Hej piger.
Skriver som anonym da jeg helst ikke vil genkendes (ihvertfald ikke på nuværende tidspunkt).
Jeg har det sidste års tid haft det dårligt psykisk, til at starte med tænkte jeg bare havde lidt nemmere ved at blive ked af det osv efter at have fået min søn.
Men efterhånden synes jeg det er blevet meget værre.
Min far har svigtet mig rigtigt meget, lige siden jeg var 10 år gammel da han fik en ny kæreste. Har ikke snakket meget med ham, han har brændt mig meget af osv. Jeg lærte til sidst at leve med det, men nu føler jeg det er min mor der svigter mig. Hører ikke meget fra hende og hun har bla givet mig skyld for hendes nu overståede depression og stress.
Nå, historien er længere men nu til sagen.
Jeg har siddet og kigget lidt rundt på nettet og blandt andet tjekket lidt på tegn på en depression osv.
Og jeg synes jeg matcher en del af det der står.
Tegn på depression:
1) Tristhed.
- synes jeg er meget trist, bliver nemt ked af det og ingenting skal til før jeg græder.
2) Nedsat lyst.
- ved ikke helt hvad den betyder, så kan ikke rigtigt finde et svar derpå.
3) Nedsat energi.
- har ikke meget energi, får ordnet de ting herhjemme jeg nu skal, og tager mig af min søn, men mange ting virker rigtigt uoverskuelige, er der mulighed slapper jeg helst også af. Bliver rigtigt nemt træt.
4) Nedsat selvtillid.
- ja, selvtillid har jeg ikke meget af. Tror ikke ret meget på mig selv og ja. Nogle af jer kender vel til dårlig selvtillid.
5) Selvbebrejdelse.
- min kæreste har haft en periode hvor han bla har skrevet med andre piger og været et kæmpe svin, og ja, jeg har bebrejdet mig selv, og med min mors depression har jeg også bebrejdet mig selv rigtigt meget.
6) Selvmordstanker.
- jeg overvejer IKKE selvmord, og har aldrig gjort det. Men tænker tit over hvordan det ville være hvis jeg ikke var her, om nogle overhovedet ville savne mig.
7) Kognitiv symptomer.
- ved ikke hvad det er.
8) Psykomotorisk hæmning.
- ved ikke hvad det er.
9) Søvnforstyrrelser.
- det lider jeg af, sover meget forskelligt, nogle gange kan jeg først sove kl. 2 men alligevel stå op kl. 7 og aflevere min søn. Andre dage sover jeg kl. 21 og har svært ved at stå op. Det svinger rigtigt meget.
10) Appetitændringer.
- nogle dage er jeg i humør til at spise, andre dage spiser jeg næsten ikke noget. Det svinger meget.
11) Angst.
- jeg lider af angst for at være alene hjemme, især om aftenen/natten.
12) Irritabilitet.
- jeg bliver let irriteret, især på min kæreste da vi bor sammen, og er jeg irriteret over andre ting, går det tit udover ham, hvilket jeg er ked af, men af en eller anden grund kan jeg ikke styre det.
13) Manglende sexlyst.
- den kan jeg også nikke genkendende til. Det er mindst 2 mdr siden sidst, vores søn er 2 år og vi har max har sex 10 gange siden jeg blev gravid.
Blandt andet har jeg store humørsvingninger.
Jeg kan skændes med min kæreste, eller diskutere og så begynder jeg pludseligt at græde.
Der skal ingenting til, jeg kan ikke styre det og jeg kan ikke holde det tilbage, bliver jeg ked af det græder jeg.
Hold da op, det blev godtnok langt. Hvis du har læst hertil, tak fordi du læste med.
Jeg ved ikke om det bare er mig, eller om jeg virkeligt har en depression.
Hvad synes i det tyder på?
Jeg har tænkt mig at ringe til lægen imorgen en gang for alvor og få en tid og få snakket om det og finde ud af om det er det.
Anmeld