Han viser ingen følelser eller reaktion.. :-O

Min kæreste har tidligere sagt at han egentlig synes det underlig han aldrig har grædt (altså jo da han var helt lille).. Men da hans bedste forældre døde, ven døde, når han havde stress/var nede.. 
Nu har hans far fået kræft.. har fået max 6 måneder.. Ingen reaktion... 
Ej men jeg synes faktisk det begynder at virke lidt skræmmende..  Vi har været sammen 5 år og har børn.. Han siger bare "jeg gider ikke gå og surmule over det, det noget rigtig lort, men jo ikke noget at gøre ved det"...... 
Han synes vi har alt for meget og han siger han vil gå ned hvis han ikke prøver skubbe det væk... og ja vi har rigtig meget om ørene og der har altid været ting som ødelægger det for os og gør livet svært.. Men synes bare det her virker helt vildt 
Nogen der har prøvet det samme??

Anonym skriver:

Min kæreste har tidligere sagt at han egentlig synes det underlig han aldrig har grædt (altså jo da han var helt lille).. Men da hans bedste forældre døde, ven døde, når han havde stress/var nede.. 
Nu har hans far fået kræft.. har fået max 6 måneder.. Ingen reaktion... 
Ej men jeg synes faktisk det begynder at virke lidt skræmmende..  Vi har været sammen 5 år og har børn.. Han siger bare "jeg gider ikke gå og surmule over det, det noget rigtig lort, men jo ikke noget at gøre ved det"...... 
Han synes vi har alt for meget og han siger han vil gå ned hvis han ikke prøver skubbe det væk... og ja vi har rigtig meget om ørene og der har altid været ting som ødelægger det for os og gør livet svært.. Men synes bare det her virker helt vildt 
Nogen der har prøvet det samme??

det er selvfølgelig ikke sundt hvis han bare skubber følelserne væk, følelserne skal jo bearbejdes på en eller anden vis - det er dog ikke nødvendigvis gennem tåre.
inden jeg blev gravid, gik der virkelig flere år mellem jeg græd, netop fordi jeg også tænkte: det hjælper altså ikke at tude over det. Jeg bearbejdede bare mine følelser ved at snakke om det, ikke ved at græde over det
- det har så ændret sig lidt for hormonella her der tuder over alt lige pt

Synes ikk det virker underligt..... Nogen har svært ved at vise følelser og indrømme at man har det svært... For nogen føles det som om at man er svag!.... Synes du skal give ham plads, for på et tidspunkt bryder han sammen.... Men hold øje med ham.....
Sidste år blev min mor overfaldet 11 dage efter jeg havde født, hun var meget heldig at hun overlevede.... Jeg kæmpede for at holde sammen på min familie, for hverdagen var der jo stadigvæk, livet som forældre, vasketøj, handle ind alt det skulle satdig gøres, og jeg fik ikk meget hjælp fra kæresten.... En dag brød jeg bare sammen for kunne ikk holde til det mere... Jeg fik en depression fordi jeg ikk bearbejdede mine følelser!...
Så hold øje med ham, men lad være og pres ham......

Jeg græder heller ikke når folk dør, min far, bedsteforældre, kæledyr, det nytter jo alligevel ikke noget? Jeg græder heller ikke over problemer- jeg forsøger at løse dem, eller kommer videre. Vi kan jo ikke allesammen gå rundt med følelserne uden på tøjet, at jeg ikke er en 'føler' betyder ikke at jeg er kold eller mærkelig. ihvertfald ikke i mit hovede. Har din kæreste været ude for mange ting, altså dårlige hårde ting? Det har jeg nemlig helt fra lille af, og jeg tror det derfor jeg er sådan. Hvis jeg var en 'græder' kunne jeg jo ikke bestille andet med alle de citroner livet gir jeg ser lyst på det, forhindringer gir dig kant.

Min kæreste har tidligere sagt at han egentlig synes det underlig han aldrig har grædt (altså jo da han var helt lille).. Men da hans bedste forældre døde, ven døde, når han havde stress/var nede.. 
Nu har hans far fået kræft.. har fået max 6 måneder.. Ingen reaktion... 
Ej men jeg synes faktisk det begynder at virke lidt skræmmende..  Vi har været sammen 5 år og har børn.. Han siger bare "jeg gider ikke gå og surmule over det, det noget rigtig lort, men jo ikke noget at gøre ved det"...... 
Han synes vi har alt for meget og han siger han vil gå ned hvis han ikke prøver skubbe det væk... og ja vi har rigtig meget om ørene og der har altid været ting som ødelægger det for os og gør livet svært.. Men synes bare det her virker helt vildt 
Nogen der har prøvet det samme??

Kender det desværre godt... Sådan er min mand også...

Hans bedste veninde døde for nylig og han har ikke rigtig haft nogen reaktion på det..

Hans far har kræft i lever og endetarm... Heller ingen sønderlig reaktion....

Han siger at han er ked af det, men at der ikke er nogen grund til at græde... Jeg forstår ham ikke, jeg tuder ved den mindste ting... Men han er ikke følelsesforladt... Han græd i kirken da vi blev gift og græd da han så Silas for første gang... Men han græder ikke når han faktisk er ked af det....

Han kan ikke selv forklare det...

Men vil så også hilse at sige, det først er efter jeg har fået børn at jeg tuder ved den mindste ting... Har aldrig grædt meget, medmindre folk virkelig tæt på mig er døde eller jeg har mistet en kæreste som jeg stadig elskede...