"2 år og 8 måneder, sover dårligt i egen seng."
Hej Lisbeth.
Jeg skriver til dig da jeg ikke kan holde ud af se min søn ikke være sig selv mere.
Det hele startede for ca 4 mdr siden. Han havde på daværende tidspunkt haft juniorseng i ca 1,5 md. hvori han er blevet puttet og har sovet uden problemer (som han altid har gjort) Han begynder så at vågne om natten og kommer stille og roligt gående ind til os i soveværelset. Vi prøver forgæves mange gange at putte ham igen og igen... Men uden held. Han bliver ved med at komme ind til os. Han er ikke ked af det, sur eller noget og beder ikke om noget. Da det her fortsætter vælger vi at løsningen er en madras på gulvet ved siden af os når han kommer ind om natten. (vi holder meget fast i at han skal puttes og falde i søvn i egen seng). Så begyndte han efter et par uger at stå ud af sengen når vi havde puttet ham. Det kan han gøre mellem 1 og 25 gange. Vi putter ham stille og roligt igen og igen og til sidst ligger han sig til at sove. Så begynder han at vågne når vi går i seng om aftenen og er meget ulykkelig men falder til ro når vi læger os til at sove alle sammen i soveværelset. Hvis jeg vågner om natten og skal op offentlige tisse vågner han med det samme og vil med. Ellers bliver han ulykkelig. Han vågner ikke hvis man aer ham på kinden men med det samme hvis jeg går. I går aftes kunne jeg så slet ikke gå fra hans værelse efter at have puttet ham som vanlig uden han blev dybt ulykkelig. Jeg måtte ligge mig på en madras ved siden af hans seng og der faldt vi så begge efter en time i søvn.Jeg vågner så kl.21:30 og vil gå i min egen seng men han vågner med det samme og er ulykkelig og vil med. Det kommerhhan så. På en madras ved siden af min mands og min seng.
I mens alt det her står på prøver han rigtig meget grænser af. Både herhjemme og i dagplejen.
Det hele startede som sagt for ca 4 mdr siden hvor vi fandt ud af at vi lykkeligvis skal have en baby mere. Jeg tænker derfor at det har noget med det at gøre men hvordan takler vi det her bedst så han kommer bedst igennem denne åbenlyse svære periode? Målet er jo at alt bliver som før. At han kan puttes og sover hele natten i egen seng.
Mvh en fortvivlet mor
Lisbeths svar
Hej!
Deter fortvivlende når ens lille barn virker utryg og bange og ikke vil sove.
Han er i en alder, hvor der sker rigtig meget, hans selvstændighed udvikles, og det passer med at han afprøver sine sikre grænser.
Der kan være flere ting som gør at han har ændret søvnmønster.
Hans nye seng er stor i.h.t til tremmesengen.
Det kan hjælpe at lave en rand af skumgummi, så han oplever sig omsluttet og det giver tryghed.
En lampe der giver sjernelys i loftet kan virke beroligende.
Der findes sove C.d.èr til de små.
Når deter sagt, kan der være ting både i hjemmet, dagplejen og omgivelser, som han reagerer på.
Har der været meget stress, mange sammenkomster, lange dage. Nye børn i dagplejen, er han en del af en gruppe, og har han legekammerater.
Måske kan I spole lidt tilbage og finde en mulig årsag, som i kan gøre noget for at ændre.
Det vigtigste er nok at få genskabt hans tryghed i sengen, og det kan bedst gøres ved i en periode at lægge sig på en madras ved siden af ham.
Når det fungerer igen, er ideen med en madras inde hos jer fin. Jeg tænker det er fordi i ikke vil have børn i sengen.
Efter aftensmaden er det vigtigt ,han fyldes op med kærligt nærvær, læsning, kram og hyggesnak, udover lidt leg.
Når jeg har små børnebørn sovende, hvisker jeg i deres øre ,når de sover. Nu sover du en dejlig tryg nattesøvn og sover godt hele natten.
Det virker hos mig, så hermed er fiffet videregivet.
Jeg ønsker rigtig meget held og lykke med projektet. God nattesøvn. og fortsat god graviditet.
Varme hilsne r
Lisbeth Jess
Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.
Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk
