Så er det snart torsdag

På torsdag skal jeg scannes for at se om behandlingen har modnet mine æg godt nok, og om der overhovedet er nogen....

Min kæreste og jeg har aftalt at vi skal prøve at tænke på andre ting, ikke hele tiden tænke om den er der nu osv. Men det er da så urimeligt svært. Jeg snakker ikke med ham om det, men tænker på det hele tiden!

Synes det er svært at planlægge sommerferie, hviis nu at mor er højgravid, og ingen ved hvordan man har det.

Vi har været igang siden december sidste år, og ved at nogle har ventet længere end jeg!! Jeg tænker derfor tit på om det med tiden bliver mindre? Om man lærer at tænke på andre ting?? Vores planlægning kan jo ikke gå i stå de næste mange år, for hvis og hvis.....

 For jer! Vh stine

babywish13 skriver:

På torsdag skal jeg scannes for at se om behandlingen har modnet mine æg godt nok, og om der overhovedet er nogen....

Min kæreste og jeg har aftalt at vi skal prøve at tænke på andre ting, ikke hele tiden tænke om den er der nu osv. Men det er da så urimeligt svært. Jeg snakker ikke med ham om det, men tænker på det hele tiden!

Synes det er svært at planlægge sommerferie, hviis nu at mor er højgravid, og ingen ved hvordan man har det.

Vi har været igang siden december sidste år, og ved at nogle har ventet længere end jeg!! Jeg tænker derfor tit på om det med tiden bliver mindre? Om man lærer at tænke på andre ting?? Vores planlægning kan jo ikke gå i stå de næste mange år, for hvis og hvis.....

Man lærer det ikke med tiden :/ jeg ved det er hårdt, vi tæller ned til d.1 januar..håber på 2 streger der

Man vil hele tiden uanset hvor lang tid der går gå og tænke over det... Jeg oplevede at jeg tænkte meget mere over det end min mand, Talte med andre og det var ligesådan.

Tror vi kvinder har en tendens til at tænke mere over det. Hele tiden mærke efter osv. Jeg valgte at snakke med andre af mine veninder. Selvom de ikke havde prøvet ikek at kunne få børn kunne de godt sættte sig ind i det at vente. Det hjalp rigtig meget.

 

Jeg fik et råd af min gyn. som jeg vil give videre. "du skal ikke arbejde imod dine følelser men arbejde med dem".

 

Det gjorde hele forskellen for mig. Når jeg ikke snakkede om det ( vi havde også aftalt at det ikke skulle fylde alt) ja så modarbejdede jeg mine følelser. Når jeg derimod snakkede med nogen om det og fik en form for afløb for den sitrende fornemmelse i maven så arbejdede jeg med mine følelser.

Det virkede for mig. Håber det kan virke for dig..

 

mht. til ferie. Så kan man jo planlægge at holde ferie hjemme i et hyggeligt sommerhus med fred og ro.

I kan jo også vente med at planlægge hvad I skal i jeres ferie før til feb/marts. Så ved I om du er gravid og hvor langt du er henne og hvor meget du så evt. vil kunne. Og er du ikke gravid så vil du jo ikke være så langt henne hvis det lykkes senere at det gør den store forskel..

 

Krydser fingre for du er gravid... Ved de næste 14- 3 uger bliver rigtig lange

babywish13 skriver:

På torsdag skal jeg scannes for at se om behandlingen har modnet mine æg godt nok, og om der overhovedet er nogen....

Min kæreste og jeg har aftalt at vi skal prøve at tænke på andre ting, ikke hele tiden tænke om den er der nu osv. Men det er da så urimeligt svært. Jeg snakker ikke med ham om det, men tænker på det hele tiden!

Synes det er svært at planlægge sommerferie, hviis nu at mor er højgravid, og ingen ved hvordan man har det.

Vi har været igang siden december sidste år, og ved at nogle har ventet længere end jeg!! Jeg tænker derfor tit på om det med tiden bliver mindre? Om man lærer at tænke på andre ting?? Vores planlægning kan jo ikke gå i stå de næste mange år, for hvis og hvis.....

Nej man lærer aldrig at slappe helt af.... og dog:

Jeg skulle holde sommerferie med festival, druk sjov og ballade  (det blev i hvert fald min plan da vores 2. inseminationsforsøg fejlede)

men.. Min første feriedag endte med en positiv test

Så hvad end alle siger man bare skal slappe af og så kommer det nok og man er ved at slå dem ihjel hver gang - så ved jeg ikke helt om det måske kan have noget at sige alligevel ?

Jeg besluttede mig for efter ca 1 års forsøg på graviditet - at jeg ville leve mit liv og ikke planlægge ud fra at hvis nu jeg blev gravid - for hvordan ville jeg så tackle det hvis ikke jeg blev gravid? 

Så der blev bestilt udlandsrejse, festivalbillet, fester osv..

Mit råd vil være at følge dit hjerte - hvis du gerne vil planlægge din ferie feks med en rejse - så gør det..

de kloge hoveder siger altid at det er de ting vi ikke har gjort i livet vi fortryder

krydser fingre og sender babystøv jeres vej

Tak for Jeres ord

Er glad for at læse at jeg ikke er fuldstændig unormal Selvom det indimellem føles som om jeg nærmer mig sindssyge.

Jeg vil prøve at give mig selv lov til at tænke, håbe og ønske Håber det giver lidt luft for mig, for jeg føler tit at jeg er ved at boble over inde i mig selv. Og det er jo ikke noget man går og taler om til andre.

Mit ønskebarn er med en anden mand, og jeg vil så gerne have den lykke følelse sammen med ham Jeg vil bare rigtig gerne have et barn med lige netop ham, mit livs kærlighed.

