at jeg kunne sige at julen her i huset havde været god so far, Men det er ikke ligefremmen tilfældet.
JEg vil gerne starte ud med at sige at jeg under normale omstændigheder absolut ikke ville hænge nogen ud herinde, men jeg er virkeligt ved at springe i luften. er træt og Så gnaven.
Nå men nu til grunden.. min kæreste og jeg havde længe været uenige om hvordan landet stod omkring min svigerfar, jeg har fra start haft et MEGET kompliceret forhold til manden ( han lagde ud første gang jeg mødte ham med at overfuse min kæreste lige foran næsen på mig).. og det blev bestemt ikke bedre.
Nå men for at glæde kæresten havde jeg sagt til ham at han og hans forældre kunne holde jul i vores hjem, da vi ikke havde råd til at han holdte det hos hans, og jeg skulle holde det hos mine forældre ( dels fordi jeg ikke gad svigerfars brok, og dels fordi kæresten og jeg er opvokset med MEGET forskellig måde at holde jul på) men nå jeg synes virkeligt jeg havde prøvet at hive mig selv i nakken og sige til mig selv at nu skulle vi have en hyggelig juletid sammen, og der skulle absolut IKKE mangle noget. Alt er da også fint lille juleaften, ingen ballade der, men juleaften af alle dage vælger manden at brokke sig over ALT og alle, fra morgen til aften. Så var det forkert at vi gjorde dit, så var det forkert vi gjorde dat, og nu er jeg bare på godt jysk træt af ham, og glæder mig blot til at han skal hjem igen.. og har det vitterligt skidt med at det sådan, men jeg har indset at jeg ikke magter at give manden flere tillids chancer. Jeg/vi kan alligevel ikke gøre ret meget godt nok, og kunne vi endeligt ja så viser han fandens side i form af en jalouxi (tror jeg) overfor mine forældre 
hvem havde sagt at det da også skulle være nemt at forsøge at være flink..
Anmeld
