab, jeg kæmpede en brag kamp forholde det hele i styr, men når det blev ham for meget så flyttede han bare, det sket 1,2 3 og 4 gange, at han flyttede fra mig og vores fælles børn, det har været ca. 2 måneder første gang, så tilbage igen, anden gang det sammen blot en måned og tilbage igen. 3 gang næsten 3 måneder og så tilbage igen og 4 gang var det 14 dage og så tilbage igen. Da min mand gjorde det her 3 gang var jeg ved at få nok, for hver gang søgte jeg om tilskud og hjælp til mig selv og jeg har ikke haft andre mænd i mit liv mens han ikke boede ved os VAR TOLTAL ENLIG OG INGEN PENGE FRA HAM ELLER SÅ HAM KUN TALTE I TELEFON IGNE SEX INTET OG LÅNTE HELLER IKKE HANS BIL, HAR IKKE KØREKORT, han boede ved sine forældre med adresse og det hele, den er blevet flytte der ud hver gang, han har været flytte. Jeg har så søgt alle de ting jeg kunne og han har også betalt mig børnepenge og det hele. Men som sagt 3 gang, så fik jeg nok, jeg valgte at sige til min mand, at det var fint vi skulle prøve igen, men jeg ville ikke have han flyttede sin adresse hjem til mig før han var sikker på at nu var han klart til opgaven som far og som mand, det gjorde så, at jeg i hele 3 måneder modtog ydelser mens jeg så min mand hvor vi ligesom prøvede at få det til og fungere som en slags kærester, han var hos mig og vores børn og vi spise sammen og alt det som man gør, når vi så havde vores turde i den periode så kørte han bare og jeg stod alene igen, sket 5 gange indenfor de 3 måneder, men jeg måtte ikke få de ydelser i de 3 måneder, for jeg var ikke enlig hvis man tager efter akt de siger i dag. Da jeg så efter 3 måneder følte mig sikker i igen og tog chancen og vi flyttede i hus sammen gjorde han det så igen 3 måneder efter vi var flyttet ind i huset så kom den 4 gang, han flyttede, men den gang søgte jeg ingen ydelser, jeg magtede det ikke, at skulle kontakte kommunen igen. 1 gang og 2 gang sagde dem op så snart han var flyttet ind igen. Jeg fik en snak med kommunen, da jeg havde det mega dårligt over de 3 måneder, men de ville intet gør ved det, da jeg selv ringede og lagde alle kort på bordet og det var den 4 gang han var flyttet hvor intet fik fordi jeg ikke selv ville. Jeg talte med en jurist, der sagde, du har ikke ville synde bevist og det var 3 måneder, og det var 5080 kr. det omhandlede, fordi min bolisikring svarede til det, som vi også fik sammen, da jeg havde meget lav indkomst, friplads fik vi også så alt det var jeg berette til selvom han havde været der de 3 måneder. Det jeg har gjort er stadigvæk forkert igen tvivl om, men kommunen ville ikke lave en sag på det, da jeg IGEN ydelser fik, da jeg ringede og hun kunne se, jeg talte sandt, for hun kunne se alt på mit cpr nummer, men jeg stadigvæk kede af det og jeg har også haft det rigtigt skidt med mig selv over det her, det var forkert.
Men jeg synes ikke regler er gode nok, som de er i dag, jeg tror på der nogen der vil snyde bevist, men jeg tror også på, at der mange som tror de gør det rigtige og når de så ikke gør, så blive de dømt for noget de slet ikke er klar over. Reglerne skal være langt bedre lagt ud, så det står klart, hvad må man og hvad må man ikke og for mig at se for at se du kun enlig, når du ikke har en kæreste eller noget, det duer bare ikke, for man skal leve i frygt for at blive dømt for noget.
Men hvornår skal man så sige man har noget sammen, man flytter jo ikke sammen fra dag 1 og man skal jo lære hinanden at kende og selvom man har kendt hinanden i 6 måneder eller mere, betyder det ikke man har lyst at flytte sammen og have fælles konto og dit og dat. Regler er ikke udtrykt klart nok synes jeg ikke.
En tanke her fra.
