" Baby 4 måneder, søvnproblemer. "
Hej Lisbeth,
Jeg har et meget enkelt spørgsmål som jeg vil stille dig.
Jeg har en datter på præcis 4 måneder. de sidste 3 uger har hun ændret sig enormt, hendes humør svinger ekstremt meget, hun gider ikke spise så meget af gangen, og om natten er hun begyndt at vågne oftere. Hun har fra hun var ca 3 uger, kun været vågen 1 gang om natten for at få en flaske ( hun er 100% flaskebarn) og så har hun sovet videre til om morgenen. De sidste 3 uger er hun begyndt at vågne efter at ha sovet 3-4 timer og sådan fortsætter hun så resten af natten, altså hun vil ha mad hver 3-4 time. Derudover er hun klar parat til en ny dag når kl er 5 om morgenen. GAB!
Om dagen er hun begyndt at sove rigtig skidt, PRÆCIS efter 30 min i barnevognen, så "vågner" hun fordi hun har tabt sin sut, så får hun den, jeg vugger barnevognen et par sekunder, og går ind igen, derefter kan jeg vær heldig at hun sover et par timer eller 3 hvor jeg måske kun skal derud 2-3 gange. Men de fleste dage, skal jeg derud hvert 20 min og give hende sutten som hun har tabt.
Jeg synes det er synd, at den sut skal ødelægge hendes søvn på den måde, der er stort set aldrig problemer hvis hun taber en om aftenen, når hun er lagt i seng...
Hvad kan jeg gøre for at hun selv lære at sove videre, og falde i den dybe søvn, uden hun har behov for hjælp af mig, eller en sut.
Min store datter, sov altid 3-4 timer i din barnevogn, og tabte hun sutten, så sov hun bare videre uden den!
Håber du har en ide til hvad jeg kan gøre, eller om det er en periode som muligvis stopper af sig selv igen?
Vh Babys mor!
Lisbeths svar
Hej!
Håber I har haft en skøn jul.
Jeg har været syg hele julen, derfor det sene svar.
Derer flere ting jeg tænker på når jeg læser dit spørgsmål.
Jeg kender ikke hendes vægt, formoder hun følger sin kurve.trives og e r glad ?
Hun skal jo have sit døgnbehov dækket, og spiser hun ikke så meget om dagen, skal det indhentes om natten.
Hun er i en alder, hvor udviklingen går stærkt, hun har måske ikke så stort søvnbehov som dit første barn.
Hvis hun vågner hver 5 minut, så er hun ikke klar til at sove på det tidspunkt.
Du kan kun få hende til at tage en god lang lur,hvis hun virkelig er mæt.
Spiser hun ikke så meget mere, så skift mærke og se om det vil hjælpe.
Hun er sikkert en aktiv pige, som nyder at ligge og lege. I kan lave gode lege øvelser, hvor hun får brugt din krop.
Når hun er godt mæt, har brugt sin krop og e rklar til at sovekan du putte hende.
En snip af en stofble gennem hullet i suttens hank, kan gøre at sutten bliver i munden.
Skift evt til en natur gummi sut, de er tungere,og bliver bedre i munden.
Håber dette kan inspirere dig til bedre søvn for jeres lille pige.
Held og lykke med det hele.
Ønsker jer et godt nyt år
Varme hilsner
Lisbeth Jess
Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.
Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk