I har nok fået jer en lille præ-teenager der.
Vi har en 8-årig, så kender det godt.
Ved ikke, om jeg kan komme med noget, der hjælper men kan da prøve. Hun er jo en stor pige - sikkert med egne meninger og argumenter, så det er helt sikkert svært.
Har du/I prøvet at vende det hele om - og så i stedet for at sige nej - så sig ja. I stedet for at "skælde ud", så rose alt det gode, I ser hende gøre. Gerne med knus og kram.
Sig det I gerne vil have hun skal gøre/I gerne vil have hende til at gøre i stedet for, det hun ikke skal/må gøre. Altså jeg vil gerne have, du går i bad om x antal minutter - giv hende et varsel, så hun er forberedt. Eller noget à la - du skal blive siddende på din stol - i stedet for at sige, at du må ikke gå fra bordet - (kan ikke lige komme på et bedre eksempel - men håber du forstår meningen).
Hvis det overhovedet kan lade sig gøre, så lad være med at lade dig/jer påvirke af, at hun måske skælder ud og evt. taler "grimt". Hvis I kan ignorere det, så holder hun gradvist op, fordi hun ikke får en reaktion fra jer. Hvis hun skælder ud, så ros i det øjeblik, hun holder op - noget à la - nej hvor er det dejligt, du taler pænt nu.
Mht. lektier kunne I måske aftale at om x antal minutter skal der laves lektier og det skal der i x antal minutter. F.eks. om 10 minutter skal der laves lektier og så skal hun lave lektier i 20 minutter el.lign. Hvis der er flere lektier end til 20 minutter, kunne I måske dele det op.
Anmeld