"Hvad med barnet, ved brud i parforholdet."
Hej Lisbeth. Jeg ved ikke om mine spørgsmål er noget du kan svare på, men nu prøver jeg alligevel at skrive til dig. Min kæreste og jeg gennem 7 år har taget den beslutning at gå fra hinanden. Vi kan simpelhen ikke enes. Han er efter en trafikulykke i sommeren 2006 forandret sig meget. Han siger selv det er fordi han har udviklet sig og jeg stadig er den samme, udover at være blevet mor. Jeg føler han er blevet meget vred, bitter og negativ. Hvilket selvfølgelig er forståeligt. Han kom slemt til skade. Men han vil ikke have hjælp af en psykolog eller lign. Men nu kan jeg ikke klare mere. Hver dag for jeg skældud og bebrejdelser. Han skælder mig ud hver dag og kalder mig mange grimme ord og siger jeg er syg i hovedet. Har haft depression og har angst. Jeg bliver meget ked af det når min hverdag er på den måde. Må hele tiden gå og passe på han ikke bliver sur. Men nu skal det være slut. Men nu vil han ikke flytte kun hvis han får vores søn. Og jeg kan jo selvfølgelig heller ikke undvære vores søn. Og frygter han heller ikke kan styre sit temperament over for ham. Jeg er den primære omsorgsperson og tager mig af alt med vires barn fra tøj og mad kærlighed og omsorg til indkøb af tøj legetøj bleer mv. Min kæreste/eks har mange smerter efter ulykken og har derfor ikke det store overskud til vores søn. Men det har han pludselig nu. Og gør alt hvad han kan for at overtage alle de ting jeg plejer at gøre med min søn. Kan mærke min søn bliver forvirret over det hele bliver gjort anderledes og far nærmest overfaldet ham for at komme først. Det er jo fint han gerne vil sin søn, det føles bare som om det er noget andet han vil opnå, det er meget ubehageligt. Hvordan synes du jeg skal tackle det her, og er der mulighed for min eks rent faktisk kan tage min søn fra mig eller få 7/7 ordning? Er meget urolig for hvordan det hele skal gå og føler mig utrolig magtesløs. Håber du har noget erfaring og ved lidt om hvordan jeg står. Aner ikke mine levende råd. Hilsen en meget bekymret mor.
Lisbeths svar
Hej!
Håber du trods det tunge du beskriver har haft en rimelig jul.
Når jeg læser din beskrivelse kan jeg sætte mig ind i, hvor ulykkelig og bange du er for fremtiden, for hvad skal der ske.
Det lyder som om den ulykke din mand har været igennem har sat dybe spor hos ham og dig.
Deter helt normalt at man efter en voldsom ulykke får en lang periode med vrede og sorg, både over ulykken, samt de begræsninger man har, med smerter og sikkert også funktionsnedsættelser.
Deter og kan være så hårdt for omgivelserne.
De fleste mennesker formår med den rette hjælp at gennembearbejde tabet og finde overskud til at glædes over det liv der trods forskellige handicap.. stadig er.
Det lyder som om, din mand stadig er fanget i sine vrede følelser, og du er nærmest til at modtage dem.
Jeg ved det er svært at klare, alligvel har al hans vrede og bebrejselser intet med dig at gøre, det er indeni ham al vreden og sorgen er.
Han har brug for professionel hjælp til at få bearbejdet konsekvenserne af ulykken. Der må have været en erstatningssag.,Han kan altid få genoptaget sagen, hvis der sket mere end først antaget.
Du har haft eller har en depression, samt angst, mon du har fået den nødvendige hjælp til det?
Jeres situation med vrede, konflikter,, sygdom og et brud, går ud over jeres lille søn, som er i midten.Derer altid to i en konflikt og det lyder som om jeres er kørt helt fast, og et brud er besluttet.
Min anbefaling er at i skal have hjælp begge to.
En snak med jeres læge som kan henvise til relevant hjælp.De fleste kommuner har familierådgivning, ellers er der mødrehjælpen.
Selvom det ender med et brud, skal i kunne kommunikere og samarbejde omkring jeres søn.Deter så vigtigt for de små ,at der er samrbejde mellem forældrene og gensidig respekt. Man har børn sammen resten af livet, også når man splitter op.
Forældre er rollemodeller for børn, megen skænderi, uvenskab, og kæmpekonflikter , påvirker meget, giver utrygge børn og lærer dem en uhensigtsmæssig måde at gøre tingene på. .
Du har det slemt, det kan vel næsten ikke blive værre, så tag anvar for dit liv, ræk ud og bed om hurtig hjælp, så du viser dit barn, at du handler på din situation,..
Håber du hurtigt får den hjælp som er nødvendig og finder glæden igen.og du kan bruge noget af dette.
held og lykke fremover.
Sender et kæmpeknus til dig.
Varme hilsner
Lisbeth Jess
Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.
Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk
