Hvad skal jeg stille op? :(

Sagen er den at vi holdt jul hos min svigermor i år, men vi havde inviteret min mor med også, så kunne hele familien være samlet, og ingen skulle føle sig "snydt" for at være sammen med vores søn juleaften.

Men vores søn har lungebetændelse, og var rigtig træt og havde feber juleaften, og blev lagt kl.21 og nåede ikke at få sine julegaver. Min svigermor tilbød så min mor at hente hende dagen efter så hun kunne være med når han fik gaverne fra hende.. Men det ville min mor ikke, for hun skulle noget andet (ligegyldigt noget som at fx handle ind)

Jeg lover så at optage det på video og tage billeder, og sende til hende. det skal lige siges at jeg har omgangssyge dagen efter, og er helt udkørt. Og vores dreng er stadig ramt at høj feber.. Men jeg optager video og tager billeder, og sender til hende og en tak for gaverne  

Jeg får så en sms smidt i hovedet, hvor hun skriver at hun havde forventet et opkald. Men jeg ringer altså ikke til min mor når jeg er på bedøg hos andre, for hun respekterer ikke at jeg ikke kan sidde og snakke i 40 min. 

Jeg er selvfølgelig rigtig ked af hendes sms, og smser hende en længere besked og forklare at både mig og min dreng er syge osv. Hvortil hun igen bare svarer koldt, at hun forventer et opkald. Jeg vælger at ignorerer det. Og håber på at hun bliver god igen.

Idag, 2 dage senere sender hun en sms om at hun gerne vil ha at jeg ringer til hende, hvilket jeg gør. 

Og så begynder hun: "At fremover skal der laves nye retningslinier mht jul - og hun kan ikke forstå at hun kun har fået 2 sølle timer med vores søn til jul, når min far fik hele den 23. - og om vi overhovedet burde være taget afsted til jul med en syg dreng - og hvorfor min svigerfamilie står og ryger ude i køkkenet når han er der, når hun altid går i kælderen osv osv. "

Jeg beder hende flere gange om at stoppe for jeg gider ikke diskuterer det med hende, og fortæller hende at vi har gjort det på den måde, så alle skulle få en dejlig aften med vores søn (at han så er syg....) Alt dette siger hun på en meget fornærmet og bestemmende måde, og tro mig, det er ikke kun fordi hun er skuffet. 

Hun er blevet så bestemmende på det sidste og mener at alle folk skal bøje sig i støvet for hende, og komme med det samme hun kalder.

Jeg valgte at afbryde samtalen da hun begyndet at sige "Du er en hård nød min pige, men pas på, det kommer til at gå galt" Der blev det for meget - jeg har fundet mig i meget fra hende gennem årerne, og synes jeg har tilgivet og været sød og pleaset hende nok, trods hendes måde at være på.

Hvordan havde I reageret? Hvad havde I gjort? Føler lidt at hun har ødelagt ALT nu..

RiUL skriver:

Sagen er den at vi holdt jul hos min svigermor i år, men vi havde inviteret min mor med også, så kunne hele familien være samlet, og ingen skulle føle sig "snydt" for at være sammen med vores søn juleaften.

Men vores søn har lungebetændelse, og var rigtig træt og havde feber juleaften, og blev lagt kl.21 og nåede ikke at få sine julegaver. Min svigermor tilbød så min mor at hente hende dagen efter så hun kunne være med når han fik gaverne fra hende.. Men det ville min mor ikke, for hun skulle noget andet (ligegyldigt noget som at fx handle ind)

Jeg lover så at optage det på video og tage billeder, og sende til hende. det skal lige siges at jeg har omgangssyge dagen efter, og er helt udkørt. Og vores dreng er stadig ramt at høj feber.. Men jeg optager video og tager billeder, og sender til hende og en tak for gaverne  

Jeg får så en sms smidt i hovedet, hvor hun skriver at hun havde forventet et opkald. Men jeg ringer altså ikke til min mor når jeg er på bedøg hos andre, for hun respekterer ikke at jeg ikke kan sidde og snakke i 40 min. 

Jeg er selvfølgelig rigtig ked af hendes sms, og smser hende en længere besked og forklare at både mig og min dreng er syge osv. Hvortil hun igen bare svarer koldt, at hun forventer et opkald. Jeg vælger at ignorerer det. Og håber på at hun bliver god igen.

Idag, 2 dage senere sender hun en sms om at hun gerne vil ha at jeg ringer til hende, hvilket jeg gør. 

Og så begynder hun: "At fremover skal der laves nye retningslinier mht jul - og hun kan ikke forstå at hun kun har fået 2 sølle timer med vores søn til jul, når min far fik hele den 23. - og om vi overhovedet burde være taget afsted til jul med en syg dreng - og hvorfor min svigerfamilie står og ryger ude i køkkenet når han er der, når hun altid går i kælderen osv osv. "

Jeg beder hende flere gange om at stoppe for jeg gider ikke diskuterer det med hende, og fortæller hende at vi har gjort det på den måde, så alle skulle få en dejlig aften med vores søn (at han så er syg....) Alt dette siger hun på en meget fornærmet og bestemmende måde, og tro mig, det er ikke kun fordi hun er skuffet. 

Hun er blevet så bestemmende på det sidste og mener at alle folk skal bøje sig i støvet for hende, og komme med det samme hun kalder.

Jeg valgte at afbryde samtalen da hun begyndet at sige "Du er en hård nød min pige, men pas på, det kommer til at gå galt" Der blev det for meget - jeg har fundet mig i meget fra hende gennem årerne, og synes jeg har tilgivet og været sød og pleaset hende nok, trods hendes måde at være på.

Hvordan havde I reageret? Hvad havde I gjort? Føler lidt at hun har ødelagt ALT nu..

Hun er så vred og såret at hun slet ikke kan se det fra hverken din eller din søns eller det store familiebilledes side....

Derfor ville jeg gøre som du har gjort ind til nu....

Ignorer hende, aldeles, lad være at skrive, lad være at ringe... Det er hende der er sur, så må det også være hende der bliver god igen.

Og hvis hun begynder på det samme, så fortæl hende at nu har du din familie, og i sætter sammen spillereglerne efter familien som helhed og især jeres søns behov, og så må hun tage hvad der gives og ikke flippe skråtlæns over sygdom som i jo ikke overhovedet har en ærlig chance for at styre og kontrollere. 

Kan hun ikke det, må hun jo selv om hun vil melde sig ud af fællesskabet.

mariamiss6 skriver:

Hun er så vred og såret at hun slet ikke kan se det fra hverken din eller din søns eller det store familiebilledes side....

Derfor ville jeg gøre som du har gjort ind til nu....

Ignorer hende, aldeles, lad være at skrive, lad være at ringe... Det er hende der er sur, så må det også være hende der bliver god igen.

Og hvis hun begynder på det samme, så fortæl hende at nu har du din familie, og i sætter sammen spillereglerne efter familien som helhed og især jeres søns behov, og så må hun tage hvad der gives og ikke flippe skråtlæns over sygdom som i jo ikke overhovedet har en ærlig chance for at styre og kontrollere. 

Kan hun ikke det, må hun jo selv om hun vil melde sig ud af fællesskabet.

Jeg synes det lyder til at du gjorde helt det samme som jeg ville ha gjort, prøvede at stoppe den retning samtalen tog og derefter stoppede den da hun ikke lyttede og blev ubehagelig...

Jeg ville lade være med at tage kontakt til hende og hvis hun igen prøver at styre og bestemme skal hun meget bestemt have at vide at i din lille familie er det dig og din kæreste der bestemmer spillereglerne og kan hun ikke leve med det må hun blive væk...

det er aldrig nemt når det er familie, men tro på dig selv og gør det du føler er det rigtige.

RiUL skriver:

Sagen er den at vi holdt jul hos min svigermor i år, men vi havde inviteret min mor med også, så kunne hele familien være samlet, og ingen skulle føle sig "snydt" for at være sammen med vores søn juleaften.

