Hvorfor græder mænd ikke?

Jeg tillader mig lige at være anonym af hensyn til min mand, hans veninde og dem han kender herinde....

Min mands bedste veninde blev kørt over i morges og døde på stedet, desværre.... Han fik de meget triste nyheder for omkring en halvanden times tid siden... Jeg kan se på ham at han ønsker at græde og jeg prøver at kramme ham og sige til ham at det er ok at græde, men han lukker ingenting ud, han bliver bare rød om øjnene og våd i dem... Men ikke så meget som et snøft kommer der...

Vores barn er jo selvfølgelig hjemme og jeg kan godt forstå han ikke har lyst til at storflæbe foran vores barn, men han er jo velkommen til at gå i et rum for sig selv...

Jeg har en smule viden indenfor sorg og kriser og jeg vil ikke så gerne have at min mand ikke får bearbejdet den sorg og knude (krise) han føler lige nu... Men jeg vil heller ikke tvinge ham til at græde blot fordi jeg føler det er det mest naturlige...

Hvordan vil i sige er den bedste måde for mig at takle det her?

Anonym skriver:

Jeg tillader mig lige at være anonym af hensyn til min mand, hans veninde og dem han kender herinde....

 

Min mands bedste veninde blev kørt over i morges og døde på stedet, desværre.... Han fik de meget triste nyheder for omkring en halvanden times tid siden... Jeg kan se på ham at han ønsker at græde og jeg prøver at kramme ham og sige til ham at det er ok at græde, men han lukker ingenting ud, han bliver bare rød om øjnene og våd i dem... Men ikke så meget som et snøft kommer der...

Vores barn er jo selvfølgelig hjemme og jeg kan godt forstå han ikke har lyst til at storflæbe foran vores barn, men han er jo velkommen til at gå i et rum for sig selv...

Jeg har en smule viden indenfor sorg og kriser og jeg vil ikke så gerne have at min mand ikke får bearbejdet den sorg og knude (krise) han føler lige nu... Men jeg vil heller ikke tvinge ham til at græde blot fordi jeg føler det er det mest naturlige...

Hvordan vil i sige er den bedste måde for mig at takle det her?

Åhh nej - har ingen gode råd men hvor lyder det forfærdeligt.

Kondolerer rigtig mange gange 

Anonym skriver:

Jeg tillader mig lige at være anonym af hensyn til min mand, hans veninde og dem han kender herinde....

 

Min mands bedste veninde blev kørt over i morges og døde på stedet, desværre.... Han fik de meget triste nyheder for omkring en halvanden times tid siden... Jeg kan se på ham at han ønsker at græde og jeg prøver at kramme ham og sige til ham at det er ok at græde, men han lukker ingenting ud, han bliver bare rød om øjnene og våd i dem... Men ikke så meget som et snøft kommer der...

Vores barn er jo selvfølgelig hjemme og jeg kan godt forstå han ikke har lyst til at storflæbe foran vores barn, men han er jo velkommen til at gå i et rum for sig selv...

Jeg har en smule viden indenfor sorg og kriser og jeg vil ikke så gerne have at min mand ikke får bearbejdet den sorg og knude (krise) han føler lige nu... Men jeg vil heller ikke tvinge ham til at græde blot fordi jeg føler det er det mest naturlige...

Hvordan vil i sige er den bedste måde for mig at takle det her?

Tror det bedste du kan gøre er at være der og rumme ham

Ikke alle får bearbejdet sorg gennem tårer - for nogle bliver tabet måske først en realitet ved begravelsen og der er det et andet forum ift tårer

Så jeg ville på ingen måde være nervøs eller fremtvinge noget - du skal bare være der og støtte og lytte og lade ham gøre det på hans måde

Hvis du så efter længere tid kan se at det har påvirket ham og han ikke får bearbejdet det på en god måde så kan du evt tage en snak med ham og spørge lidt ind til hvordan han har det

men jeg synes ikke man skal presse sine egne coping-mekanismer ned over andre mennesker

til jer - og sikke tragisk med veninden

Giv ham tid. Bare vær der for ham og rum ham, når han sørger. Men det kan godt gå lidt tid, inden der kommer en reel reaktion.

Kondolere til jer begge...

Min mand fortæller mig at han allerhelst vil gemme det hele til begravelsen... Men at han mærker alt det der er så uretfærdigt indeni... Jeg er så ked af det på hans vegne og så var hans veninde altså bare, ja, virkelig dejlig!!!

Anonym skriver:

Jeg tillader mig lige at være anonym af hensyn til min mand, hans veninde og dem han kender herinde....

 

Min mands bedste veninde blev kørt over i morges og døde på stedet, desværre.... Han fik de meget triste nyheder for omkring en halvanden times tid siden... Jeg kan se på ham at han ønsker at græde og jeg prøver at kramme ham og sige til ham at det er ok at græde, men han lukker ingenting ud, han bliver bare rød om øjnene og våd i dem... Men ikke så meget som et snøft kommer der...

Vores barn er jo selvfølgelig hjemme og jeg kan godt forstå han ikke har lyst til at storflæbe foran vores barn, men han er jo velkommen til at gå i et rum for sig selv...

Jeg har en smule viden indenfor sorg og kriser og jeg vil ikke så gerne have at min mand ikke får bearbejdet den sorg og knude (krise) han føler lige nu... Men jeg vil heller ikke tvinge ham til at græde blot fordi jeg føler det er det mest naturlige...

Hvordan vil i sige er den bedste måde for mig at takle det her?

Mænd græder så absolut også.

Giv din kæreste tid og plads til at rumme sorgen, han kan stadig være i chok over nyheden, at han ikke har "integreret" sorgen endnu...Held og lykke og kondolencer herfra.