DU skal dø.

Bassemor<3 skriver:

Jeg sad lige og så programserien som Anders Lund Madsen har lavet, den hedder "du skal dø" og handler om at han vil finde ud af hvad der sker, før, efter, osv.

Det er en rigtig spændende og sigende serie og jeg fældede en tåre ved dagens afsnit !

På et tidspunkt er Anders inde hos en af de mænd der ikke har langt igen, han siger da han skal til at gå "Så ses vi om et par dage, skal jeg tage noget pot med?" Manden svarer "Nej jeg har lige fået en ny sending" hvorefter han hiver en stor joint op ad skuffen ! DET er go' stil og hvor blev jeg glad indeni, de lever virkelig den smugle liv de har tilbage !!

Nå men jeg ville nok bare slå en slag for den serie ! HELT KLART værd at se !

Jeg har også set begge afsnit og synes det er rigtig fint program. Og det med jointen havde et "smil" over sig - især da Finn siger " de er desværre begyndt at komme oftere ved mig, så de kan lugte det", hvorved Anders siger " hvad vil de gøre - smide dig ud?" Og ja der trak jeg i hvert fald på smilebåndet

Desuden kan man sagtens have humor selvom man er døende - det ved jeg fra tætteste hold. Faktisk er det noget af det, der holder folk kørende, kærlighed og humor.

Så helt klart en anbefalingsværdig programserie.

/Fenja

Fenja09 skriver:

Jeg har også set begge afsnit og synes det er rigtig fint program. Og det med jointen havde et "smil" over sig - især da Finn siger " de er desværre begyndt at komme oftere ved mig, så de kan lugte det", hvorved Anders siger " hvad vil de gøre - smide dig ud?" Og ja der trak jeg i hvert fald på smilebåndet

Desuden kan man sagtens have humor selvom man er døende - det ved jeg fra tætteste hold. Faktisk er det noget af det, der holder folk kørende, kærlighed og humor.

Så helt klart en anbefalingsværdig programserie.

/Fenja

Super program.

Jeg fældede en tåre, da Finn blev kørt ind til den nu døde Søren. Han aede ham så kærligt på kinden. Som et barn. Da de kørte ham ud igen, oplevede jeg hans øjne som slukkede for håb og optimisme. Da græd jeg.

Det er et flot tv-program, og jeg er rørt og taknemlig over, at Søren og Finn har ladet os følge med i deres sidste svære tid her i livet (og de efterfølgende dage). 

Min far døde på hospice, og da var jeg så fraværende mentalt, at jeg ikke ænsede, hvad der foregik. Det var skønt at få lov at være med i processen fra sin trygge sofa. Og tankevækkende som døende ligner hinanden. Og som de dog kan minde en om, at vi alle blot er nogens små børn. Skrøbelige som da vi gjorde vores entré i livet...

Suk, jeg håber programmet bliver solgt til hele verden - i hvert fald udbredt til vores kulturfæller i andre lande... Alle fortjener aftabuisering af livets grundlæggende vilkår.

Sådan, Ander Lund Madsen og Co.