LISBETH:-) skriver:
Tusind tak.
Håber for dig at det hele bare går som det skal!!!!
Det er næsten det værste ved at abortere - altså det der med at man har meget svært ved at glæde sig over sin graviditet. Det er 9 måneder fyldt med frygt og ængstelse. Og man mærker bare ALT også det der ikke er noget:-(
Det er faktisk underligt at man udsætter sig selv for det igen og igen 
Det er frygteligt ikke at kunne glæde sig 100%, og man ved også godt at det er et halvhjertet tak man giver, når folk ønsker én tillykke, men skrækken sidder bare SÅ dybt.
ALT bliver tolket. Og jeg ved også godt at jeg ikke kan stole en pind på noget som helst, men jeg kan åbenbart ikke lade være. Tror endda jeg ligger og spekulerer over det om natten 
Men maven er da vokset. Jeg kan ikke trække den ind længere, og synes mine trusser er begyndt at stramme lidt, men nægter at finde ventetøjet frem før skanningen er overstået, og vi har set at alt ser perfekt ud
Anmeld