Jeg står i en meget vanskellig situation, med en meget ubehagelig exmand.
Det tager rigtigt hårdt på mig, for jeg har tidligere døjet med noget panikangst, som jeg ellers har rimeligt styr på. Men nu er det så slemt, at hver gang min telefon bipper for en sms, begynder jeg at ryste, fordi det kan være ham der skriver og fortsætter med at svine mig til og beskylde mig for alt muligt. Jeg ved godt, det bare er ord, og at ord ikke kan såre mig fysisk, men det føles nærmest som at blive voldtaget mentalt, det her forløb.
Jeg kan faktisk ikke håndtere min telefon lige nu efter den seneste eskapade af sms'er denne eftermiddag og aften, og har bedt min nuværende mand om at overtage læsningen. Jeg gider ikke svare på alt hans gylle, det er spild af tid og jeg vil absolut ikke sætte mig ned på hans niveau. Men jeg føler jeg er nødt til at tjekke at læse skidtet, for at være sikker på der ikke pludselig er noget galt med det af vores børn som han har boende, og jeg skal hver eneste gang bruge timer!! på at finde mine ben igen, så ubehagelige er hans sms'er.
Kan man få en slags tilhold, der forbyder ham at skrive til mig, medmindre det er noget 'relevant' omkring ændrede togtider eller lignende??
Der er bare slet ikke lys for enden af tunnelen lige nu... :-(
Anmeld