4 år??

raca skriver:

prøv at lytte til din datter..

hun har et behov for at mærke dit nærvær, det er ikke forde hun får dårlige vaner eller bliver forkælet, men det er et realt behov.  men når behovet ikke bliver opfyldt, så forsætter det meget længer. men ja tilsidst lære hun og underkende sit behov, forde du ikke reagere på det..

er det det du venter på?

 

dit behov er at begge døre er lukket og hun klare sig selv om natten så du kan sove.  men du er mor, så du du kan ikke altid få dit behov opfyldt.

 

når du ikke kan husk noget fra barn, så forstår jeg godt du kan havde svært ved at sidde dig i din datters sted.

men når man er 4 år, er virkelighed og fantasi meget tæt forbundet. så det kan være virkelig svært at skælne mellem om monstret under sengen er fansi eller virkelighed, og om der evt gemmer sig noget bag skyggerne om natten.

man er jo bare et lille barn der har brug for hjælp.. nærvær og en lyttende voksen ikke at blive afvist når man føler sig forladt og bange.. og ja måske ser du det som tåbeligt at barnet ikke kan være alene.. men for barnet er skrækken for at være alene meget virkelig og real.

 

raca skriver:

hvis dit barn havde boet på ins havde det ifølge servisloven været ulovligt at fiksere barnet fra det var 2 år, med mindre det var for at sikre barnet sikkerhed, dvs det eneste sted man må fastspænde børn er i bilen og på cyklen. 

 

at binde et 4 årigt barn til sengen er virkelig en nædvædigende behandlig.

 

 

Øhm nu jeg sådan set lidt ligeglad med hva reglerne er på en inst. sagen er den at der har været behov for det og måske man ska kende grunden inden man udtaler sig ?!? ...

Men sagen er den at min datter ikk selv vil a med selen - sååå

raca skriver:

en del 4årige gennemlever en ny seprationsangst fase.. det kan jo være den der spiller ind.

også lige nogle spørgsmål.

 

hvorfor sover i med lukkede døre.

hvorfor må hun ikke sove ved dig om natten når hun vågner.

jeg tror hun søger dit nærvær forde hun har indset en del mere af dyben i at midste og det at være adskilt. det går over igen

 

kan du selv huske hvor skræmmende natten var, og frygten for alverdens ting.  og hvor groggy og fortumlet man kan vågne midt på natten.

for jeg syntes virkelig det er meget at forlange af en 4årig at hun selv skal kunne gå på wc og selv finde i seng igen.. når hun end ikke er ble fri.. et barns evner om natten og aften og om dagen når det er frisk og veludhvilet er bare ikke de samme

 

 

Det er da helt tydeligt at hun skriger efter dit nærværd, din omsorg og din hjælp. 

At forsøge at underkende dette behov og forlange, at hun skal klare tingene selv (tage tøj på, falde i søvn om aftenen, osv) bidrager blot til hendes frustration. Hun har lige nu brug for at du hjælper hende - det er ikke skam i at hjælpe hende på med tøjet, skoene, osv - og putte hende nogle ekstra gange, kysse hende lidt ekstra, give hende nogle flere kram når hun løber efter dig - hun vil ikke blive forvendt og forkælet som en anden skriver. Men jo mere du opfylder de stærke behov for hende, jo mindre vil hun have brug for det. Lige nu er behovet bare ret voldsomt, så hun har brug for intime stunder med dig - om det så bare er når hun skal i tøjet, så er det fint. 

Det er af skyde sig selv i foden at blive frustreret på hende, når hun beder dig om hjælp eller 'klynger' sig til dig. Så føler hun blot at hendes behov ikke bliver mødt med respekt. Hvis du derimod møder hende med smil og siger, 'ja jeg vil gerne hjælpe dig, lige et øjeblik' og afslutter med et kram eller et kys - eller sådan noget, så føler hun sig både set, hørt, forstået og mødt på sit behov. DET har hun brug for, for at komme godt over 'fasen'. Ellers vil det sansyligvis hænge ved og komme igen senere, eller værre endnu, blive til et underkendt behov, som hun undertrykker fremover.. 

 

Btw, så er der ingen der kigger skævt i bh eller lign. hvis du i en periode hjælper hende meget mere, med alt det praktiske, bare fordi en 4-årig 'burde kunne klare sig selv', for sådan er realiteten bare ikke og det ved pædagoger godt (er selv snart uddannet pæd.). Børn har i perioder mere brug for hjælp end andre, og det skal de have

Gigl skriver:

Det er da helt tydeligt at hun skriger efter dit nærværd, din omsorg og din hjælp. 

At forsøge at underkende dette behov og forlange, at hun skal klare tingene selv (tage tøj på, falde i søvn om aftenen, osv) bidrager blot til hendes frustration. Hun har lige nu brug for at du hjælper hende - det er ikke skam i at hjælpe hende på med tøjet, skoene, osv - og putte hende nogle ekstra gange, kysse hende lidt ekstra, give hende nogle flere kram når hun løber efter dig - hun vil ikke blive forvendt og forkælet som en anden skriver. Men jo mere du opfylder de stærke behov for hende, jo mindre vil hun have brug for det. Lige nu er behovet bare ret voldsomt, så hun har brug for intime stunder med dig - om det så bare er når hun skal i tøjet, så er det fint. 

Det er af skyde sig selv i foden at blive frustreret på hende, når hun beder dig om hjælp eller 'klynger' sig til dig. Så føler hun blot at hendes behov ikke bliver mødt med respekt. Hvis du derimod møder hende med smil og siger, 'ja jeg vil gerne hjælpe dig, lige et øjeblik' og afslutter med et kram eller et kys - eller sådan noget, så føler hun sig både set, hørt, forstået og mødt på sit behov. DET har hun brug for, for at komme godt over 'fasen'. Ellers vil det sansyligvis hænge ved og komme igen senere, eller værre endnu, blive til et underkendt behov, som hun undertrykker fremover.. 

 

Btw, så er der ingen der kigger skævt i bh eller lign. hvis du i en periode hjælper hende meget mere, med alt det praktiske, bare fordi en 4-årig 'burde kunne klare sig selv', for sådan er realiteten bare ikke og det ved pædagoger godt (er selv snart uddannet pæd.). Børn har i perioder mere brug for hjælp end andre, og det skal de have

helt ening

raca skriver:

Eni

hvis dit barn havde boet på ins havde det ifølge servisloven været ulovligt at fiksere barnet fra det var 2 år, med mindre det var for at sikre barnet sikkerhed, dvs det eneste sted man må fastspænde børn er i bilen og på cyklen. 

 

at binde et 4 årigt barn til sengen er virkelig en nædvædigende behandlig.

 

 

Enig!

Gigl skriver:

Det er da helt tydeligt at hun skriger efter dit nærværd, din omsorg og din hjælp. 

At forsøge at underkende dette behov og forlange, at hun skal klare tingene selv (tage tøj på, falde i søvn om aftenen, osv) bidrager blot til hendes frustration. Hun har lige nu brug for at du hjælper hende - det er ikke skam i at hjælpe hende på med tøjet, skoene, osv - og putte hende nogle ekstra gange, kysse hende lidt ekstra, give hende nogle flere kram når hun løber efter dig - hun vil ikke blive forvendt og forkælet som en anden skriver. Men jo mere du opfylder de stærke behov for hende, jo mindre vil hun have brug for det. Lige nu er behovet bare ret voldsomt, så hun har brug for intime stunder med dig - om det så bare er når hun skal i tøjet, så er det fint. 

Det er af skyde sig selv i foden at blive frustreret på hende, når hun beder dig om hjælp eller 'klynger' sig til dig. Så føler hun blot at hendes behov ikke bliver mødt med respekt. Hvis du derimod møder hende med smil og siger, 'ja jeg vil gerne hjælpe dig, lige et øjeblik' og afslutter med et kram eller et kys - eller sådan noget, så føler hun sig både set, hørt, forstået og mødt på sit behov. DET har hun brug for, for at komme godt over 'fasen'. Ellers vil det sansyligvis hænge ved og komme igen senere, eller værre endnu, blive til et underkendt behov, som hun undertrykker fremover.. 

 

Btw, så er der ingen der kigger skævt i bh eller lign. hvis du i en periode hjælper hende meget mere, med alt det praktiske, bare fordi en 4-årig 'burde kunne klare sig selv', for sådan er realiteten bare ikke og det ved pædagoger godt (er selv snart uddannet pæd.). Børn har i perioder mere brug for hjælp end andre, og det skal de have

Fint skrevet

TS: jeg har også en datter på 4. Hun har også i perioder brug for lidt mere nærvær og hjælp end ellers. Vi forsøger at imødekomme hende så godt vi kan. Herhjemme er det helt OK hvis hun kravler ind i vores seng om natten. Hun gjorde det 4 nætter i træk forrige uge - og så har hun ellers sovet selv siden
De 4 nætter var i en periode hvor der skete en del for hende, og også om dagen 'klæbede' hun lidt mere.
Pointen er, at når vi imødekommer hendes behov så går
det meget nemmere - meget hurtigere
Jeg forstår godt at du kan synes du mangler din søvn.Men måske kan du tænke at det er givet godt ud hvis du er der for hende et par nætter eller ti?

Nogle gange, hvis jeg har drømt noget meget livagtigt og vågner midt om natten, kan der gå flere minutter før jeg er helt vågen og kan se, at det bare var en drøm. Og jeg er helt groggy, når jeg skal på toilettet.Så kan sørme godt forstå, at en 4-årig (!) har brug for sin mors hjælp til at komme på toilettet om natten - og i det hele taget har brug for sin mors nærvær og omsorg. Jeg tænker, at jo mere hun måske føler sig afvist / ikke kan leve op til dine krav, jo mere frustreret og 'krævende' bliver hun??

Tror ikke man kan forvente, at hvad de kan magte om dagen er det samme om natten. Plus, at de kan have brug for meget mere fysisk nærvær og tryghed om natten. Nogle får børn, der går i seng om aftenen og så er de som bevidstløse indtil næste morgen - og så er der alle os andre med natteroderi i maaaaange år Det er vist bare et vilkår som forældre...