de skønne mennesker, der er i mit liv.
Oprindeligt var det her ment som et brokke-indlæg over mig selv fordi jeg er groft muggen over den måde, mine "venner" har behandlet mig på i det sidste lange stykke tid, til trods for at der er så mange andre dejlige mennesker, jeg nyder at være sammen med.
Efter ca. 100 siders muggent indlæg (sådan føltes det i hver fald
) sletter jeg det og tænker - nej sgu, jeg gider ikke være muggen over andre mennesker.
I stedet vil jeg lige skrive noget af det, jeg sætter rigtigt meget pris på.
Min dejlige kæreste, der har gjort sig umage for at finde både fødselsdags- og julegaver til mig, som jeg ville blive oprigtigt glad for; der gør rent og laver mad og passer på mig fordi jeg har det skidt rigtigt ofte pga. graviditetsgener; der stadig vil mig, siger jeg er smuk og mener der, selvom jeg ligner noget, katten har slæbt ind (eller værre... min kat har slæbt det, der var kønnere, ind).
Min lillebror, der har givet mig en af de bedste gaver hvor jeg kan se der er lagt stor omtake i det (ikke fordi gaver er vigtige, men fordi han rent faktisk ønsker at gøre mig glad); der skriver og spørger hvordan det går og altid sender hilsener til kæresten, skriver sjove små historier fordi han ved at jeg ikke har overskud til vores ellers lange Skype samtaler; der skrev til mig i starten af december, "Jeg behøver ingen gaver, bare du kommer på besøg" og alligevel ikke brokker sig selvom jeg ikke får muligheden før midt i januar.
Min mor, der er villig til at tage en 2 1/2 times tur hver vej for at være hos os i en times tid og lave aftensmad; hun har hjulpet meget økonomisk efter flytning, selvom hun heller ikke har så meget selv (bare i går tilbød hun at købe os en vaskemaskine!); hun ringer altid og spørger til hvordan det går, og sagde til mig i går at hun er glad for, at mig og kæresten ser lige så lykkelige ud nu et år efter som vi gjorde første gang hun så os sammen.
Min svigerinde, der inviterede mig til deres juleaften; hendes børn, der lavede gaver til os; min veninde, der til trodt for ingen plads i budgettet insisterer på at give mig fødselsdagsgave, fordi det ikke skal være en dårlig ting at have fødseldag i december; svigermor, der kommanderer min kæreste til at lave mig ordenlig mad og huske mig på at tage vitaminer...
De er alle sammen blevet oprigtigt glade for de gaver, jeg har givet, hvilket altså betyder meget for det er begrænset hvor meget man kan klare med hovedet nede i toiletter det meste af tiden 
Ej men, der er så mange skønne folk i mit liv og jeg er så glad og lykkelig, og kan slet ikke beskrive med ord hvor glad disse mennesker gør mig.
Jeg håber I alle har haft en skøn jul og/eller december, og at I næste gang I bliver lige så mugne over noget som mig, tager lidt fat i jer selv og tænker på alt det gode i stedet 
Anmeld