Jeg føler mig utilstrækkelig i alt i vores liv :'( (langt)

Gigl skriver:

Puha, sikke en omgang :/  

Det lyder til at at bde du og din mand er kørt godt og grundigt ned over alle de faktorer der spiller ind i det kaos i sidder i.. Du skriver at du føler du styrer skibet, men jeg tror at han kan sidde med samme følelse - og der bør i holde sammen, for selvom det er svært at have overskud til hinanden i nedturer, så er det dér i har allermest brug for hinandens støtte og opbakning. 

Ved næsten ikke hvad jeg skal sige ellers, håber virkelig snart det vender for jer 

Tusind tak 
Ja han føler sikkert også hans hoved er ved at springe.. MEN for os andre stopper dagen jo ikke når man får fri fra job.. og når hans kæreste er syg må man gerne have lidt forståelse, hjælpe osv.. 

CBM skriver:

Puha... Aner ikke hvad jeg skal give dig af råd, men vil da ikke smutte uden en

Tak fordi du tog dig tid at læse!  og for 

Lahn11 skriver:

Du får lige en 

Tusind tak..  I need it... 

frkanonym skriver:

åh, ved slet ikke, hvad jeg skal sige. men ville ikke gå uden et 

Tak fordi du tog dig tiden 

Det lyder pænt meget som mit liv. Hvis du har mod på det, er du velkommen til at skrive privat. Lover selvfølgelig, ikke at afsløre, hvem du er. Men kunne være rart at skrive sammen og "læsse af" med en i samme situation.

Jeg ved ikke, hvad du er uddannet som, men kunne det være noget at arbejde på plejehjem? Jeg har selv arbejdet som ufaglært på plejehjem i flere år, da jeg ikke vidste, hvad jeg skulle mit lid, men jo var nødt til at tjene nogle penge. Jeg var rigtig glad for det! Gode kolleger, dejlige beboere og jeg kunne selv styre, hvor mange timer jeg ville have og hvornår, så det passede med min familie og fritid.

Jeg ved ikke om, det er noget du kunne tænke dig. Jeg ved de ofte mangler, og er man stabil og passer sine ting, er der god mulighed for at få mange timer. Sådan var det ihvertfald, hvor jeg var.

Undskyld, hvis du slet ikke kan bruge det jeg har skrevet, det er blot et forslag

Anonym skriver:

Ja jeg er lige ano da jeg kender flere herinde som ikke kender til min følelse.. og gider ikke de spørger/har melidenhed osv.. orker det bare ikke nu.. 

