Nogen der arbejder med demente?

Hej.

Det er vedtaget at min arbejdsplads skal laves om til demensafsnit. Og min umiddelbar tanke er Nejjjjjjjjjjj. Jeg har ingen interesse i sygdommen demens. Jeg er en sprulende person, der arbejder hurtigt, befindes mig godt under pres og taler ret meget.

Dog har jeg, heldigvis, fået tid til at gå og tænke tingene igennem og er nok kommet frem til helt andre ting....

Vi er blevet lovet mernormering (i forhold til alm plejehjemsnormering), kurser, uddannelser osv.

Jeg vil rigtig gerne flytte mig, have kurser, uddanelser og bare videreudvikle mig og andet arbejde er bare så svært at få. Så jeg tænker virkelig: Måske er det ikke helt så ringe endda

Sikke en mulighed for at kunne dygtiggøre sig inden for 1 område. Måske er jeg slet ikke så dårlig en person for alle demente, som jeg lige går og tror. Sygdommen er jo en psykiatrisk sygdom, hvor kommunikation, identitet, vurdering, etik osv osv er vigtige arbejdsområder, som jeg rigtig godt kan lide at arbejde med.

Jeg har arbejdet som afløser på et demensafsnit for nogle år siden og kunna faktisk godt lide det. Men har altid haft en idé om, at jeg ville kede mig bravt på et helt afsnit for demente. Jeg er Ssa på et alm plejehjem nu. Min erfaring med borgere på alm plejehjem er faktisk også, at demente ofte er ret mobile - ikke så fysisk tunge borgere. Men måske er det bare tilfældigt.

Mange kan nok regne ud hvem jeg er, men jeg ønske at være sno pga jeg er offentlig ansat og ikke ønsker at dele navn på det her.

Nogen der vil kommentere og dele erfaringer...

Anonym skriver:

Hej.

Det er vedtaget at min arbejdsplads skal laves om til demensafsnit. Og min umiddelbar tanke er Nejjjjjjjjjjj. Jeg har ingen interesse i sygdommen demens. Jeg er en sprulende person, der arbejder hurtigt, befindes mig godt under pres og taler ret meget.

Dog har jeg, heldigvis, fået tid til at gå og tænke tingene igennem og er nok kommet frem til helt andre ting....

Vi er blevet lovet mernormering (i forhold til alm plejehjemsnormering), kurser, uddannelser osv.

Jeg vil rigtig gerne flytte mig, have kurser, uddanelser og bare videreudvikle mig og andet arbejde er bare så svært at få. Så jeg tænker virkelig: Måske er det ikke helt så ringe endda

Sikke en mulighed for at kunne dygtiggøre sig inden for 1 område. Måske er jeg slet ikke så dårlig en person for alle demente, som jeg lige går og tror. Sygdommen er jo en psykiatrisk sygdom, hvor kommunikation, identitet, vurdering, etik osv osv er vigtige arbejdsområder, som jeg rigtig godt kan lide at arbejde med.

Jeg har arbejdet som afløser på et demensafsnit for nogle år siden og kunna faktisk godt lide det. Men har altid haft en idé om, at jeg ville kede mig bravt på et helt afsnit for demente. Jeg er Ssa på et alm plejehjem nu. Min erfaring med borgere på alm plejehjem er faktisk også, at demente ofte er ret mobile - ikke så fysisk tunge borgere. Men måske er det bare tilfældigt.

Mange kan nok regne ud hvem jeg er, men jeg ønske at være sno pga jeg er offentlig ansat og ikke ønsker at dele navn på det her.

Nogen der vil kommentere og dele erfaringer...

Min far er gammel formand for alzheimerforeningen og folk spørg stadigvæk ham til råds(og ikke den nye formand) hvis du har nogle spørgsmål vil han sikkert gerne hjælpe dig.

Anonym skriver:

Hej.

Det er vedtaget at min arbejdsplads skal laves om til demensafsnit. Og min umiddelbar tanke er Nejjjjjjjjjjj. Jeg har ingen interesse i sygdommen demens. Jeg er en sprulende person, der arbejder hurtigt, befindes mig godt under pres og taler ret meget.

