Jeg er i lidt af et dilemma, og lige pt, aner jeg ikke hvad jeg skal gøre 
jeg skal træffe et valg, som jeg ikke har det helt godt med.. håber derfor lidt at få nogen meninger om min træls situation 
For at høre en lang historie kort, får i den i punkter,
jeg får en rigtig sød veninde i min sidste graviditet, hvor faren til barnet havde droppet alt kontakt med mig ..
Hun er der igennem hele forløbet, støtter mig og hjælper mig igennem en træls tid.
hun får en ide om at jeg ville passe godt sammen med fjendes bedste ven, og introducere os for hinanden.
mig og vennen bliver glade for hinanden, og vi bliver kærester tre måneder inden jeg skal føde.
jeg er meget glad for min nye kæreste, men en anden af hans veninder som mener vi ikke bør være sammen fordi jeg er gravid. bringer problemer for os (også en af min venindes gode veninder)
kæresten holder nytår med dem, hvor de alle giver til udtryk, ligefrem siger de synes forholdet er latterligt, og at han bør finde en som ikke er gravid ( min veninde er der også)
tiden går, og jeg føder, han er ved min side hele tiden, og overtager den rolle som bio far ikke vil have.
Han dropper al kontakt med hans veninde som ikke synes vi skulle være sammen, pga. En sårende besked han modtog da hun fandt ud af at jeg havde født.
Min veninde virker glad, kommer og ser den lille, er her meget og overnatter, og hygger sammen med os ..
Hun bliver gudmor ved dåben.
tiden går, og hun er her minimum 3 nætter hver anden uge.
jeg og kæresten finder ud af at jeg er gravid igen, vi er meget lykkelige, og deler det med vores veninde (som den eneste)
tiden går, og jeg vokser, og glæder mig til vores baby kommer .. går rundt og forbereder mig, og er nu 14 dage fra min termin.
går i det hele taget rundt og har det fantastisk, og tror at alt er i den skønneste orden.
For nogen dage kommer kæresten så hen og fortæller mig, at han har findet ud af noget træls om vires veninde.
Hun har løjet, og forrådt mig, og sagt rigtig grimme ting om mig, min kæreste og om vores barn. Bla. Har hun skrevet (til den veninde dMin kæreste droppede kontakten med efter vores barn kom)
At jeg er dum i nakken, hovedet
at jeg er grunden til at han ikke snakker med den anden veninde
at vores forhold er ånsvagt
at hun vil prøve at overtale ham til at gå fra mig og barnet, så han igen kan vægte deres forhold højest
at hun vil prøve at pusse en anden veninde på ham
at der desværre nok går længe inden han dropper mig
at den anden veninde er mega overskuds agtig fordi hin ikke slog mig imens jeg stod med mit barn på armen sidst vi støte på hende, fordi at hendes job nok ville fyrre hende så.
Og jeg kunne blive ved
den her person, har kommet i mit hjem i et år efter det her er sket, leget med mit barn, spist min mad, hygget os alle fire, været med til scanning, kommet med til familie arrangementer osv.
Kæresten konfronterede hende, jeg har derimod ikke lyst til at snakke med hende. Skal føde om 14 dages tid, så har nok at tænke på ..
Men hvad skal jeg gøre ????
hvad mener i om alt det her ???
Ville i have tilgivet ???
håber nogen kan hjælpe mig lidt, eller bare komme med en mening ..
Hun er jo ikke din veninde og det bliver du nødt til at indse.. En veninde siger ikke sådan om én bag ens ryg... Hvis en veninde har et problem med én, så siger de det til ens ansigt... DET er en veninde... Det andet der er til at lukke op og skide i...
Ud med hende og koncentrér du dig om den forestående fødsel samt JERES familie... Fuck hende... Du kan ikke bruge hende til noget som helst...
Man hopper ikke bare "med" på vognen fordi man er en svag personlighed... Det ville jeg simpelthen ikke kunne tilgive eller gide bruge min tid på...
Bare MIN ærlige mening...