MEN jeg bor i eget hus med min forlovede og vores datter på 24 mdr.
ALT der sker for os er bare lort og lagkage  og jeg føler mig skyldig i det hele... 
Jeg har været arbejdsløs i 4 år (i få perioder med deltidsjob/vikarjobs).. efter de halvandet første år begyndte vi så på projekt baby.. Blev gravid næsten med det samme....  Så kunne jeg ikke finde job pga graviditet.. så gik jeg på barsel.. og kom igen i aktivering (er på KH hjælp, men er i akasse og har været i 5 år).. men mangler timer for at være berettiget... Min datter startede i februar 2012 og har ikke fundet job lige siden.. så snart et år 
Da vi har eget hus skrænter økonomien HELT VILDT  idag i netto manglede vi alt men havde kun 140 kr til på torsdag når der kommer børnepenge..  Vi har ikke været til tandlægen i 5 år, bilen har 5 ting som skal laves, men vi køre i den fordi vi ikke har råd.. Jeg har ikke fået nyt tøj i ja.... 2 år  mit hår ligner lort og jeg farver selv men kunne klare en klipning.. INTET er der penge til.. kun vores datter som er 1. prioritet også mad og benzin... 
Vi har prøvet sælge hus og købe noget vi har set på som er 700.000 kr billigere, men kommer ud med tab på over 250.000 kr udfra hvad vi har af gæld i det, pga lorte krise.. så banken vil ikke give os lov.. 
Så vi sidder fast lige meget hvad vi gør.. 
ALTID er der slag i ansigtet, når en ting lige er klaret kommer en ny.. 
Så blev jeg syg inden jul, lægen aner ikke hvad der er galt og har taget en milliard blodprøver.. men er dog blevet bedre her den sidste uges tid.. 
Så var vi til fødselsdag i weekend hvor der sad 3 som var små syge og hostede og hakkede.. og nu ligger min datter syg fra igår og i nat vågnede jeg så fordi jeg hostede helt vildt.. og ja nu sidder jeg så med 39,2 i feber og har det af HELVEDE til.. føler jeg hoster klumper af mine lunger op 
Vores budget er helt oppe i aller højeste minus og hele min kærestes løn bliver sat ind.. bliver han syg (får han 40 kr mindre i timen=300 mindre om dagen) Vi har IKKE penge til han bliver syg for så er der for lidt til budget.. 
Banken har sagt at det næste hele år vil du ikke hjælpe os.. fordi der skal bevises fremgang.. 
Hvilket også gør ham presset af at vide vi ikke må smitte ham..
Så fik hans far konstateret kræft ligen inden julen og har max et par år igen.. 
Ugen efter fik min far så konstateret kræft og skal opereres i februar... 
Derudover er jeg mega opmærksomt menneske og min kæreste skal man tit spørge tingene om flere gange før han høre det.. tit lever han som i en bobbel..  Det gør jo så (også i og med jeg har været hjemme med min datter så længe) at det KUN er mig som dur.. derfor er det mig der gør ALT med hende.. derudover er det også mig som bringer om morgenen fordi min kæreste står tidlig op.. mig som henter fordi vi kun har en bil.. alt er mig mig mig.. mig som skal bade, mig som skal putte osv.. vi har flere gange prøvet ændre ting så han kom mere på banen.. men altdi ender det jo i skrig og skrål også ender det med han bakker ud (som han siger: "hun vil jo kun dig")... men det sku klart når han ikke kommer ind i kampen.. vi afprøvede så nogle forskellige ting.. blandt andet hvordan vi sad omkring aftensmaden.. så nu sidder de ved siden af hinanden og jeg overfor dem.. MEN han høre slet ikke efter når hun siger noget.. og jeg prøver alt hvad jeg kan at han kan komme på banen og gøre det i hans tempo.. men f.eks til aften sad hun med boller i karry i hele hovedet og sagde 5 gange papir, papir, papir og rakte hænderne frem.. så siger jeg til sidst "øh hun spørger dig om noget".. "øh hvad siger han så.. er det den her du vil have" og rækker mælken   Er godt klar over han er træt, ophængt og ham som man er afhængig af.. men come on det er vores begge tos unge... 
Ihhh der er bare så meget.. og nu er jobcentret efter mig med en fejl DE har lavet.. så vi bliver trukket.. så nu skal jeg redde de tråde ud  ORKER ikke mere!!!! 
Idag da han kom hjem og jeg sagde jeg havde fået feber også, så hjalp han slet ikke og virkede nærmest irriteret.. 
Hele jule ferien handlede om jeg havde det skidt (måtte ligge mig ind på værelset to af dagene fordi jeg var så skidt).. Og nytår måtte vi aflyse..
Men come on.. jeg gør ALT jeg kan  jeg føler at jeg er styrmand på det her "skib" og båden er ved at synke og det er MIG som står alene med det HELE!! Økonomi, husholdning, vores barn, sygdom og ja jeg er skyld i vi ikke har penge fordi der bare INGEN jobs er og mig som bliver syg.. men hvad skal jeg dog gøre.. er slidt ned.. og stresset HELT VILDT!!!    Derudover hentyder han tit til at vi ikke har meget sex og forleden sad jeg på gulvet og legede med vores datter og hun byggede tårn af klodser.. så væltede det og jeg sagde noget i stil med (så sprængte klodserne, wuhhh).. så siger han tørt "ja det mine klodser sku også ved".. Sagde til ham igår at vi var lige gode om det og det gav han mig ret i.. MEN han hentyder hele tiden til han ikke får så meget som før i tiden osv osv.. Vi har sex engang om ugen ca.. plus han sagde han var en tikkende bombe og var begyndt at ornanere i badet selv hvis vi sidder i stuen.. hvilket også giver mig dårlig tro på mig selv.. føler jeg er skyld i alt 
Ej jeg er så ked.. 
 

