Du skal bestemt ikke tænke på dig selv som svag.
Der er rigtig mange mødre og mennesker i det hele taget, som oplever at tingene stiger dem til hovedet af den ene eller anden grund. Og man er bestemt ikke svag af den grund. Nogle gange kan man heller ikke helt se, hvad det er, der er galt i virkeligheden før, der er gået noget tid og man kan se tingene lidt i retrospekt.
Jeg tænker, at omvæltningen har været rigtig stor og følelsesmæssig for dig, og måske reagerer din krop nu uden, du har været opmærksom på, hvor hårdt du egentlig synes det var (den stress, du reagerer på). Min krop reagerer altid et stykke tid efter en psykisk belastende begivenhed/periode/oplevelse, og så først der går det op for mig, at det virkelig har været hårdt (hvad end det nu drejer sig om).
Jeg vil hel klart råde dig til at snakke med din læge om det. Og være fuldstændig ærlig med, hvor slemt det står til, så du kan få den hjælp, du har behov for/krav på. Det er jo bl.a. sådan noget, du bøvler med, som lægen er der for at hjælpe med. Og igen, du må ikke føle dig svag/at det er pinligt eller lignende, for det er det IKKE. Der er SÅ mange mennesker der helt naturligt bukker under for psykisk stress...
Held & lykke, håber du tager til lægen og får hjælp til at få det bedre. Ingen mennesker kan klare alting selv, det ved jeg af erfaring.
Anmeld