Hvorfor gør hun det? (Hvad kan vi gøre?)

Jeg har en dejlig datter på 3 år, som desværre har fået for vane at sætte sig på stedet og sidde og kalde på enten mig eller far, når hun ikke gider gå længere.
Tit begynder hun at hæve stemmen og/eller skrige. Det er lige meget hvor det er, hun sætter sig gerne midt i det hele. Vi tvinger hende ikke til at gå hvis hun er død træt eller noget, Forskellen er bare at når hun er træt er hun god til at komme hen og vise eller sige at hun er træt eller hvad der ellers kan være,  men de her "scener" kommer pludseligt og det virker som om hun bare skal være trodsig, være på tværs eller vil have sin vilje.. Efter flere forskellige forsøg, ender det som regl med at vi må hen og tage fat i hende, eller samle hende op, og så får hun jo så sin vilje.. Det skal jo ikke være sådan at hun kan køre rundt med os, men føler lidt at det er der den kommer ud.. 
Hun er rigtig god til ellers at høre efter og følge med når vi skal gå (eller skal videre) 

Er der nogen der har nogle gode råd til hvad vi kan gøre, eller hvorfor hun måske gør det? - Er det noget trods vi skal igennem, eller..?

Anonym skriver:

Jeg har en dejlig datter på 3 år, som desværre har fået for vane at sætte sig på stedet og sidde og kalde på enten mig eller far, når hun ikke gider gå længere.
Tit begynder hun at hæve stemmen og/eller skrige. Det er lige meget hvor det er, hun sætter sig gerne midt i det hele. Vi tvinger hende ikke til at gå hvis hun er død træt eller noget, Forskellen er bare at når hun er træt er hun god til at komme hen og vise eller sige at hun er træt eller hvad der ellers kan være,  men de her "scener" kommer pludseligt og det virker som om hun bare skal være trodsig, være på tværs eller vil have sin vilje.. Efter flere forskellige forsøg, ender det som regl med at vi må hen og tage fat i hende, eller samle hende op, og så får hun jo så sin vilje.. Det skal jo ikke være sådan at hun kan køre rundt med os, men føler lidt at det er der den kommer ud.. 
Hun er rigtig god til ellers at høre efter og følge med når vi skal gå (eller skal videre) 

Er der nogen der har nogle gode råd til hvad vi kan gøre, eller hvorfor hun måske gør det? - Er det noget trods vi skal igennem, eller..?

 

Det tror jeg er noget alle børn gør på et tidspunkt. I bund og grund tror jeg også det handler om at se hvad hun kan få jer til. 

Når mine gør det, siger jeg til dem at det gider jeg ikke, og så vender jeg mig om. Så kommer de af sig selv når de ikke får nogen opmærksomhed på det

Stjerneskud skriver:

Det tror jeg er noget alle børn gør på et tidspunkt. I bund og grund tror jeg også det handler om at se hvad hun kan få jer til. 

Når mine gør det, siger jeg til dem at det gider jeg ikke, og så vender jeg mig om. Så kommer de af sig selv når de ikke får nogen opmærksomhed på det

Det synes jeg også vi har prøvet, men hver gang er hun kun blevet mere hysterisk. Men det handler måske bare om at holde den længe nok og så virkelig stå fast? 

Det er måske bare mig der er lidt for blød  

- I hvertfald tak for svar

Anonym skriver:

Jeg har en dejlig datter på 3 år, som desværre har fået for vane at sætte sig på stedet og sidde og kalde på enten mig eller far, når hun ikke gider gå længere.
Tit begynder hun at hæve stemmen og/eller skrige. Det er lige meget hvor det er, hun sætter sig gerne midt i det hele. Vi tvinger hende ikke til at gå hvis hun er død træt eller noget, Forskellen er bare at når hun er træt er hun god til at komme hen og vise eller sige at hun er træt eller hvad der ellers kan være,  men de her "scener" kommer pludseligt og det virker som om hun bare skal være trodsig, være på tværs eller vil have sin vilje.. Efter flere forskellige forsøg, ender det som regl med at vi må hen og tage fat i hende, eller samle hende op, og så får hun jo så sin vilje.. Det skal jo ikke være sådan at hun kan køre rundt med os, men føler lidt at det er der den kommer ud.. 
Hun er rigtig god til ellers at høre efter og følge med når vi skal gå (eller skal videre) 

Er der nogen der har nogle gode råd til hvad vi kan gøre, eller hvorfor hun måske gør det? - Er det noget trods vi skal igennem, eller..?

 

Mit vud er trodsighed, og en lille dame, som selv vil bestemme hvor langt hun vil gå, og hvordan hun vil have sin vilje Hehehe...

Min datter gør det, hvis hun vil én vej, og vi skal en anden, så sætter hun sig trodsigt ned, men så tager jeg hende bare op i klapvognen og så må hun sidde der og hyle, hvis hun ikke er enig Jeg forklare hende, at vi SKAL den vej vi voksne bestemmer (medmindre vi er ude og lege osv., så får hun jo lidt mere lov at bestemme)...

Så altså... ja.... Jeg synes bare I skal gå hen til hende, forklare hvorfor og hvad I skal, og hvis hun ikke vil med, så må hun jo så op og sidde i hendes klapvogn eller andet, I evt. kører hende i.... Hvis ikke I har en vogn med af en eller anden art, så prøv at gå lidt fra hende, og sig, at nu går mor (eller far, eller begge), og at hun må rejse sig og gå med... nogle gange virker det... andre gange bliver I nok nødt til bare at tage hende op og med videre..

Da du skriver at hun normalt kommer hen og siger, når hun er træt, så ville jeg tolke det som en form for "trods" eller lign.

STN skriver:

Mit vud er trodsighed, og en lille dame, som selv vil bestemme hvor langt hun vil gå, og hvordan hun vil have sin vilje Hehehe...

Min datter gør det, hvis hun vil én vej, og vi skal en anden, så sætter hun sig trodsigt ned, men så tager jeg hende bare op i klapvognen og så må hun sidde der og hyle, hvis hun ikke er enig Jeg forklare hende, at vi SKAL den vej vi voksne bestemmer (medmindre vi er ude og lege osv., så får hun jo lidt mere lov at bestemme)...

Så altså... ja.... Jeg synes bare I skal gå hen til hende, forklare hvorfor og hvad I skal, og hvis hun ikke vil med, så må hun jo så op og sidde i hendes klapvogn eller andet, I evt. kører hende i.... Hvis ikke I har en vogn med af en eller anden art, så prøv at gå lidt fra hende, og sig, at nu går mor (eller far, eller begge), og at hun må rejse sig og gå med... nogle gange virker det... andre gange bliver I nok nødt til bare at tage hende op og med videre..

Da du skriver at hun normalt kommer hen og siger, når hun er træt, så ville jeg tolke det som en form for "trods" eller lign.

Tror du har helt ret i trods  
Synes oftest det sker når vi ikke har noget med at køre hende i (typisk), Men vi har nu forsøgt at forklare hende at hun skal gå med, og ellers har vi prøvet at trække den længere ift. at gå og lade hende sidde til hun selv kommer løbende.. Små skridt, men i den rigtige retning indtil videre  

Men vi er ikke de enste med en bestemt lille dame, kan jeg hører

Tak for svar!

Så længe hun ikke sætter sig et sted hvor hun er til fare for sig selv eller andre, fodgængerovergange, cykelstier etc. så lad hende sidde også selvom hun bliver en skrappedulle  Og sig så til hende at hun sagtens kan gå, det har du jo selv set at hun gør simpelthen så godt, og lav måske en leg ud af det om hvem der kan komme først eller andet der kan få hende på andre tanker - mor kommer føøøørst agtigt 

tror alle forældre har prøvet det...

f.eks. når min datter gør det siger hun altid at hendes ben er faldet af... aner ikke hvor det kommer fra... men trækker lidt på smilebåndet, og får altid hende med ved at gøre lidt sjov ud af det... hvem kommer først, eller skal vi løbe om kamp...