"Han får ikke nok mad"

Vi har et barn der spiser begrænset i forhold til hvad hans storebrødre gjorde. Han er lille i forhold til de to andre. De er høje og store. De var store ved fødslen,men den sidste var 1 kg mindre end de andre så allerede der var han den bette Jeg har haft ham ved lægen og vi skal til samtale slut jan for at se om han følger sin egen kurve, eller om han dykker på sin kurve da vi alle er opmærksomme på at han er lille. Lægen sagde han var frisk og kvik. God motorisk og et meget mildt og glad barn,så sålænge han ikke dykker på sin kurve så var der intet alamerene der hvilket vi var glade for 

 

Jeg har været åben overfor sundhedsplejesken og fortalt hende hvad lægen sagde. Vi var jo lettede og glade over at lægen mente vores dreng var perfekt, for vi har været bekymredre siden fødslen da han var så lille i forhold til de andre. Den glæde ville jeg så dele med SPen,men hun var tydeligvis ikke enig. Det forstod jeg intet af  Jeg har lyttet til hende. Hun gav mig en kostplan jeg skulle følge der skulle få ham til at tage på,men jeg kan ikke tvinge det i ham hun vil have. "Han får for lidt kalorier" sagde hun. 

Jeg kan ikke tvinge ham til at spise. Han spiser det han spiser,og ja jeg har brugt smør,sødmælk ect. Det virker nogle dage. Andre dage ikke,og ja det er frustrerne,men han spiser det han spiser,drikker det han drikker. Hvad andet kan man gøre? Til næste sp besøget fortæller jeg hende at vi har været ved lægen og vi skulle tilbage om 2 mdr for at se hvor på kurven han lå til den tid. Men det var ikke nok. Hun ville komme 2-3 gange inden lægebesøget? 

Så kom hun tilbage for at følge op på vægt og længde. Hun gentog nøgagtig hvad hun havde sagt og vejledt om forrige besøg så jeg syntes vores opfølgning var spild af tid,for hun vidste vi skulle til kontrol ved lægen. "Han får ikke nok mad" var hvad hun sluttede af med. "Han får ikke nok mad". Den sætning går igen inde i hovedet på mig  Jeg har aldrig haft et barn der spiste så lidt som ham,men lægen er jo underrettet og opmærksom. Jeg gør hvad jeg kan for at få mad i ham så jeg kan ikke se formålet med en SP da hun gør det samme som det lægen skal slut jan. I ved  Vægt,længde,trivsel 

Så havde vi et 3 møde. Det aflyste jeg,for jeg ville have at faren deltog denne gang. Han arbejder meget så det er begrænset hvad han har kunne deltage i. Spen ringer og vi har en ubehagelig samtale hvor hun forsøger at presse det 3 møde ind en fredag hvor jeg har sagt at faren ikke kan. Jeg foreslår så at vi kan tage hen i sundhedshuset ved en tilfældig SP hvis det er så  vigtigt. Det syntes hun ikke var en god ide? Følgene samtale:

 SP"Jamen det er jo for følge op på vægt og længe og lige se hvordan han trives".

Mig" Ja. Men det er jo et almindeligt sp besøg,og det er jo det faren vil deltage i 

Hun fortsatte til jeg spidsede hende af med at sige jeg ville ringe tilbage hvilket jeg ikke har gjort. 

Hvis du var mig,hvad ville du så sige til hende når du ringede tilbage 

 

Jeg synes i skal tage imod et møde, og så må din mand prøve at kunne være der, ellers må du forhøre dig om en mor/veninde kan.    

Du skal uden tvivl høre på din læge, stole på dit barn trives og se sundhedstegnende, men synes det er fint at SP er opmærksom. 

Jeg ville bede om en anden SP. De har også forskellige holdninger, og det lyder ikke til at I ser ens på det. Du er en erfaren mor, og lyder til at have et fornuftigt forhold til det med mad og drikke. Børn er ikke robotter der er ens, men er vidt forskellige. Selvfølgelig skal de trives, men deres forudsætninger for at trives er forskelligt!!!

Helt ærligt så ville jeg ikke mødes med hende. Hvis du synes dit barn trives og du bliver fulgt op på det med læge besøg, så skulle hun ikke fortælle noget andet. Det er frivilligt at få besøg af hende og du må jo sige til hende at du ikke har lyst og du nok selv skal kontakte hende ved behov. Og lige nu har du ikke et behov da du stoler mere på din læge end hende.

Mumto3 skriver:

Jeg ville bede om en anden SP. De har også forskellige holdninger, og det lyder ikke til at I ser ens på det. Du er en erfaren mor, og lyder til at have et fornuftigt forhold til det med mad og drikke. Børn er ikke robotter der er ens, men er vidt forskellige. Selvfølgelig skal de trives, men deres forudsætninger for at trives er forskelligt!!!

Kunne ikke være mere enig.

 

Havde selv samme problem med en SP. Vi kom dicideret op og skændes og jeg ringede og forklarede tingene som de var og jeg fik en ny uden problemer.

Og den anden gimpe kom ikke inden for mine døre igen.

Da min store pige så startede i skole var det hende gimpen der var SP på skolen og hun kunne sagtens huske mig og hun har fået en opsang af chefen da jeg klagede over hende og jeg endte overraskende nok med at få en undskyldning 2½ år efter.

 

Du skal ikke acceptere at hun går over dine grænser og gennemtvinger møder på den måde hun prøvede.

SP'ere er til for at råde og vejlede og det vigtigste er at du har lægen ind over så burde hun bakke ned og lade lægen klare det

 

/Mette

Anonym skriver:

Vi har et barn der spiser begrænset i forhold til hvad hans storebrødre gjorde. Han er lille i forhold til de to andre. De er høje og store. De var store ved fødslen,men den sidste var 1 kg mindre end de andre så allerede der var han den bette Jeg har haft ham ved lægen og vi skal til samtale slut jan for at se om han følger sin egen kurve, eller om han dykker på sin kurve da vi alle er opmærksomme på at han er lille. Lægen sagde han var frisk og kvik. God motorisk og et meget mildt og glad barn,så sålænge han ikke dykker på sin kurve så var der intet alamerene der hvilket vi var glade for 

 

Jeg har været åben overfor sundhedsplejesken og fortalt hende hvad lægen sagde. Vi var jo lettede og glade over at lægen mente vores dreng var perfekt, for vi har været bekymredre siden fødslen da han var så lille i forhold til de andre. Den glæde ville jeg så dele med SPen,men hun var tydeligvis ikke enig. Det forstod jeg intet af  Jeg har lyttet til hende. Hun gav mig en kostplan jeg skulle følge der skulle få ham til at tage på,men jeg kan ikke tvinge det i ham hun vil have. "Han får for lidt kalorier" sagde hun. 

Jeg kan ikke tvinge ham til at spise. Han spiser det han spiser,og ja jeg har brugt smør,sødmælk ect. Det virker nogle dage. Andre dage ikke,og ja det er frustrerne,men han spiser det han spiser,drikker det han drikker. Hvad andet kan man gøre? Til næste sp besøget fortæller jeg hende at vi har været ved lægen og vi skulle tilbage om 2 mdr for at se hvor på kurven han lå til den tid. Men det var ikke nok. Hun ville komme 2-3 gange inden lægebesøget? 

Så kom hun tilbage for at følge op på vægt og længde. Hun gentog nøgagtig hvad hun havde sagt og vejledt om forrige besøg så jeg syntes vores opfølgning var spild af tid,for hun vidste vi skulle til kontrol ved lægen. "Han får ikke nok mad" var hvad hun sluttede af med. "Han får ikke nok mad". Den sætning går igen inde i hovedet på mig  Jeg har aldrig haft et barn der spiste så lidt som ham,men lægen er jo underrettet og opmærksom. Jeg gør hvad jeg kan for at få mad i ham så jeg kan ikke se formålet med en SP da hun gør det samme som det lægen skal slut jan. I ved  Vægt,længde,trivsel 

Så havde vi et 3 møde. Det aflyste jeg,for jeg ville have at faren deltog denne gang. Han arbejder meget så det er begrænset hvad han har kunne deltage i. Spen ringer og vi har en ubehagelig samtale hvor hun forsøger at presse det 3 møde ind en fredag hvor jeg har sagt at faren ikke kan. Jeg foreslår så at vi kan tage hen i sundhedshuset ved en tilfældig SP hvis det er så  vigtigt. Det syntes hun ikke var en god ide? Følgene samtale:

 SP"Jamen det er jo for følge op på vægt og længe og lige se hvordan han trives".

Mig" Ja. Men det er jo et almindeligt sp besøg,og det er jo det faren vil deltage i 

Hun fortsatte til jeg spidsede hende af med at sige jeg ville ringe tilbage hvilket jeg ikke har gjort. 

Hvis du var mig,hvad ville du så sige til hende når du ringede tilbage 

 

nu ved jeg ikke hvor gammel din søn er, men har også selv en pige der altid selv har sat dagsordnen omkring madindtag, og ja, det kan man ikke rigtig gøre så meget ved, andet end at håbe det bliver større en dag.

Men jeg synes i hvert fald du skal fortælle din SP hvordan du føler dig når hun "overrumpler" dig, hvis man kan sige det.
Hun skal jo være en støtte for dig, og ikke få dig til at have det dårligt.

Jeg brugte i hvert fald min SP meget, da vores datter startede på mad, og hun var en KÆMPE støtte!!

Anonym skriver:

Vi har et barn der spiser begrænset i forhold til hvad hans storebrødre gjorde. Han er lille i forhold til de to andre. De er høje og store. De var store ved fødslen,men den sidste var 1 kg mindre end de andre så allerede der var han den bette Jeg har haft ham ved lægen og vi skal til samtale slut jan for at se om han følger sin egen kurve, eller om han dykker på sin kurve da vi alle er opmærksomme på at han er lille. Lægen sagde han var frisk og kvik. God motorisk og et meget mildt og glad barn,så sålænge han ikke dykker på sin kurve så var der intet alamerene der hvilket vi var glade for 

 

Jeg har været åben overfor sundhedsplejesken og fortalt hende hvad lægen sagde. Vi var jo lettede og glade over at lægen mente vores dreng var perfekt, for vi har været bekymredre siden fødslen da han var så lille i forhold til de andre. Den glæde ville jeg så dele med SPen,men hun var tydeligvis ikke enig. Det forstod jeg intet af  Jeg har lyttet til hende. Hun gav mig en kostplan jeg skulle følge der skulle få ham til at tage på,men jeg kan ikke tvinge det i ham hun vil have. "Han får for lidt kalorier" sagde hun. 

Jeg kan ikke tvinge ham til at spise. Han spiser det han spiser,og ja jeg har brugt smør,sødmælk ect. Det virker nogle dage. Andre dage ikke,og ja det er frustrerne,men han spiser det han spiser,drikker det han drikker. Hvad andet kan man gøre? Til næste sp besøget fortæller jeg hende at vi har været ved lægen og vi skulle tilbage om 2 mdr for at se hvor på kurven han lå til den tid. Men det var ikke nok. Hun ville komme 2-3 gange inden lægebesøget? 

Så kom hun tilbage for at følge op på vægt og længde. Hun gentog nøgagtig hvad hun havde sagt og vejledt om forrige besøg så jeg syntes vores opfølgning var spild af tid,for hun vidste vi skulle til kontrol ved lægen. "Han får ikke nok mad" var hvad hun sluttede af med. "Han får ikke nok mad". Den sætning går igen inde i hovedet på mig  Jeg har aldrig haft et barn der spiste så lidt som ham,men lægen er jo underrettet og opmærksom. Jeg gør hvad jeg kan for at få mad i ham så jeg kan ikke se formålet med en SP da hun gør det samme som det lægen skal slut jan. I ved  Vægt,længde,trivsel 

Så havde vi et 3 møde. Det aflyste jeg,for jeg ville have at faren deltog denne gang. Han arbejder meget så det er begrænset hvad han har kunne deltage i. Spen ringer og vi har en ubehagelig samtale hvor hun forsøger at presse det 3 møde ind en fredag hvor jeg har sagt at faren ikke kan. Jeg foreslår så at vi kan tage hen i sundhedshuset ved en tilfældig SP hvis det er så  vigtigt. Det syntes hun ikke var en god ide? Følgene samtale:

 SP"Jamen det er jo for følge op på vægt og længe og lige se hvordan han trives".

Mig" Ja. Men det er jo et almindeligt sp besøg,og det er jo det faren vil deltage i 

Hun fortsatte til jeg spidsede hende af med at sige jeg ville ringe tilbage hvilket jeg ikke har gjort. 

Hvis du var mig,hvad ville du så sige til hende når du ringede tilbage 

 

Kære mor

Trives dit barn? Er han glad, sover om natten, får 4-6 måltider om dagen? Hvis du kan svare ja til det, så skal du vist ikke bekymre dig så meget.

Jeg har selv 4 børn. De sidste to har været nogle små fine mennesker, som ligener deres far  Kaja er nu 15 mdr. vejer 10 kg. og er ca. 74 cm. lang. Hun er altså på str. med en på 9 mdr. og den mindste i min dagpleje. Hun er noget af det gladeste, hidsigste, mest fjollede osv. Fuld af ballade og livsmod, sover 12-13 timer om natten og formiddag 1 1/2 time + eftermiddag 1-3 timer. Hun spiser ikke meget, men får altid masser af smør. Jeg giver hende ikke mælk til maden, da det tager hendes appetit. Hun får et glas mellem måltiderne og vand til. En lille tår modermælk inden sengetid.

Kig på dit barn - har han det godt. Det ved du bedst selv. Skift sundhedsplejerske, hvis du stadig har brug for sådan en. Snak med din mødregruppe og andre der kender dit barn og dig. Tag din læges ord til dig - TRO PÅ AT DU ER EN GOD NOK MOR. Bekymringer er der nok af, når man bliver forældre

Kram og babyhilsner fra Helle