Anonym skriver:
Sagen er den at min eks og jeg har været fra hinanden siden Maj sidste år men fandt så sammen igen efter nogle måneder og var sammen i et par måneder hvor vi så gik fra hinanden igen. Nu har vi så begge to fundet en ny som vi er rigtig glade. Jeg er i hvert fald glad for min fyr og han er fantastisk for mig og vigtigst af alt mine børn.
Jeg er så begyndt og tænke meget på hvor trist det egentlig er at vi ikke er sammen mere for vi har børn sammen. Men vi kunne ikke sammen da vi var alt for unge da vi fik børn og påtog os alt for meget ansvar ved ex. at købe et hus osv. så det gjorde at vi glemte hinanden og glemte hvorfor vi var sammen og så blev det hele ødelagt ved at han lukkede sig inde i sig selv og jeg gik bare rundt hver dag og var sur.
Men nu har jeg siddet og kigget på en masse billeder hvor vi bare var så glade sammen og vi hade jo alt. Børnene, huset, hunden og hinanden. Men vi havde bare ikke kærligheden til sidst.
Ved ikke lige hvad jeg vil med det her indlæg udover at komme ud med mine frustrationer.
For mig er kærlighed det aller vigtigste. Jeg har enorm stor kærlighed til min datter, min kæreste og vores små hunde, udover det så har jeg også stor kærlighed til de mennesker der er omkring mig. Hvis min kærlighed pludselig ikke var der mere og arbejdet på at få det tilbage var gjort, så ville jeg desværre ikke kunne gøre mere, end at trøste mig selv med at kærligheden findes så mange andre steder. Giver det mening?
selvfølgelig er det trist at se på billeder, det bringer så mange gode minder frem, (det er det de er der for). I har forsøgt, og det var sikkert forsøget værd. Men hold fast i den kærlighed du har nu, og ikke sorge' over det du havde.
Anmeld
