Eksperthjælp: 6 måneder vågner meget ofte natten igennem..

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.016 visninger
3 svar
0 synes godt om
20. januar 2013

Lisbeth Jess

"6 måneder vågner meget ofte natten igennem.."

Hej Lisbeth.

Tak for dit svar tidligere. Har fået indført max 3 lure om dagen og hvis hun sover 3timer til middag, kan jeg droppe powernappen sen eftermiddag.

Hun er som jeg tidligere har nævnt high need og sensitiv, så det bedste i verden er at være på mors arm (Slynger og vikler har været min redning). Jeg kommer ikke så meget ud for at skærme hende.

Mad går egentligt godt, hun får 3 måltider samt et mellemmåltid bestående af frugtmos og en skorpe. Det har betydet, at jeg ikke behøver ligge hende til brystet hver time, som det førhen har været.

Jeg har indtil hun blev 4mdr gået i seng sammen med hende kl18.30 - 19.00 for at få noget søvn, og hun har sovet i vores seng. Da hun så begyndte at tage 3timer i streg, fik jeg mere overskud, og ville blive lidt oppe sammen med min mand og pleje forholdet lidt! Men det varede ikke længe, så begyndte hun at vågne 40min efter hun var puttet og skreg efter mig. (Jeg lå ved hende indtil hun faldt i søvn).
Så for 3uger siden indførte jeg, at hun falde i søvn af sig selv i egen seng. Det er egentligt gået super - hun falder fint i søvn selv og ser jeg går ud.
Men! Hun vågner stadig efter 40min og kalder. Jeg går ind til hende og hun falder til ro og ligger sig om på siden igen. Jeg siger godnat og sov godt skat, kysser hende (dette er ritualet) og går ud igen. Og så går der 10min, så kalder hun igen!
Sådan kører indtil jeg ikke magter mere og tager hende over i vores seng! Og så tænker hun: Yaaaay! Vi skal lege! Og snakker, kradser, sparker, niver os fordi hun vil lege.

Fatter det ikke. Jeg gør alt lige efter bogen, så hendes sansebillede skulle være det samme, når hun vågner op kortvarigt.
Hun nøjagtigt det samme, da jeg skulle lære hende at sove i barnevogn. Og det virkede først, da jeg stod på vagt og blev ved vognen til hun havde sovet færdigt. Og jeg gør det stadig.

Nu har jeg en datter som er fuldstændigt udkørt, fordi hun bruger krudt på at kalde på mig hele natten.

Det skal siges, at faren ikke er det største hit, når det gælder søvn. Men vi overvejer kraftigt, at tage kampen op, så han står for putning. Og så må hun bare acceptere det. Men vil heller ikke have hun føler sig svigtet af mig!
Obs! Det kan gå 5timer imellem måltiderne om natten nu, så det er ren og skær Moar! hun kalder på!

Hjææææææælp!



Lisbeths svar

Hej
Det du fortæller om hende lure om dagen, lyder fint. der har i to fundet en god rytme.
Nætterne er et mareridt og i er begge to virkelig udkørte.
Jeg vil meget gerne Bede om hende fødselsvægt, længde og hvad de er nu. Vil du sende dem til mig?
I er selv inde på at skifte så det er far der putter, det tror jeg er en super god ide.så hun oplever han fuldt og kærligt kan opfylde hendes behov.
I kan evt lave en bytter midt på natten, hvis der er at arbejde der skal passes.
Har hun mon i dagtiden alenetid med far,hvor han er på nå¨r hun græder og han kan trøste?Bærer han hende i slyngen?


Du/I har med med succes, fundet en måde at få hende til at sove en god lur i barnevognen. Det koster anstrengelse, alligvel virker det.
Metoden kan overføres til nattesøvnen.Hvor står hendes seng?, kan den flyttes, til en anden væg? En mulighed er en lille lampe.eller noget beroligende lyd.
Er der en dejlig blød tæt omsluttende sengerand, så hun mærker noget blødt når hun bevæger arme og ben.?,
Når hun vågner første gang. er det en kærlig hånd på brystet, mens der emsses, Scchh, alt er godt nu skal du sove, eller hvad du/I finder på.
Hun skal dysses ned i roen og opleve hun trygt kan sove.
Hun må gerne brokke lidt, ikke skrige helt vildt.så skal hun op og trøstes.
Det fortsættes indtil hun overgiver sig og er kommet ned i den dybe søvn.
Hun er kun 6 måneder.hun har brug for at hun mærker sine kærlige omsorgfulde forældre. far eller dig.
Dert kan tage lang tid at få hende til trygt at sove.Det skal nu nok komme.

Når det er far, skal du sove i et andet rum, med mindre du skal give bryst.

Håber dette kan inspirere. Hav en skøn søndag.
held og lykke med nattesøvnen.
Varme hilsner
Lisbeth Jess


Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.

Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

21. januar 2013

CWB

Hej Lisbeth.

Først og fremmest må jeg lige sige, at hvor er det fantastisk, du bruger tid en søndag på at svare på mit spørgsmål! Det havde jeg slet ikke forventet!

Her for du svar på dine spørgsmål:
Min datter vejede ved fødslen 2860 g og var 50cm - født 3dage før termin. Så en bette størrelse. (Jeg er ikke ryger, så det er ikke derfor hun var så lille).
Ved 6mdr besøget vejede hun 8200 g og var 68cm. Så hun har haft travlt!
Faderen er et hit hos hende,når hun er vågen. De hygger og han kan sagtens trøste hende. Det har dog ikke altid været sådan. Her valgte vi at tage kampen tidligt, så hun fandt ud af, at far også duede.
Han han tidligere haft hende i viklen for at aflaste mig i ny og næ, men gør det ikke længere.

Tremmesengen står ved siden af vores seng. Hun har en sengerand, men en tynd en af slagsen. Vi har også en god vapset en, men så kan hun ikke se man går ud af rummet.
Det du skriver med at ligge hånd på og sige schh, og kun tage hende op, hvis hun virkelig græder, gør jeg allerede. Har også forsøgt at holde hende i hånden, men hun vil helt ind til mig og sove om natten.
Det skal siges, at hvis jeg går ind til hende om aftenen hvor hun græder, vender hun sig om på siden og sover videre med det samme hun ser mig. Jeg siger så godnat til hende, kysser hende og går ud. - hun vender sig om og ser jeg går og græder så igen.
Hun burde gerne snart vide, at jeg kommer når hun kalder, for vi har trænet i 4uger nu...



Anmeld

21. januar 2013

Nihan

Kære Lisbeth,

Hvorfor er fødselsvægten vigtigt? jeg spørger bare for at forstå. Tusind tak for svaret! :-)

Kh

Nihan

Anmeld

28. januar 2013

lisbeth jess

Profilbillede for lisbeth jess

Hej Nihan!

tak for oplysnin gen, og beklager derer gåët en uge.

Jeg var nysgerrig efter vægten, så jeg udfra denne kunne vurdere hendes trivsel, og den er jo flot.

Jeg tror du skal tage en beslutning  om at fortsætte stille og roligt og lytte til hende og hendes behov, udfra hun stadig kun er 6 måneder. du kan ikke forvente at så lille et barn lærer som du gerne ønsker det .

Nyd hende,rum hende og stille og roligt så finder i helt naturligt jeres gode rytme.også om natten.

Jo mere afslappet du er omkring hende og tænker alt er fint, jo mere tryg  og rolig bliver hun.

Fortsat held og lykke med hende.

varme hilsner

Lisbeth Jess

 

 

 

 

 

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.