Kære damer.
I får lige en opdatering på, hvordan det går med PB.
Vi er kommet i gang med udredning hos speciallægen - vi kom til en måned før planen pga. et afbud - det var jeg glad for!
I den forbindelse skulle vi begge have taget en hulens masse blodprøver.
7 glas tappede hun fra mig, og hun kunne sgu ikke finde en brugbar åre, så hun tog det fra hånden. Av for satan!
Nåh. Resultatet på blodprøverne var: Kæresten er fit for fight. Jeg derimod har kritisk lavt stofskifte. Så lavt, at jeg ikke får ægløsning. Og ingen ved, hvor længe det har været sådan. Da jeg sidst fik taget blodprøver - for 2 år siden ifb. med opstart på antidepressive, var stofskiftet helt fint.
Nuvel.. Jeg blev da en smule paf. Men kunne pludselig bedre forstå, at jeg det seneste år - som minimum, har været ualmindelig træt. Som i - Jeg kan sove hvornår det skal være. Var begyndt at sove over mig og komme for sent. (Det ligner mig ikke normalt. Jeg plejer at være top A-menneske), hvorfor jeg var blevet mere glemsom, hvorfor jeg havde så svært ved at tabe mig trods ihærdig indsats..
Ja, jeg kunne blive ved. Samtidig blev jeg rigtig trist over, at vi har forsøgt i 14 måneder og at jeg hele tiden har fejlet dette.
Løsningen er dog lige forude
Jeg er startet op på Eltroxin, som skal få stofskiftet i balance igen, så jeg kan komme igang med at producere de rigtige hormoner.
Inden længe skal der foretages en HSU, så vi ved, om der overhovedet er fri bane 
Når sygehuset har givet grønt lys mht. stofskifte, starter vi insemineringsforsøg.
For at det snart bliver vores adresse, storken besøger.
God torsdag derude, piger!