Eksperthjælp: dreng 7 måneder sidder ikke selv, pige 3,3 år siger kun ord.

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.515 visninger
0 svar
0 synes godt om
29. december 2012

Lisbeth Jess

"dreng 7 måneder sidder ikke selv, pige 3,3 år siger kun ord."

Hej Lisbeth
Først vil jeg lige ønske dig en glædelig jul og et godt nytår.

Jeg har et par forskellige spørgsmål som jeg godt kunne tænke mig at høre lidt om, og da jeg lige for tiden ingen sundhedsplejske har, grundet sygdom, så håber jeg at du kan hjælpe.

Det første spørgsmål er, jeg går i mødregruppe med 6 andre, der er 5 piger på 7 måneder og 1 dreng på 8 måneder og så min søn på 7 måneder, de 6 andre børn kan selv side op alene uden støtte, og når de ligger på maven giver de tegn til at ville møve/kravle sig frem eller os kan de strække armene helt ud, så de får maven fri fra gulve, og vende sig fra mave til ryg og omvendt.... men min søn er den eneste som ikke kan nogen af disse ting, han kan ligge på maven i 2 minutter, og så opgiver han og hans lille hovede falder ned i madressen, er dette normalt, at han ikke kan nogen af disse ting, når de 6 andre børn kan?
Vi har været ved kiropraktor med ham, og alt ser rigtig fint ud.
Han ligger os hele tiden uroligt med arme og ben
de er aldrig i ro, hvor jeg kan se de 6 andre børn ligger helt stille og bare pludrer, kan der være grund til at min søn aldrig ligger roligt?



Det andet spørgsmål er, min datter på 3 år og 3 måneder siger ingen sætninger endnu, hun kan cirka 50 ord, sådan helt rent og lidt urent og kun et stavelses ord, som eks av, is, hov, ja, nej.
Hvis hun fx vil ha hjælp til noget så er det ikke sådan at hun forsøger at kalde på os, og fx siger mor kom, det har hun aldrig gjort, hun kalder aldrig på os, fortæller os aldrig hvis der er noget hun vil, hvor jeg har set andre børn i samme alder, der fx kalder "mor kom, der ligger sne" hvad kan være grunden til at min datter ikke gør disse ting?
Hvis der er noget hun vil, så prikker hun os i hånden og siger lyde, som fx iiiiiiiiiiiiiiiiiii, mmmmmmmmmmmmmmmmm yyyyyhhhhhhhhhh, jeg ved godt, at det nok os er en form for sprog, men nu har hun gjort sådan i halvandet år, så burde hun ikke kunne kalde på os?
Hendes hørrelse fejler intet og har aldrig fejlet noget, og hendes syn er os rigtig fint.
Hun gik i dagpleje fra hun var 8 måneder og stoppede da hun blev 1 år og 5 måneder, og siden da har hun gået hjemme sammen med mig.
Vi læser bøger, hopper danser, puser til lys, puster sæbebobler, tumler rundt, tegner, maler, tager på biblioteket, tager i svømmehallen osv osv osv, men er det for lidt til at stimulerer hendes sprog?
Hun har fint sprogforståelse, fuldfører rigtig mange beskeder.
Men hvordan skal jeg gøre for at få hende et skridt vider med sproget så hun kan tale og sige sætninger?

Og mit sidste spørgsmål er, hvordan kan jeg selv finde ud af, om min søn og datter er understimuleret?
Hvordan kan man vide om børn generaldt er understimuleret?

Det blevlidt langt, men håber der er lidt af det jeg kan få nogen rigtige godt svar på.

PÅ forhånd tak
og rigtig godt nytår.



Lisbeths svar

Hej!
Håber også I har haft en dejlig jul med jeres kære.
Duer rigtig begyndt at blive bekymret, for du oplever ikke din søn kan det samme som de andre.

Børn udvikler sig meget forskelligt, alligveler der nogel ting som følges ad.
Jeg savner oplysning om din dreng vender sig, løfter han benene og putter fødderne i munden?Rækker han ud efter legetøjet.
Når du sidder med ham og han hviler ryggen op ad dig,falder han sammen eller retter han sig op?
Brug dagene her til at observere hvad han kan.Han skal trænes i at ligge på maven. her i starten kan du hjælpe ham med et par hænder under hans brystkasse.det klares ved at du e rpå knæ ved siden af ham.Selvom han brokker sig, så skal han igang med at træne de muskler. han skal bruge både til at kravle og sidde selv.
Ryggens krumning er afhængig af at barnet løfter hovedet først og senere løfter sig på på begge arme.
Du kan se på nettet hvordan du kan stimulere dit barn motorisk.

At der ikke kommer sundhedsplejerske på besøg, er frustrerende for dig tænker jeg.
Du har brug for der kommer en kompeten person, som kan støtte og rådgive dig. Uanset om deter dit nr 2 barn, kan der opstå tvivl og usikkerhed.
Jeg vil anbefale dig at ringe til sundhedsplejen og bede en sundhedsplejerske komme på besøg, der må være en der har tid.
Jeg håber dette kan inspirere dig omkring din dreng. vil du have uddybning af øvelser til ham, så skriv igen.

Din datter:
Du skriver hendes hørelse er fin. er hun checket hos en ørelæge?
Hvis nej, så er det første skridt. Væske i ørerne giver dårligere sprog.
Børn er super til mundaflæsning.
Hun skal kunne begynde at sætte ord sammen.Når du læser med hende.i pege bøger.tal højt og tydeligt, lad hende gentage.
Når <I snakker med hende, så tal tydeligt en af gangen.
Ikke så meget fjernsyn, mere læsning.rim og remser, og små bøger med ord, er gode bøger.
Det er helt normalt at hun og du udvikler et indforstået lydmønster.når i er sammen hele dagen.
I laver mange skønne ting. alligvel lyder det som om hun skal stimuleres mere sprogligt.
I kan få hjælp af en talepædagog i kommunen, der vil blive spurgt om I har været til ørelæge.

Det var noget af en mundfuld, håber du kan se den røde tråd, skriv gerne igen.
Jeg ønsker jer rigtig meget held og lykke med jeres børn, håber I får et dejligt nyt år.

varme hilsner
Lisbeth Jess

Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.

Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.