Har desværre ik nogle gode råd, men ville lige sende en masse  og håber det snart bliver bedre for jer 

Anonym skriver:

Ja jeg er lige ano da jeg kender flere herinde som ikke kender til min følelse.. og gider ikke de spørger/har melidenhed osv.. orker det bare ikke nu.. 

MEN jeg bor i eget hus med min forlovede og vores datter på 24 mdr.
ALT der sker for os er bare lort og lagkage  og jeg føler mig skyldig i det hele... 
Jeg har været arbejdsløs i 4 år (i få perioder med deltidsjob/vikarjobs).. efter de halvandet første år begyndte vi så på projekt baby.. Blev gravid næsten med det samme....  Så kunne jeg ikke finde job pga graviditet.. så gik jeg på barsel.. og kom igen i aktivering (er på KH hjælp, men er i akasse og har været i 5 år).. men mangler timer for at være berettiget... Min datter startede i februar 2012 og har ikke fundet job lige siden.. så snart et år 
Da vi har eget hus skrænter økonomien HELT VILDT  idag i netto manglede vi alt men havde kun 140 kr til på torsdag når der kommer børnepenge..  Vi har ikke været til tandlægen i 5 år, bilen har 5 ting som skal laves, men vi køre i den fordi vi ikke har råd.. Jeg har ikke fået nyt tøj i ja.... 2 år  mit hår ligner lort og jeg farver selv men kunne klare en klipning.. INTET er der penge til.. kun vores datter som er 1. prioritet også mad og benzin... 
Vi har prøvet sælge hus og købe noget vi har set på som er 700.000 kr billigere, men kommer ud med tab på over 250.000 kr udfra hvad vi har af gæld i det, pga lorte krise.. så banken vil ikke give os lov.. 
Så vi sidder fast lige meget hvad vi gør.. 
ALTID er der slag i ansigtet, når en ting lige er klaret kommer en ny.. 
Så blev jeg syg inden jul, lægen aner ikke hvad der er galt og har taget en milliard blodprøver.. men er dog blevet bedre her den sidste uges tid.. 
Så var vi til fødselsdag i weekend hvor der sad 3 som var små syge og hostede og hakkede.. og nu ligger min datter syg fra igår og i nat vågnede jeg så fordi jeg hostede helt vildt.. og ja nu sidder jeg så med 39,2 i feber og har det af HELVEDE til.. føler jeg hoster klumper af mine lunger op 
Vores budget er helt oppe i aller højeste minus og hele min kærestes løn bliver sat ind.. bliver han syg (får han 40 kr mindre i timen=300 mindre om dagen) Vi har IKKE penge til han bliver syg for så er der for lidt til budget.. 
Banken har sagt at det næste hele år vil du ikke hjælpe os.. fordi der skal bevises fremgang.. 
Hvilket også gør ham presset af at vide vi ikke må smitte ham..
Så fik hans far konstateret kræft ligen inden julen og har max et par år igen.. 
Ugen efter fik min far så konstateret kræft og skal opereres i februar... 
