Da Christian døde

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.349 visninger
0 svar
0 synes godt om
15. juni 2009

Moderator

Profilbillede for Moderator
Fra berlingske.dk

I 14 dage græd Maria Andersen og Jimmi Knudsens etårige søn Christian. Forældrene mente, at drengen havde slugt et batteri og opsøgte lægerne. 11 læger havde Christians sag i hænderne. Ingen opdagede, hvad der var galt.

» En tidlig onsdag morgen d. 26. november, og vækkeuret ringer. Klokken er cirka tyve minutter over fem. Maria er den første, der slår øjnene op, men ikke alting synes at være, som det skal. Lyden er nærmest grufuld, og en fornemmelse af angst og panik skal snart fylde vores liv. Maria springer ud af sengen for at tænde lyset. Christian, vores søn på 14 måneder, sidder med armene strakt ud efter sin mor, og det vælter ud med blod fra næse og mund. Maria råber på mig, imens hun leder efter sin mobiltelefon. »Jimmi, vågn op, Christian bløder.« Jeg springer op. Maria råber igen, at jeg skal tage Christian, for hun skal ringe til 112«.

Berlingske Tidende modtog for nylig et brev fra Jimmi Knudsen og Maria Andersen, hvori de beskriver de frygtelige fjorten dage, der gik, fra deres søn Christian slugte et batteri, til han ulykkeligvis døde.

11 læger havde i 14 dage haft chancen for at spørge sig frem til, hvorfor Christian var syg. Forældrene var så godt som sikre på, at Christian havde slugt et batteri, men mistanken var blankt blevet afvist af tre læger. Imens havde batteriet ætset sig igennem drengens spiserør. Herefter ætsede det hul i drengens hovedpulsåre, og drengen forblødte.

Læs hele brevet via dette link.

Læs mere her

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.