For ca 7 mdr siden vendte vi O til, at falde i søven i egen seng. ( Før vuggede vi ham i armene) og det gik bare super godt :-) han fandt hurtigt ud af, at det med at falde i søven i egen seng, faktisk var heæt okay :-)
Oftes når vi puttede ham, tændte vi for musikken, så der var lidt beroligende musil. Eller tændte tvet ( virkelig dumt)
nu er vi blevet enige om, i det lille hjem. At han skal vendes fra at tvet kører som bagrund støj. Og sikke en kamp det kan være:/
han kæmper virkelig til det sidste. Hopper rundt i sengen, prøver at klatre ud af tremmesengen, osv .
vi tænder altid for hans natlampe, så der ikke er helt sort . Kysser ham godnat, og sætter os i vores egen seng (overfor hans) og vente.
Bliver så ked og depri, over at han ikke bare kan lukke sine små øjne..
Når jeg ser mine veninders børn, så er de total eksemplariske (staves)
sidder pænt ved bordet, spiser nogenlunde ordenligt. Og når de skal puttes, er der ingen problemer ...
O vil sjælendt sidde stille, når vi skal spise. Han kaster med maden, og selvom vi siger nej og viser ham , at man skal spise ordeligt osv. Så kan man se på hans blik, at han gost ved det. Men prøver os af ..
nogle gode råd? Eller er det bare trods alderen . Pyhaaaa synes disse tider, er hårde for os forældre ...