Derudover er jeg mega opmærksomt menneske og min kæreste skal man tit spørge tingene om flere gange før han høre det.. tit lever han som i en bobbel..  Det gør jo så (også i og med jeg har været hjemme med min datter så længe) at det KUN er mig som dur.. derfor er det mig der gør ALT med hende.. derudover er det også mig som bringer om morgenen fordi min kæreste står tidlig op.. mig som henter fordi vi kun har en bil.. alt er mig mig mig.. mig som skal bade, mig som skal putte osv.. vi har flere gange prøvet ændre ting så han kom mere på banen.. men altdi ender det jo i skrig og skrål også ender det med han bakker ud (som han siger: "hun vil jo kun dig")... men det sku klart når han ikke kommer ind i kampen.. vi afprøvede så nogle forskellige ting.. blandt andet hvordan vi sad omkring aftensmaden.. så nu sidder de ved siden af hinanden og jeg overfor dem.. MEN han høre slet ikke efter når hun siger noget.. og jeg prøver alt hvad jeg kan at han kan komme på banen og gøre det i hans tempo.. men f.eks til aften sad hun med boller i karry i hele hovedet og sagde 5 gange papir, papir, papir og rakte hænderne frem.. så siger jeg til sidst "øh hun spørger dig om noget".. "øh hvad siger han så.. er det den her du vil have" og rækker mælken   Er godt klar over han er træt, ophængt og ham som man er afhængig af.. men come on det er vores begge tos unge... 
Ihhh der er bare så meget.. og nu er jobcentret efter mig med en fejl DE har lavet.. så vi bliver trukket.. så nu skal jeg redde de tråde ud  ORKER ikke mere!!!! 
Idag da han kom hjem og jeg sagde jeg havde fået feber også, så hjalp han slet ikke og virkede nærmest irriteret.. 
Hele jule ferien handlede om jeg havde det skidt (måtte ligge mig ind på værelset to af dagene fordi jeg var så skidt).. Og nytår måtte vi aflyse..
Men come on.. jeg gør ALT jeg kan  jeg føler at jeg er styrmand på det her "skib" og båden er ved at synke og det er MIG som står alene med det HELE!! Økonomi, husholdning, vores barn, sygdom og ja jeg er skyld i vi ikke har penge fordi der bare INGEN jobs er og mig som bliver syg.. men hvad skal jeg dog gøre.. er slidt ned.. og stresset HELT VILDT!!!    Derudover hentyder han tit til at vi ikke har meget sex og forleden sad jeg på gulvet og legede med vores datter og hun byggede tårn af klodser.. så væltede det og jeg sagde noget i stil med (så sprængte klodserne, wuhhh).. så siger han tørt "ja det mine klodser sku også ved".. Sagde til ham igår at vi var lige gode om det og det gav han mig ret i.. MEN han hentyder hele tiden til han ikke får så meget som før i tiden osv osv.. Vi har sex engang om ugen ca.. plus han sagde han var en tikkende bombe og var begyndt at ornanere i badet selv hvis vi sidder i stuen.. hvilket også giver mig dårlig tro på mig selv.. føler jeg er skyld i alt 
Ej jeg er så ked.. 
 

