"baby 14 uger, sover dårligt om natten, skal vugges i søvn"
Hej Lisbeth,
Jeg har nu fået hovedpine og kvalme og generelt utilpas af manglende søvn... Derfor søger jeg nu råd. Jeg har vendt sagen med min sp for 2 uger siden og hun mener blot det er udvikling. Vores datter Agnes er 14 uger nu og har i knap 3 uger sovet dårligt. Hun har altid krævet vugning for at falde til ro. I starten faldt hun i søvn hos os. Nu putter vi hende i sin lift, med sut og suttekludbamse, vugger hende og hvis hun bliver ked og ikke kan falde til ro, tænder vi hårtørreren så falder hun i søvn. Hun vågner ofte op igen nogle gange efter putningen, men nem at få til at sove igen.
Hun sov rigtig flot de første par måneder. Første lur var 5-6 timer og så sov hun 2 timer, vågnede fik mad og sov 1-2 timer til.
Nu putter vi hende ved at pusle når hun bliver træt ved en 19 tiden, så sætter jeg mig i mørket i soveværelset og ammer og så putter jeg hende i lift, synger ole lukøje til hun lukker øjnene...
Så har vi prøvet at manden giver hende drømmeflaske kl. 22, så jeg kan nå at sove inden balladen starter. Det er alt imellem 23.30-2 at hun så vågner op igen og falder i søvn efter mad og lidt vugning med liften, men så vågner hun hele tiden op i ryk/spjæt, så vugger man liften lidt, hun sover igen, og sådan fortsætter det hver 5-20 min. det er mega hårdt. Vi har prøvet at svøbe hende, men det virker ikke.
Vi står op alt imellem 7.30-8.30, når jeg ikke kan få hende til at falde i søvn igen. Så er hun vågen halvanden time, bliver træt og puttes i sin barnevogn, hvor hun falder hurtigt i søvn, efter lidt vugning og sover så 3-5 timer. Så er hun igen vågen 1.5 time ca. hvor hun ligger på sansetæppe, leger lege med mig, jeg synger for hende og lignende. sådan fortsætter det men med korte lure 1/2-1 time.
Hun er glad og tilfreds om dagen, god til øjenkontakt, flot udvikling, holder om ting med begge hænder nu, får fat i ting, er meget interesseret i sine hænder nu....
Jeg ved ikke om vi skal bruge penge på zoneterapi eller holde ud?
Kæresten har taget nætterne i denne weekend og min mor har hjulpet nogle nætter i løbet af ugen. Men jeg har virkelig svært ved at holde til det. Især fordi hun virker træt, hun falder jo hurtigt hen igen og vågner så kort efter, hvis man ikke vugger hende i søvn igen når hun rykker på sig vågner hun helt op og er utilfreds.
Fødsel gik fint. Fuldamning, hun gylper meget og har hele tiden gjort det..
Jeg ser frem til dine tanker...
Lisbeths svar
Hej!
Du oplever nætterne som hårde fordi Agnes vågner ofte og sover kort tid ad gangen. manglen på sammenhængende søvn er hård for dig, og nu har du det fysisk dårligt.
Jeg tænker:
Et så lille barn på 14 uger skal have en vis mængde mad i døgnet for at få nok til at tage på og trives,Derfor vågner de også om natten, og ja det er og kan være hårdt at få sin nattesøvn spoleret..
Hun har været meget dygtig til at sove i starten, det varer ikke ved, da hun bliver større og skal have mere mad, og hendes udvikling gør at hun bliver og er mere bevidst om, hvad der sker omkring hende.
Forventningen om en hel nattesøvn er der desværre rigtig mange forældre der har,og har derfor meget fokus på søvn. . Min erfaring er at små børn ikke får en rigtig god soverytme førend de bliver større.
Deter derfor vigtigt at sørge for at få hvilet om dagen, når barnet sover.
Alligvel mener jeg, du med fordel kan ændre nogle ting.
Jeg foreslår at hun istedet for at sove op til 5 timer i barnevognen, vækkes efter max 3. Am hende hyppigt om dagen, hvorved mælkeproduktionen øges.Vær opmærksom på hun bliverfyldt helt op ved hvert måltid, også om natten, Hun gylper, det er overløbsventilen de små har og det er helt normalt
Hav hende enten i en bæresele eller slynge, så hun kan mærke dig/jer. I behøver ikke snakke så meget, men sige kærlige lyde og øjenkontakt af og til. At sidde trygt og dejligt, mærke mor og far giver ro, og fred. .
Det giver muligheden for at lave det mest nødvendige i hjemmet..
Måske har du for travlt. og mener du skal nå en masse. Det kan man oftest ikke med så lille et barn. Sæt tempoet ned, bare vær med og nyd hende, få hvilet dig, tag sofaen og smid dig når hun sover.
At amme og producere nok mælk til hele døgnet er hårdt arbejde og kræver, du får hvilet om dagen, for at opretholde mælkemængden.
Når kæresten kommer hjem så er I to, en til Agnes og en til mad m.m.
Jeg ville skubbe hendes aftenputning. leg med hende, syng og hyg jer allesammen,. Bare vær nærværende og nyd hendes udvikling, det går stærkt nu og hun kan allerede en masse læser jeg. Giv hende evt omgang babymassage, og am hyppigt indtil du kan se hun virkelig e rklar til putning, Det kan være det først er klokken 21.eller 22, og det er o.k
Når du/I fjerner fokus fra at putte hende til bestemt tid og få hende til at sove, og istedet bare er med hende og følger hendes rytme, så tror jeg hun lige så stille og roligt finder sin egen soverytme, hvor der kommer en 5-6 timers lur, først på natten, eller 4 timer imellem måltiderne, og det vil give dig mere søvn.
Deter måske en god ide at anskaffe jer en af de der senge(julegave?) der kan hægtes på forældrenes seng, så kan hun høre jeres åndedrag og deter let at give en kærlig hånd på brystet mens der messes blidt og kærligt.
Jeg håber jeg har formået at give en indsigt i hvordan du kan hive nergi hjem til dig, fjerne fokus fra hendes søvn, så i alle får mere overskud i jeres hverdag. og nyde den lille guldklump.
Dejligt du har en mor der kan træde til, og ræk ud og bed om hjælp, når du trænger, deter også en styrke.
Ønsker jer en rigtig dejlig jul og et ehrligt nyt år.
Held og lykke med Agnes fremover.
Varme hilsner
Lisbeth Jess
Jeg håber du kan bruge nogle af mine tanker,
Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.
Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk