Højgravid, men kommer der mon et barn?

Er gravid med vores første barn, ingen aborter, kanon graviditet og slet ingen ko på isen der. MEN til trods for det er det hele så surealistisk. Har hørt så mange skrækhistorier om at folk har mistet barnet i 9 måned, og det kædet sammen med følelsen af at det hele er så surealistisk, gør at jeg tænker det nok ikke kommer til at ske for mig. Og selvom min rationalitet sagtens kan sige at det self sker for mig, kan jeg bare slet ikke forstå det.

Er der andre der har haft samme følelse?

Forstå mig ret. Det er ikke fordi jeg ikke glæder mig. Kan bare slet ikke forstå at det kommer til at ske.

Det gik vist lidt hurtigt med at skrive, men opklarende mener jeg, at jeg er i tvivl om jeg nogensinde får et barn!

Anonym skriver:

Er gravid med vores første barn, ingen aborter, kanon graviditet og slet ingen ko på isen der. MEN til trods for det er det hele så surealistisk. Har hørt så mange skrækhistorier om at folk har mistet barnet i 9 måned, og det kædet sammen med følelsen af at det hele er så surealistisk, gør at jeg tænker det nok ikke kommer til at ske for mig. Og selvom min rationalitet sagtens kan sige at det self sker for mig, kan jeg bare slet ikke forstå det.

Er der andre der har haft samme følelse?

Forstå mig ret. Det er ikke fordi jeg ikke glæder mig. Kan bare slet ikke forstå at det kommer til at ske.

Sådan havde jeg det også :-) ved ikke om det er normalt, men du er ihvertfald ikke alene med den følelse. Her kom der et barn :-) og det føles stadig urealistisk idag selvom han er 19 mdr. Kan godt nogle gange sidde og betragte min søn og tænke er han virkelig min har jeg virkelig mit eget barn? Det er lidt mærkeligt. Men tror det er fordi man føler det er for godt til at være sandt.

sommerbarn<3 skriver:

Sådan havde jeg det også :-) ved ikke om det er normalt, men du er ihvertfald ikke alene med den følelse. Her kom der et barn :-) og det føles stadig urealistisk idag selvom han er 19 mdr. Kan godt nogle gange sidde og betragte min søn og tænke er han virkelig min har jeg virkelig mit eget barn? Det er lidt mærkeligt. Men tror det er fordi man føler det er for godt til at være sandt.

Jamen du rammer den jo spot on. Det er nemlig fordi det er fodt godt til at være sandt. Det kan da virkeligt ikke passe at det skal være så godt. Er overbevist om at jeg vågner hver morgen med en flad mave og det hele bare var en drøm.

Men tror også det er fordi det tog meget lang tid at blive gravid - 1½ år næsten, og havde nok til sidst tænkt at det ikke kom til at ske. Derfor er følelsen af at det nok ikke kommer til at ske endnu mere forstærket.

Anonym skriver:

Jamen du rammer den jo spot on. Det er nemlig fordi det er fodt godt til at være sandt. Det kan da virkeligt ikke passe at det skal være så godt. Er overbevist om at jeg vågner hver morgen med en flad mave og det hele bare var en drøm.

Men tror også det er fordi det tog meget lang tid at blive gravid - 1½ år næsten, og havde nok til sidst tænkt at det ikke kom til at ske. Derfor er følelsen af at det nok ikke kommer til at ske endnu mere forstærket.

kan godt forstille mig hvordan det må være at skulle vente så længe på at blive gravid. Vi prøvede ikke, men jeg ville så gerne have en. Ig tror jeg har været "skruk" siden jeg var helt lille barn selv :-)

Jeg havde det på præcis samme måde.

Jeg turde ikke tro på, at det ville lykkes.

I dag er han tre år, men de første par år kunne jeg heller ikke lade være med, at tjekke om han trak vejret, når han lå og sov.

Tror det er meget normalt, at hvor der er stor kærlighed er der stor angst.

Anonym skriver:

Er gravid med vores første barn, ingen aborter, kanon graviditet og slet ingen ko på isen der. MEN til trods for det er det hele så surealistisk. Har hørt så mange skrækhistorier om at folk har mistet barnet i 9 måned, og det kædet sammen med følelsen af at det hele er så surealistisk, gør at jeg tænker det nok ikke kommer til at ske for mig. Og selvom min rationalitet sagtens kan sige at det self sker for mig, kan jeg bare slet ikke forstå det.

Er der andre der har haft samme følelse?

Forstå mig ret. Det er ikke fordi jeg ikke glæder mig. Kan bare slet ikke forstå at det kommer til at ske.

Det er helt rart at se at der er andre med samme tanker som en selv - jeg venter nr. 2 og har 5 uger tilbage nu, men har en eller anden frygt for at det alligevel ikke lykkes i sidste ende - bryder mig ikke om at uddybe det mere - men jeg har bare gået og troet at det var pga. aborten inden denne graviditet. Vi havde prøvet længe med nr. 2 og da det endelig lykkedes første gang mistede vi det efter 8 uger. Jeg nåede at ændre instilling fuldstændig og følte mig pludselig ikke klar ovenpå aborten, og trods det så vandt vi lykken endnu engang. Men måske kan jeg tage det mere roligt nu, da jeg kan se at der er mange andre med samme tanker, men uden samme baggrund som mig. Tak

I skulle bare vide hvor meget ro det giver i sjælen at høre jeg ikke er den eneste. Tusinde tak for jeres svar allesammen

Det er så stort at blive gravid og så svært at forestille sig at man får et lille barn. Så tror mange har det sådan. Jeg har lige fået mit 3 barn og har alle tre gange ikke troet på det helt indtil de var født. Når jeg kigger på dem kan jeg stadig ikke forstå jeg har 3 børn. Tror faktisk den tanke strejfer mig hver dag. Der er bare intet større end ens barn/børn og man tror ligesom ikke det kommer til at ske for en selv og slet ikke første gang hvor maan slet ikke kan forholde sig til at der er et barn i ens mave. Første gang drømte jeg ofte at jeg fødte en øgle. Men jo der kom jo et barn.

Held og lykke med det hele fremover.