Vi ser babyklinikken hver tirsdag, kan godt mærke han ikke er så vild med at se det..... Men det er jo også vores virkelighed. Jeg tuder som pisket, både fordi jeg føler med dem i programmet, men også fordi jeg sidder midt i det selv.

Hvordan er Jeres mænd omkring det at være barnløs? Snakker I om det, græder sammen eller?
Efter mit sammenbrud igår, prøvede min kæreste at trøste mig, men faldt pludselig i søvn
Det ligner ham slet ikke Han plejer at være så sød, og betænksom. Og rigtig god til at trøste mig - men ved ikke om det er på grund af at det kommer for tæt på ham?

Overvejede at sige noget til ham imorges, men kunne ikke få mig selv til det

babywish13 skriver:

Tak for Jeres ord

Er glad for at læse at jeg ikke er fuldstændig unormal Selvom det indimellem føles som om jeg nærmer mig sindssyge.

Jeg vil prøve at give mig selv lov til at tænke, håbe og ønske Håber det giver lidt luft for mig, for jeg føler tit at jeg er ved at boble over inde i mig selv. Og det er jo ikke noget man går og taler om til andre.

Mit ønskebarn er med en anden mand, og jeg vil så gerne have den lykke følelse sammen med ham Jeg vil bare rigtig gerne have et barn med lige netop ham, mit livs kærlighed.

Vi ser babyklinikken hver tirsdag, kan godt mærke han ikke er så vild med at se det..... Men det er jo også vores virkelighed. Jeg tuder som pisket, både fordi jeg føler med dem i programmet, men også fordi jeg sidder midt i det selv.

Hvordan er Jeres mænd omkring det at være barnløs? Snakker I om det, græder sammen eller?
Efter mit sammenbrud igår, prøvede min kæreste at trøste mig, men faldt pludselig i søvn
Det ligner ham slet ikke Han plejer at være så sød, og betænksom. Og rigtig god til at trøste mig - men ved ikke om det er på grund af at det kommer for tæt på ham?

Overvejede at sige noget til ham imorges, men kunne ikke få mig selv til det

Inden vi blev udredt var vi begge faktisk klar over at det var mig den var gal med -da jeg er ret overvægtig og samtidig havde på fornemmelsen at jeg havde pco..

Vi blev ret så overraskede over at høre at jeg faktisk var ekstrem fertil - men at manden havde svært nedsat sædkvalitet.. Derfor kom det som et chok for os begge - og især hans mandighed blev ramt..

Vi snakkede ikke så meget om det - da det selvfølgelig var hårdt for ham - og samtidig tillod jeg ikke mig selv at være ked af det foran ham - så jeg brugte meget internettet + en veninde som også er barnløs til at græde ud ved..

Snak evt med ham om det - og find ud af om han gerne vil have lidt "fred" for babyprøvelsessnakken - måske har han bare behov for et pusterum ?

Krammer herfra 

Britt88 skriver:

Inden vi blev udredt var vi begge faktisk klar over at det var mig den var gal med -da jeg er ret overvægtig og samtidig havde på fornemmelsen at jeg havde pco..

Vi blev ret så overraskede over at høre at jeg faktisk var ekstrem fertil - men at manden havde svært nedsat sædkvalitet.. Derfor kom det som et chok for os begge - og især hans mandighed blev ramt..

Vi snakkede ikke så meget om det - da det selvfølgelig var hårdt for ham - og samtidig tillod jeg ikke mig selv at være ked af det foran ham - så jeg brugte meget internettet + en veninde som også er barnløs til at græde ud ved..

Snak evt med ham om det - og find ud af om han gerne vil have lidt "fred" for babyprøvelsessnakken - måske har han bare behov for et pusterum ?

Krammer herfra 

Det kan godt være han trænger til en pause, det er bare så svært for mig at forstå

Hos os er det lige omvendt.... Her er det mig der har PCO og min kæreste som er super fertil Til hans store glæde.

Jeg har ikke rigtig nogle veninder jeg har lyst til at dele det med - kun en som jeg ikke ser ret tit Så det må gå udover Jer

babywish13 skriver:

Det kan godt være han trænger til en pause, det er bare så svært for mig at forstå

Hos os er det lige omvendt.... Her er det mig der har PCO og min kæreste som er super fertil Til hans store glæde.

Jeg har ikke rigtig nogle veninder jeg har lyst til at dele det med - kun en som jeg ikke ser ret tit Så det må gå udover Jer

Lige præcis derfor er disse forummer SÅ fantastiske.. Det er svært at tale barnløshed med nogen som aldrig har stået i situationen..

Ønsker jer al held og lykke med behandlingen håber på at du snart får de magiske 2 streger

/Britt

Igår var vi på sygehuset, det gik sådan okay - tror jeg nok

Min krop tager fint imod pergotime, da jeg sveder som en hest (troede det var pgra PCO!) og har voldsom kvalme. Min slimhinde i livmoderen er flot og stor som de gerne ville have den. Mine æg var ikke så store endnu, den største var kun 10 mm, mener de skal være omkring 20 mm ikk?? - men jeg har også først æl den 24-25/12 Så de kan nå at vokse noget endnu. I modsætning til sidste gang var der rigtig mange æg, bare 10 i den ene æggestok men som sagt skal de vokse mere.

Har fået taget nogle prøver bla. for at måle mit mandlige hormon, som heldigvis er faldet helt vildt!! Den var før på 5,4 og må max være på 2,4............. Nu er den på 2,8 så det går fremad YAY!!!!

Er glad, og alligevel sådan lidt Men men nu må vi se hvad julen bringer, om der kommer en æl her i løbet at julen