Jeg har ikke så mange guldkorn endnu, da min søn jo kun er 3 uger gammel, men jeg kan huske en situation fra da min nevø, Søren, var bette (Han er idag 14år).
Søren var ca. 2-3 år gammel og sad ude i køkkenet ved spisebordet og lege med fingermaling, mens min storebror og jeg sad inde i stuen og så fjernsyn.
Pludselig kom Søren trissende ind, med favnen fuld af papir, for at vise hvad han havde malet.
Den første tegning han viste os var aftryk af han søde små hænder - En blå hånd og en rød hånd, og neeeej hvor var den fin !
Den næste tegning han viste os var aftryk af hans søde små fødder - En blå fod og en rød fod, og igen roste vi ham til skyerne for de flotte tegninger ...
.. Lige indtil vi kom til at kigge hen af gulvet - RØD, BLÅ, RØD, BLÅ !
Lille Søren var jo i den overbevisning at når han havde sat aftrykket på papiret så sad det fast der, og kom ikke på gulvet !
Min bror og jeg måtte skynde os at gøre rent, inden min søster kom hjem, og sendte derfor lille Søren ind på hans værelse, imens.
Lige inden min søster kom hjem sprugte vi Søren hvad han ville gøre næste gang han lavede aftryk af fødderne, og knægten svarede :
"Jamen onkel Christian, næste gang tager jeg da bare gummistøvler på!"
Jeg har aldrig grint så meget i mit liv