Dog har jeg, heldigvis, fået tid til at gå og tænke tingene igennem og er nok kommet frem til helt andre ting....

Vi er blevet lovet mernormering (i forhold til alm plejehjemsnormering), kurser, uddannelser osv.

Jeg vil rigtig gerne flytte mig, have kurser, uddanelser og bare videreudvikle mig og andet arbejde er bare så svært at få. Så jeg tænker virkelig: Måske er det ikke helt så ringe endda

Sikke en mulighed for at kunne dygtiggøre sig inden for 1 område. Måske er jeg slet ikke så dårlig en person for alle demente, som jeg lige går og tror. Sygdommen er jo en psykiatrisk sygdom, hvor kommunikation, identitet, vurdering, etik osv osv er vigtige arbejdsområder, som jeg rigtig godt kan lide at arbejde med.

Jeg har arbejdet som afløser på et demensafsnit for nogle år siden og kunna faktisk godt lide det. Men har altid haft en idé om, at jeg ville kede mig bravt på et helt afsnit for demente. Jeg er Ssa på et alm plejehjem nu. Min erfaring med borgere på alm plejehjem er faktisk også, at demente ofte er ret mobile - ikke så fysisk tunge borgere. Men måske er det bare tilfældigt.

Mange kan nok regne ud hvem jeg er, men jeg ønske at være sno pga jeg er offentlig ansat og ikke ønsker at dele navn på det her.

Nogen der vil kommentere og dele erfaringer...

Hvis du interesserer dig for psyken så er et dementafsnit super... Nu er jeg godt nok kun ssh'er men har arbejdet på dementafsnit og jeg synes det var super... Ja selvfølgelig er det "sjovest" at arbejde med dem der kan give respons i form af hjælp til selvhjælp og dybe samtaler.. Men må indrømme at hvis du er en sprudlende personlighed med masser af tid/lyst til at snakke, så kunne et dementafsnit være rigtig godt for dig at prøve...

Jeg kan anbefale dig at søge på Jane Verity og de kurser/videoer der er med hende... Det var en virkelig øjenåbner for mig da jeg gik på skole i hvert fald... Det gjorde at jeg lige pludselig ikke var bange for at arbejde med demente, for man kan virkelig bruge hendes metoder i arbejdsdagen.. Man skal bare sørge for at åbne munden til kollegaerne og få dem med på den

Du får lige den her side at kigge på

http://www.dementiacareaustralia.com/index.php?option=com_content&task=view&id=751&Itemid=1

Anonym skriver:

Hej.

Det er vedtaget at min arbejdsplads skal laves om til demensafsnit. Og min umiddelbar tanke er Nejjjjjjjjjjj. Jeg har ingen interesse i sygdommen demens. Jeg er en sprulende person, der arbejder hurtigt, befindes mig godt under pres og taler ret meget.

Dog har jeg, heldigvis, fået tid til at gå og tænke tingene igennem og er nok kommet frem til helt andre ting....

Vi er blevet lovet mernormering (i forhold til alm plejehjemsnormering), kurser, uddannelser osv.

Jeg vil rigtig gerne flytte mig, have kurser, uddanelser og bare videreudvikle mig og andet arbejde er bare så svært at få. Så jeg tænker virkelig: Måske er det ikke helt så ringe endda

Sikke en mulighed for at kunne dygtiggøre sig inden for 1 område. Måske er jeg slet ikke så dårlig en person for alle demente, som jeg lige går og tror. Sygdommen er jo en psykiatrisk sygdom, hvor kommunikation, identitet, vurdering, etik osv osv er vigtige arbejdsområder, som jeg rigtig godt kan lide at arbejde med.