Anonym skriver:

Ja jeg er lige ano da jeg kender flere herinde som ikke kender til min følelse.. og gider ikke de spørger/har melidenhed osv.. orker det bare ikke nu.. 

MEN jeg bor i eget hus med min forlovede og vores datter på 24 mdr.
ALT der sker for os er bare lort og lagkage  og jeg føler mig skyldig i det hele... 
Jeg har været arbejdsløs i 4 år (i få perioder med deltidsjob/vikarjobs).. efter de halvandet første år begyndte vi så på projekt baby.. Blev gravid næsten med det samme....  Så kunne jeg ikke finde job pga graviditet.. så gik jeg på barsel.. og kom igen i aktivering (er på KH hjælp, men er i akasse og har været i 5 år).. men mangler timer for at være berettiget... Min datter startede i februar 2012 og har ikke fundet job lige siden.. så snart et år 
Da vi har eget hus skrænter økonomien HELT VILDT  idag i netto manglede vi alt men havde kun 140 kr til på torsdag når der kommer børnepenge..  Vi har ikke været til tandlægen i 5 år, bilen har 5 ting som skal laves, men vi køre i den fordi vi ikke har råd.. Jeg har ikke fået nyt tøj i ja.... 2 år  mit hår ligner lort og jeg farver selv men kunne klare en klipning.. INTET er der penge til.. kun vores datter som er 1. prioritet også mad og benzin... 
Vi har prøvet sælge hus og købe noget vi har set på som er 700.000 kr billigere, men kommer ud med tab på over 250.000 kr udfra hvad vi har af gæld i det, pga lorte krise.. så banken vil ikke give os lov.. 
Så vi sidder fast lige meget hvad vi gør.. 
ALTID er der slag i ansigtet, når en ting lige er klaret kommer en ny.. 
Så blev jeg syg inden jul, lægen aner ikke hvad der er galt og har taget en milliard blodprøver.. men er dog blevet bedre her den sidste uges tid.. 
Så var vi til fødselsdag i weekend hvor der sad 3 som var små syge og hostede og hakkede.. og nu ligger min datter syg fra igår og i nat vågnede jeg så fordi jeg hostede helt vildt.. og ja nu sidder jeg så med 39,2 i feber og har det af HELVEDE til.. føler jeg hoster klumper af mine lunger op 
Vores budget er helt oppe i aller højeste minus og hele min kærestes løn bliver sat ind.. bliver han syg (får han 40 kr mindre i timen=300 mindre om dagen) Vi har IKKE penge til han bliver syg for så er der for lidt til budget.. 
Banken har sagt at det næste hele år vil du ikke hjælpe os.. fordi der skal bevises fremgang.. 
Hvilket også gør ham presset af at vide vi ikke må smitte ham..
Så fik hans far konstateret kræft ligen inden julen og har max et par år igen.. 
Ugen efter fik min far så konstateret kræft og skal opereres i februar... 
Derudover er jeg mega opmærksomt menneske og min kæreste skal man tit spørge tingene om flere gange før han høre det.. tit lever han som i en bobbel..  Det gør jo så (også i og med jeg har været hjemme med min datter så længe) at det KUN er mig som dur.. derfor er det mig der gør ALT med hende.. derudover er det også mig som bringer om morgenen fordi min kæreste står tidlig op.. mig som henter fordi vi kun har en bil.. alt er mig mig mig.. mig som skal bade, mig som skal putte osv.. vi har flere gange prøvet ændre ting så han kom mere på banen.. men altdi ender det jo i skrig og skrål også ender det med han bakker ud (som han siger: "hun vil jo kun dig")... men det sku klart når han ikke kommer ind i kampen.. vi afprøvede så nogle forskellige ting.. blandt andet hvordan vi sad omkring aftensmaden.. så nu sidder de ved siden af hinanden og jeg overfor dem.. MEN han høre slet ikke efter når hun siger noget.. og jeg prøver alt hvad jeg kan at han kan komme på banen og gøre det i hans tempo.. men f.eks til aften sad hun med boller i karry i hele hovedet og sagde 5 gange papir, papir, papir og rakte hænderne frem.. så siger jeg til sidst "øh hun spørger dig om noget".. "øh hvad siger han så.. er det den her du vil have" og rækker mælken   Er godt klar over han er træt, ophængt og ham som man er afhængig af.. men come on det er vores begge tos unge... 
Ihhh der er bare så meget.. og nu er jobcentret efter mig med en fejl DE har lavet.. så vi bliver trukket.. så nu skal jeg redde de tråde ud  ORKER ikke mere!!!! 
Idag da han kom hjem og jeg sagde jeg havde fået feber også, så hjalp han slet ikke og virkede nærmest irriteret.. 
Hele jule ferien handlede om jeg havde det skidt (måtte ligge mig ind på værelset to af dagene fordi jeg var så skidt).. Og nytår måtte vi aflyse..
Men come on.. jeg gør ALT jeg kan  jeg føler at jeg er styrmand på det her "skib" og båden er ved at synke og det er MIG som står alene med det HELE!! Økonomi, husholdning, vores barn, sygdom og ja jeg er skyld i vi ikke har penge fordi der bare INGEN jobs er og mig som bliver syg.. men hvad skal jeg dog gøre.. er slidt ned.. og stresset HELT VILDT!!!    Derudover hentyder han tit til at vi ikke har meget sex og forleden sad jeg på gulvet og legede med vores datter og hun byggede tårn af klodser.. så væltede det og jeg sagde noget i stil med (så sprængte klodserne, wuhhh).. så siger han tørt "ja det mine klodser sku også ved".. Sagde til ham igår at vi var lige gode om det og det gav han mig ret i.. MEN han hentyder hele tiden til han ikke får så meget som før i tiden osv osv.. Vi har sex engang om ugen ca.. plus han sagde han var en tikkende bombe og var begyndt at ornanere i badet selv hvis vi sidder i stuen.. hvilket også giver mig dårlig tro på mig selv.. føler jeg er skyld i alt 
Ej jeg er så ked..