Mit dilemma

Pessimisten skriver:

kan kun svare ud fra et pædagog-perspektiv, men det er altså ikke underligt det du oplever med din dreng. Du skal tænke på, at hele hans hverdag er blevet merkant forandret... Og hvordan giver man lige udtryk for en kæmpe omvæltning, som ikke på nogen måde kan leve op til en tryg hverdag hjemme ved mor!?? 

Jeg synes klart at du skal tage en snak med personalet, og finde ud af hvordan de oplever dit barn, og give udtryk for dine frustrationer over han ændrede adfærd. det kan sagtens være at han er overstimuleret, og slet ikke kan rumme alle de nye indtryk - for dem er der MANGE af, når man starter i institution. Derfor tror jeg en snak med hans primær pædagog viL give dig og din søn et bedre udgangspunkt. Måske har han brug for lidt ekstra omsorg for at kunne komme helt på plads  stuen.

men jeg kan godt forstå at du er bekymret - men det kan også 'bare' være en måde at straffe dig på, for at du afleverer ham et sted han hverken kender eller er tryg ved.

pøj pøj med det 

Mange tak for dit svar specielt med pædagogvinklen

Kan så sige at jeg desværre ikke rigtig har nogen dernede at kunne snakke med det om da de ikke er særlig gode til at snakke sammen omkring sådanne ting og der er ikke mulighed for at tage særlige hensyn til ham...

Vi har ingen primær pædagog til ham... Uanset hvordan hans dag har været så starter det altid med den ene siger jamen han har bare været glad og sød som altid og så spørger vi en anden der kan fortælle han har været pylret og ikke rigtig villet spise og en tredje siger noget helt tredje om den samme dag og samme periode af dagen...

Så det kan være ret svært at finde ud af en (sys jeg) simpel ting som har han haft afføring i løbet af dagen... Han er på Movicol og går til tjek på børneafd. på hospitalet som de også godt ved dernede og alligevel skal man nogen gange vente til næste med at få et svar for det er der ingen der har holdt styr på så de er nødt til at vente så de kan spørge de andre om der er nogen der har haft skiftet ham...

Baagøe skriver:

Jeg tænker lidt det samme med overstimuleringen. Bed også mærke i, at TV'et kører samtidig med, at han leger. Herhjemme ser man enten TV eller også leger man, da jeg mener, at et tændt "baggrunds-TV" er kilde til støj og dermed en ubevidst stressfaktor. Måske kunne I sætte jer ned og læse en bog eller lign. med ham hver dag efter afhentning...

Mange tak for dit svar

herhjemme er vi begyndt med tv'et tændt i et håb om at det kunne fange hans interesse til at han bedre kunne slappe af og sidde stille og kigge på det.. og det har virket faktisk

tv'et har stået uden lyd på bare med Disney Junior kanalen tændt og nu sidder vi om morgenen og hygger under hans dyne en 20 mins tid inden vi går videre og vågner lidt ved noget fjernsyn... hvor det før var OP NU, MAD SKRIG, MAD, NU, HYYYLLL...

han gider ikke sidde med en bog og læse det er alt for kedeligt

længste jeg kan få ham til at sidde stille er en 10-15 mins tid med at vi tegner med hans tusser hvor han sidder i hans højstol fra Ikea med bord foran...

Wampires skriver:

Mange tak for dit svar

herhjemme er vi begyndt med tv'et tændt i et håb om at det kunne fange hans interesse til at han bedre kunne slappe af og sidde stille og kigge på det.. og det har virket faktisk

tv'et har stået uden lyd på bare med Disney Junior kanalen tændt og nu sidder vi om morgenen og hygger under hans dyne en 20 mins tid inden vi går videre og vågner lidt ved noget fjernsyn... hvor det før var OP NU, MAD SKRIG, MAD, NU, HYYYLLL...

han gider ikke sidde med en bog og læse det er alt for kedeligt

længste jeg kan få ham til at sidde stille er en 10-15 mins tid med at vi tegner med hans tusser hvor han sidder i hans højstol fra Ikea med bord foran...

Oki doki Håber snart han bliver sig selv igen. Jeg skal til at køre min datter ind i BH, så det bliver spændende hvilken reaktion hun har.

Held og lykke med det hele