Jeg har arbejdet som afløser på et demensafsnit for nogle år siden og kunna faktisk godt lide det. Men har altid haft en idé om, at jeg ville kede mig bravt på et helt afsnit for demente. Jeg er Ssa på et alm plejehjem nu. Min erfaring med borgere på alm plejehjem er faktisk også, at demente ofte er ret mobile - ikke så fysisk tunge borgere. Men måske er det bare tilfældigt.

Mange kan nok regne ud hvem jeg er, men jeg ønske at være sno pga jeg er offentlig ansat og ikke ønsker at dele navn på det her.

Nogen der vil kommentere og dele erfaringer...

Jegarbejder med demente i plejeboliger og er Ssa. Synes det lyder som en dejlig mulighed med efteruddannelse, ville ønske der blev gjort mere ud af det overalt. Arbejdet med demente kan være ligeså (om ikke mere) udfordrende som arb med alm ældre. Bla skal man være mere OBs på at observere fysiske og psykiske forandringer, da ikke alle demente magter at give udtryk for evt gener. Mange demente kan også være fuldt Mobile men have større behov for fx guidning og andre kommunikative tiltag kan være interessandt at afprøve afhængig af situationen.hovedreglen med demente er jo at skabe en tryg og forudsigelig hverdag - men synes at det er en stor og interessant opgave. For man skal ko samtidig søge at fastholde borgernes kompetencer og give fx social stimuli i det omfang vedkommende kan kapere. Ofte er der også ernæringsmæssige udfordringer hvis borgeren fx er skadet på en måde så de evt ikke kan føle sult, tørst eller mæthed. Ved ikke om jeg gav dig svar, men spørg endelig hvis det er :0)

Muhmi skriver:

Hvis du interesserer dig for psyken så er et dementafsnit super... Nu er jeg godt nok kun ssh'er men har arbejdet på dementafsnit og jeg synes det var super... Ja selvfølgelig er det "sjovest" at arbejde med dem der kan give respons i form af hjælp til selvhjælp og dybe samtaler.. Men må indrømme at hvis du er en sprudlende personlighed med masser af tid/lyst til at snakke, så kunne et dementafsnit være rigtig godt for dig at prøve...

Jeg kan anbefale dig at søge på Jane Verity og de kurser/videoer der er med hende... Det var en virkelig øjenåbner for mig da jeg gik på skole i hvert fald... Det gjorde at jeg lige pludselig ikke var bange for at arbejde med demente, for man kan virkelig bruge hendes metoder i arbejdsdagen.. Man skal bare sørge for at åbne munden til kollegaerne og få dem med på den

Jeg har faktisk altid troet, at min personlighed var som at smide benzin på bålet ved en dement pga jeg er så smilende, glad, snakkende, aktiv, hurtiggående osv osv. Men jeg elsker også bare viden, kommunikation, tilpasning, etik, værdighed, vurdering, evaluering, undervisning, vejledning osv osv... Alle de ikke så fysiske ting/arbejde.

Jeg bliver Slidt op at det enorm fysisk tunge arbejde der er med apopleksiramte, kørestols/lift brugere, borgere vi skal være 2-3personer til osv.

Jeg har brug for noget mindre fysisk tungt arbejde, hvor det psykiske er tyngden i stedet for det fysiske.

Jeg er klart en person, der vil lære fra mig og evt undervise i mit fag. Også kunne det jo være helt fantastisk at kunne få lov til at koncentere mig om det her ene område pga mit arbejde skal laves om til demensafsnit. Er jo næsten serveret på et sølvfad..

Mine kollegaer er meget skeptiske med denne forandring, hvor jeg mere er spændt og nyder udfordringen.

Holbæktrunten skriver:

Jegarbejder med demente i plejeboliger og er Ssa. Synes det lyder som en dejlig mulighed med efteruddannelse, ville ønske der blev gjort mere ud af det overalt. Arbejdet med demente kan være ligeså (om ikke mere) udfordrende som arb med alm ældre. Bla skal man være mere OBs på at observere fysiske og psykiske forandringer, da ikke alle demente magter at give udtryk for evt gener. Mange demente kan også være fuldt Mobile men have større behov for fx guidning og andre kommunikative tiltag kan være interessandt at afprøve afhængig af situationen.hovedreglen med demente er jo at skabe en tryg og forudsigelig hverdag - men synes at det er en stor og interessant opgave. For man skal ko samtidig søge at fastholde borgernes kompetencer og give fx social stimuli i det omfang vedkommende kan kapere. Ofte er der også ernæringsmæssige udfordringer hvis borgeren fx er skadet på en måde så de evt ikke kan føle sult, tørst eller mæthed. Ved ikke om jeg gav dig svar, men spørg endelig hvis det er :0)

Tusinde tak for dit svar.

Jo det var meget behjælpeligt med, hvad man skal obs'e med arbejdet med demente og om det er noget, der interessere mig. Det lyder i hvert fald som en godt område for mig som person. Men hvad så hvis jeg ikke har tålmodighed til dem? Kan jeg læse det på evt kurser eller efteruddannelse? Får man nogle redskaber til det også?

Og hvad med vold? Vold er virkelig mit svage punkt, men har også en idé om at en af vores demente er voldlig pga os, personale, ikke ved bedre. Vi har simpelthen ikke den nødvendige viden om hans signaler.

Anonym skriver:

Tusinde tak for dit svar.

Jo det var meget behjælpeligt med, hvad man skal obs'e med arbejdet med demente og om det er noget, der interessere mig. Det lyder i hvert fald som en godt område for mig som person. Men hvad så hvis jeg ikke har tålmodighed til dem? Kan jeg læse det på evt kurser eller efteruddannelse? Får man nogle redskaber til det også?

Og hvad med vold? Vold er virkelig mit svage punkt, men har også en idé om at en af vores demente er voldlig pga os, personale, ikke ved bedre. Vi har simpelthen ikke den nødvendige viden om hans signaler.

Kan anbefale at du læser om martemeo-det er et godt redskab i forhold til arbejdet med både demente og børn. Jeg synes ikke umiddelbart at der er påkrævet større tålmodighed i arbejdet med demente - vi andre har jo også vores særheder ;0) hvis man er ved at køre træt i en Birger (fx en "råber") må man jo melde ud for dine kolleger at man har brug for en pause - evt kan man være 2 kontaktpersoner på vedkommende. Vold oplever jeg ikke som det store problem. Er der en sjælden gang en her som kan blive voldelig går man gerne 2 personalet ind. Ofte handler det, som du selv er inde på, at borgeren bliver frustreret. Netop der er martemeo et fantastisk arb redskab. Jeg har også haft borgere der fx har set latte der ikke var der - de var smadder dumme og rev pg kradsede ham, så han slog naturligvis id efter dem... I sådan en situation må man være opfindsom og kreativ, så jeg snuppede resolut kosten og jagede de satans bæster ud :0) det virkede, manden faldt til ro, og vi personaler fik et godt grin :0)

Holbæktrunten skriver:

Kan anbefale at du læser om martemeo-det er et godt redskab i forhold til arbejdet med både demente og børn. Jeg synes ikke umiddelbart at der er påkrævet større tålmodighed i arbejdet med demente - vi andre har jo også vores særheder ;0) hvis man er ved at køre træt i en Birger (fx en "råber") må man jo melde ud for dine kolleger at man har brug for en pause - evt kan man være 2 kontaktpersoner på vedkommende. Vold oplever jeg ikke som det store problem. Er der en sjælden gang en her som kan blive voldelig går man gerne 2 personalet ind. Ofte handler det, som du selv er inde på, at borgeren bliver frustreret. Netop der er martemeo et fantastisk arb redskab. Jeg har også haft borgere der fx har set latte der ikke var der - de var smadder dumme og rev pg kradsede ham, så han slog naturligvis id efter dem... I sådan en situation må man være opfindsom og kreativ, så jeg snuppede resolut kosten og jagede de satans bæster ud :0) det virkede, manden faldt til ro, og vi personaler fik et godt grin :0)

Ja det er lidt, som da man var i praktik i psykiatrien og de så alverdens ting.