Hej Alle Sammen
Jeg har nogle spørgsmål jeg håber at i kan hjælpe mig med.
Jeg er alene med en fantastisk lille pige på 1½ år, og har været alene siden jeg var 8 måneder henne.
Hendes far og jeg har haft en del bump på vejen. Men vores samarbejde forløber nogenlunde problemfrit i øjeblikket, og vi er i gang med at trappe samværet mere op. (han ser hende to dage om ugen i et par timer på hans egen opfordring lige nu, og har derfor aldrig haft hende til overnatning endnu)
Nu er "problemet" at jeg har mødt kærligheden, og selvom det er nyt endnu så kommer der nogle tanker op i mig.
Jeg føler jeg er nødt til at se lidt fremadrettede i forhold til om ham og jeg har en fremtid sammen, og i forhold til min datters fremtid.
I fald at der er en fremtid, og vi en dag ønsker at flytte sammen(hvilket naturligvis vil blive enten når min datter rykker i børnehave eller i skole da hun ikke skal skifte vuggestue og/eller børnehave når først hun er placeret dér!)
Så er hun og jeg nødt til at flytte over til ham. Han har nemlig ikke mulighed for at få job andet sted, og det har jeg. Så der er faktisk ikke rigtigt andre muligheder..
Humlen i det er så at det er i Aalborg, og vi bor altså i København, og det samme gør min datters far.
Jeg ville naturligvis tilbyde at tage rejse til København hver anden weekend med min datter, så hun kan komme på weekend hos sin far, og jeg har derved samtidigt mulighed for at se mine venner. Så derfor vil jeg jo også stå for omkostningerne af samværet alene.
Men derfor ved jeg at han fortsat vil stille sig imod(det er jo klart hvis jeg flytter SÅ langt væk).
Mine spørgsmål lyder derfor på.. Når omstændighederne er som de er, MÅ jeg så gerne uden videre flytte? Blot jeg varsler faderen mindst 6 uger før?
Der er vel ingen sandsynlighed for at jeg kan "miste" bopælen over min datter? 
Når man tager alle faktorer med i overvejelserne.
På forhånd tak!
