Anonym skriver:
Min søn har haft høj feber i fredags den lå på 40,2 og vi blev indlagt lørdag morgen, pga lang ventetid osv. Det var pisse hårdt da vores søn er 2 måneder og vores første barn. Selvfølgelig ligger jeg med vores søn på sygehuset, det vidste sig han har en infektion i blodet og urinen, nu har vi været indlagt siden lørdags og er det sikkert også imorgen, forhåbentlig bliver vi sendt hjem fredag, for de har anbefalet os at ikke gå op gangene pga en masse sygebørn og bakterie, det forståeligt. Så har vi fået et lorte værelse som intet tv har, og har et toilet sammen med venterums toilet, så der kommer konstant lyde af babyer der skriger og nye børn som kommer. Både dag og nat er der lyd! Ved godt man ikke skal forvente at der skal være musse stille, men er bare irriteret over vi skal ligge i et værelse som ikke engang kan kaldes for et værelse.
Har ikke engang badested, lugter forfærdeligt, håret er fedtet. Nåh men hvad jeg egentlig ville sige er at siden jeg ankom har d været ret trist og stressende, og derfor er min mælkeproduktion gået helt død, jeg har desværre RIGTIG lidt mælk nu, de anbefalede at jeg ikke skal være trist eller tænke over d. Men hallo når man sidder i et lukket rum i flere døgn bliver man sku skør! Nu vækker de min søn hvert tredje time for at spise, for d første spiser han ikke ordentligt, for det andet falder han i søvn og tuder, for d tredje så er han træt og vil bare have sin lur! Der hjemme sov han fra 22-23 frem til 6-7 og det har Inter gjort forskel på hand vægt! Lige nu hader jeg amning, for hver eneste gang han skal spise skal han vejes og derefter når han ikke mere vil have skal han vejes igen, i alt 16 gange! Og har kun sover i 5 timer! Overvejer at stoppe amning er død træt af d!
Jeg kan tydeligt huske, hvordan det var at være indlagt med vores datter - og alt det roderi de hele tiden skulle med hende. Det er godt nok ikke det samme vores datter fejlede, men jeg måtte stoppe amning fordi det simpelthen ikke fungerede til sidst. Min datter var på daværende tidspunkt 3 1/2 måned gammel. Fik af vide af lægerne og sygeplejerskerne at jeg virkelig skulle tænke over om det var det værd at amme når det krævede så meget psykisk.
Efter min datters indlæggelse, som krævede 3 dage på intensiv ville mit mælk ikke længere løbe til, så det krævede at jeg sad og pumpede ud - det holdt ca 10 dage, så kunne jeg ikke mere.
Og ja, det piner ens hjerte når de hele tiden skal veje, måle, tage blodtryk/-prøver ect og man ved bare at barnet er helt igennem træt og bare har brug for at sove - så forstår din frustration. Det eneste man bliver nødt til at tænke på er, at det er for barnets eget bedste. Selvom det til tider kan være svært at se.
Faciliteterne er ikke altid de bedste - det svinger dog meget fra sygehus til sygehus. Du kan sagtens tillade dig at sætte spørgsmåltegn og spørge om du har mulighed for at få en anden stue, men i de fleste tilfælde er man bare nødt til at affinde sig. Desværre. Det vigtigste sådan et sted er selvfølgelig også at de mennesker som er omkring en er kompetente nok.
God bedring med sønnike!
/Fenja 
