Ja så fik jeg mig endelig taget mig sammen, til at se til manden, at jeg vil tilbage til København igen.
Jeg har i nogen tid, gået og tænkt over hvad pokker jeg laver i Nordjylland, når min familie og venner er i København, men har sagt til mig selv, Pernille nu stopper du, du skal ikke tilbage igen, du ahrdet godt her. Men nej det hjalp ikke, jeg vil tilbage - savner min familie og venner rigtig meget, ser dem ikke så tit som jeg gerne vil - plus de hellere ikke ser Lukas så meget

Men det største problem jeg hvade, var hvordan jeg skulle sige det til manden, uden at det lyd voldsomt..?
Men i går morgen bryd jeg fuldstændig sammen midt i morgenmad, og gik til bekendelse, og fortalte hvad der nagede mig..
Jeg var rigtig nervøs for hvordan han vil tage det
Men han tog det faktisk rigtig godt, og var meget positiv om det, og forstod mig fuldt ud, og sagde jamen så må da gøre det skat - alt for dig..
Wooow tænkte jeg var det så nemt, jubii tænkte jeg..
Så nu er vi igang med at kontankte de forskillge kommuner, og hvem der ellers skal have bedsked...
Indtil videre skal vi bo hos min far, men vi skal have vores egen, igen, og meget hurtigt..
Så ja hvis der er nogen der skal fremleje deres lejlighed ud, så er vi meget interresset... bare der på være hund.. og helt en 3vær.
Glæder mig bare så meget til at komme tilbage..
Jubii.......


Vil bare lige dele min glæde med jer....