Men vores søn har lungebetændelse, og var rigtig træt og havde feber juleaften, og blev lagt kl.21 og nåede ikke at få sine julegaver. Min svigermor tilbød så min mor at hente hende dagen efter så hun kunne være med når han fik gaverne fra hende.. Men det ville min mor ikke, for hun skulle noget andet (ligegyldigt noget som at fx handle ind)

Jeg lover så at optage det på video og tage billeder, og sende til hende. det skal lige siges at jeg har omgangssyge dagen efter, og er helt udkørt. Og vores dreng er stadig ramt at høj feber.. Men jeg optager video og tager billeder, og sender til hende og en tak for gaverne  

Jeg får så en sms smidt i hovedet, hvor hun skriver at hun havde forventet et opkald. Men jeg ringer altså ikke til min mor når jeg er på bedøg hos andre, for hun respekterer ikke at jeg ikke kan sidde og snakke i 40 min. 

Jeg er selvfølgelig rigtig ked af hendes sms, og smser hende en længere besked og forklare at både mig og min dreng er syge osv. Hvortil hun igen bare svarer koldt, at hun forventer et opkald. Jeg vælger at ignorerer det. Og håber på at hun bliver god igen.

Idag, 2 dage senere sender hun en sms om at hun gerne vil ha at jeg ringer til hende, hvilket jeg gør. 

Og så begynder hun: "At fremover skal der laves nye retningslinier mht jul - og hun kan ikke forstå at hun kun har fået 2 sølle timer med vores søn til jul, når min far fik hele den 23. - og om vi overhovedet burde være taget afsted til jul med en syg dreng - og hvorfor min svigerfamilie står og ryger ude i køkkenet når han er der, når hun altid går i kælderen osv osv. "

Jeg beder hende flere gange om at stoppe for jeg gider ikke diskuterer det med hende, og fortæller hende at vi har gjort det på den måde, så alle skulle få en dejlig aften med vores søn (at han så er syg....) Alt dette siger hun på en meget fornærmet og bestemmende måde, og tro mig, det er ikke kun fordi hun er skuffet. 

Hun er blevet så bestemmende på det sidste og mener at alle folk skal bøje sig i støvet for hende, og komme med det samme hun kalder.

Jeg valgte at afbryde samtalen da hun begyndet at sige "Du er en hård nød min pige, men pas på, det kommer til at gå galt" Der blev det for meget - jeg har fundet mig i meget fra hende gennem årerne, og synes jeg har tilgivet og været sød og pleaset hende nok, trods hendes måde at være på.

Hvordan havde I reageret? Hvad havde I gjort? Føler lidt at hun har ødelagt ALT nu..

mariamiss6 skriver:

Hun er så vred og såret at hun slet ikke kan se det fra hverken din eller din søns eller det store familiebilledes side....

Derfor ville jeg gøre som du har gjort ind til nu....

Ignorer hende, aldeles, lad være at skrive, lad være at ringe... Det er hende der er sur, så må det også være hende der bliver god igen.

Og hvis hun begynder på det samme, så fortæl hende at nu har du din familie, og i sætter sammen spillereglerne efter familien som helhed og især jeres søns behov, og så må hun tage hvad der gives og ikke flippe skråtlæns over sygdom som i jo ikke overhovedet har en ærlig chance for at styre og kontrollere. 

Kan hun ikke det, må hun jo selv om hun vil melde sig ud af fællesskabet.

Nu kender jeg ikke jeres forhistorie, men jeg tror der ligger noget og trykker, siden hun reagerer sådan med at bede om et opkald, føle sig snydt mht. julen osv. Mht. det med rygningen kan jeg godt forstå hende - jeg synes det er hul i hovedet at ryge i et hus, hvis der er et barn med lungebetændelse til stede (jeg havde så ikke taget et lungesygt barn med til et rygerhjem i første omgang, men det er så en anden sag).

Kort sagt: det lyder som om der er nogle underliggende ting, i skal have talt igennem

RiUL skriver:

Sagen er den at vi holdt jul hos min svigermor i år, men vi havde inviteret min mor med også, så kunne hele familien være samlet, og ingen skulle føle sig "snydt" for at være sammen med vores søn juleaften.

Men vores søn har lungebetændelse, og var rigtig træt og havde feber juleaften, og blev lagt kl.21 og nåede ikke at få sine julegaver. Min svigermor tilbød så min mor at hente hende dagen efter så hun kunne være med når han fik gaverne fra hende.. Men det ville min mor ikke, for hun skulle noget andet (ligegyldigt noget som at fx handle ind)

Jeg lover så at optage det på video og tage billeder, og sende til hende. det skal lige siges at jeg har omgangssyge dagen efter, og er helt udkørt. Og vores dreng er stadig ramt at høj feber.. Men jeg optager video og tager billeder, og sender til hende og en tak for gaverne  

Jeg får så en sms smidt i hovedet, hvor hun skriver at hun havde forventet et opkald. Men jeg ringer altså ikke til min mor når jeg er på bedøg hos andre, for hun respekterer ikke at jeg ikke kan sidde og snakke i 40 min. 

Jeg er selvfølgelig rigtig ked af hendes sms, og smser hende en længere besked og forklare at både mig og min dreng er syge osv. Hvortil hun igen bare svarer koldt, at hun forventer et opkald. Jeg vælger at ignorerer det. Og håber på at hun bliver god igen.

Idag, 2 dage senere sender hun en sms om at hun gerne vil ha at jeg ringer til hende, hvilket jeg gør. 

Og så begynder hun: "At fremover skal der laves nye retningslinier mht jul - og hun kan ikke forstå at hun kun har fået 2 sølle timer med vores søn til jul, når min far fik hele den 23. - og om vi overhovedet burde være taget afsted til jul med en syg dreng - og hvorfor min svigerfamilie står og ryger ude i køkkenet når han er der, når hun altid går i kælderen osv osv. "

Jeg beder hende flere gange om at stoppe for jeg gider ikke diskuterer det med hende, og fortæller hende at vi har gjort det på den måde, så alle skulle få en dejlig aften med vores søn (at han så er syg....) Alt dette siger hun på en meget fornærmet og bestemmende måde, og tro mig, det er ikke kun fordi hun er skuffet. 

Hun er blevet så bestemmende på det sidste og mener at alle folk skal bøje sig i støvet for hende, og komme med det samme hun kalder.

Jeg valgte at afbryde samtalen da hun begyndet at sige "Du er en hård nød min pige, men pas på, det kommer til at gå galt" Der blev det for meget - jeg har fundet mig i meget fra hende gennem årerne, og synes jeg har tilgivet og været sød og pleaset hende nok, trods hendes måde at være på.

Hvordan havde I reageret? Hvad havde I gjort? Føler lidt at hun har ødelagt ALT nu..

Jeg havde nok reageret som dig, kender det desværre godt, med sådanne forældre. Min far kom også med en hård kommentar juleaften, da jeg var forbi, før jeg skulle til mine svigerforældre.. Jeg gik bare og ringede ikke til ham.. Det gjorde han så flere dage efter!!

Men synes ikke man skal finde sig i hvad som helst, selvom det er ens forældre.
I havde endda tilbudt at din mor kunne komme juleaften, så synes jeg ikke hun kan være bekendt at blive sur, så var det jo hendes valg ikke at komme!!!

JustMe skriver:

Nu kender jeg ikke jeres forhistorie, men jeg tror der ligger noget og trykker, siden hun reagerer sådan med at bede om et opkald, føle sig snydt mht. julen osv. Mht. det med rygningen kan jeg godt forstå hende - jeg synes det er hul i hovedet at ryge i et hus, hvis der er et barn med lungebetændelse til stede (jeg havde så ikke taget et lungesygt barn med til et rygerhjem i første omgang, men det er så en anden sag).

 

 

Kort sagt: det lyder som om der er nogle underliggende ting, i skal have talt igennem

JustMe skriver:

Nu kender jeg ikke jeres forhistorie, men jeg tror der ligger noget og trykker, siden hun reagerer sådan med at bede om et opkald, føle sig snydt mht. julen osv. Mht. det med rygningen kan jeg godt forstå hende - jeg synes det er hul i hovedet at ryge i et hus, hvis der er et barn med lungebetændelse til stede (jeg havde så ikke taget et lungesygt barn med til et rygerhjem i første omgang, men det er så en anden sag).

 

 

Kort sagt: det lyder som om der er nogle underliggende ting, i skal have talt igennem