11 årig datter kan ikke lide ordet nej

Andre der kender det??

Min 11 årige datter begynder at græde og/eller skabe sig

Næsten hver gang hun får et nej, skal ryde op, i seng, børste tænder

bad, lave lektier ja listen er lang  

AAAAALT er bare så uretfærdigt syntes hun og hun føler vi er efter

hende hele tiden  Aner ikke hvordan jeg skal få hende

til at bryde det mønster.

Daglige kampe som bare er udmattende.

Nogle der har nogle gode råd ???

I har nok fået jer en lille præ-teenager der.  Vi har en 8-årig, så kender det godt.

Ved ikke, om jeg kan komme med noget, der hjælper men kan da prøve. Hun er jo en stor pige - sikkert med egne meninger og argumenter, så det er helt sikkert svært.

Har du/I prøvet at vende det hele om - og så i stedet for at sige nej - så sig ja. I stedet for at "skælde ud", så rose alt det gode, I ser hende gøre. Gerne med knus og kram.

Sig det I gerne vil have hun skal gøre/I gerne vil have hende til at gøre i stedet for, det hun ikke skal/må gøre. Altså jeg vil gerne have, du går i bad om x antal minutter - giv hende et varsel, så hun er forberedt. Eller noget à la - du skal blive siddende på din stol - i stedet for at sige, at du må ikke gå fra bordet - (kan ikke lige komme på et bedre eksempel - men håber du forstår meningen).

Hvis det overhovedet kan lade sig gøre, så lad være med at lade dig/jer påvirke af, at hun måske skælder ud og evt. taler "grimt". Hvis I kan ignorere det, så holder hun gradvist op, fordi hun ikke får en reaktion fra jer. Hvis hun skælder ud, så ros i det øjeblik, hun holder op - noget à la - nej hvor er det dejligt, du taler pænt nu.

Mht. lektier kunne I måske aftale at om x antal minutter skal der laves lektier og det skal der i x antal minutter. F.eks. om 10 minutter skal der laves lektier og så skal hun lave lektier i 20 minutter el.lign. Hvis der er flere lektier end til 20 minutter, kunne I måske dele det op.  

Moma skriver:

I har nok fået jer en lille præ-teenager der.  Vi har en 8-årig, så kender det godt.

Ved ikke, om jeg kan komme med noget, der hjælper men kan da prøve. Hun er jo en stor pige - sikkert med egne meninger og argumenter, så det er helt sikkert svært.

Har du/I prøvet at vende det hele om - og så i stedet for at sige nej - så sig ja. I stedet for at "skælde ud", så rose alt det gode, I ser hende gøre. Gerne med knus og kram.

Sig det I gerne vil have hun skal gøre/I gerne vil have hende til at gøre i stedet for, det hun ikke skal/må gøre. Altså jeg vil gerne have, du går i bad om x antal minutter - giv hende et varsel, så hun er forberedt. Eller noget à la - du skal blive siddende på din stol - i stedet for at sige, at du må ikke gå fra bordet - (kan ikke lige komme på et bedre eksempel - men håber du forstår meningen).

Hvis det overhovedet kan lade sig gøre, så lad være med at lade dig/jer påvirke af, at hun måske skælder ud og evt. taler "grimt". Hvis I kan ignorere det, så holder hun gradvist op, fordi hun ikke får en reaktion fra jer. Hvis hun skælder ud, så ros i det øjeblik, hun holder op - noget à la - nej hvor er det dejligt, du taler pænt nu.

Mht. lektier kunne I måske aftale at om x antal minutter skal der laves lektier og det skal der i x antal minutter. F.eks. om 10 minutter skal der laves lektier og så skal hun lave lektier i 20 minutter el.lign. Hvis der er flere lektier end til 20 minutter, kunne I måske dele det op.  

rigtig mange super forslag.

nogle børn har svært ved at omstille sig fra en situation til en anden (fx. fra tv til tandbørstning) og der er det super med små "advarsler"  som fx. om 15 min skal der børstes tænder.

her er min datter 13 år, og vitterligt alt skal diskuteres. vi har valgt at sige at selv om mange ting godt kan disuteres, så er der stadig valg som vi tager alene med den begrundelse at vi er de voksne, så vi bestemmer (hvor længe hun må være oppe, eller om hun drikke alkohol fx.)