Naar krigen kommer taet paa.

Jeg er gift med en syrisk mand og vi foelger jo derfor selvfoelgelig meget med i nyhederne for alt der har med Syrien at goere. Hele min mands familie bor i Syrien bortset fra hans ene bror der er gift og bosat i england, saa vi har vaeret meget bekymrede for hans familie og specielt hans ene bror som er i militaeret (hans yngste bror skulle ogsaa i militaeret nu men ham har vi faaet listet ud og han bor nu paa vores sofa, heldigvis).

Men selvom det har foeltes taet saa, saa var det alligevel langt vaek da hans familie havde det godt trods alt, lige indtil i gaar hvor vi fik af vide at hans faetter (som han naermest er vokset op med) er blevet draebt af en bombe, de maette identificere ham med dna da han blev fundet i stumper og stykker.

Nu er krigen pludselig meget taet paa, havde aldrig troet at jeg skulle staa i den situation.

Hvordan skal man haandtere det? Hvordan skal man troeste sin mand, ikke blot med tabet af faetteren, men hele den situation hans familie er i.

Jeg ved ikke helt hvad jeg vil med dette indlaeg, skal bare af med mine frustrationer. Det er forfaerdeligt at gaa og vente paa daarligt nyt konstant

Jeg sender en masse tanker til dig og din familie og er meget ked af jeres tab

det i skal gøre sammen og sammen med jeres familie og til dem der har lyst i skal snakke om det for det er det eneste der virker, det er altid hårdt at miste, og ville ønske vi ingen krig havde

B&J skriver:

Jeg sender en masse tanker til dig og din familie og er meget ked af jeres tab

det i skal gøre sammen og sammen med jeres familie og til dem der har lyst i skal snakke om det for det er det eneste der virker, det er altid hårdt at miste, og ville ønske vi ingen krig havde

Mange tak for dit svar .

Jaaah World Peace ville ikke vaere saadan at kimse af.

Der er nok ikke saa meget andet at goere end at snakke om det, er bare svaert da det leder vores tanker taettere paa at vores familie stadig sidder midt i alle kampene.

Jeg er rigtig glad for at min mands lillebror er her, han kan heldigvis hjaelpe ham bedre end jeg kan, de kan udveksle faelles minder om faetteren og er nemmere for dem at snakke det hele igennem paa deres eget sprog.

Det faar en til at indse hvor velsignet et liv vi lever. Jeg har brokket mig over at vores tv-signal ofte forsvinder pga en fejl fra leverandoeren, men saa kan min mand saette tingene i perspektiv naar han fortaeller hans familie ofte ikke har vand, el etc i flere uger og vi oplever det jo ogsaa selv naar vi ikke kan faa fat i dem i flere dage fordi der er lukket ned for internet og telefoni overalt i syrien. Og nu med et forfaerdeligt doedsdfald, har saa ondt af den stakkels drengs mor

Anonym skriver:

Mange tak for dit svar .

Jaaah World Peace ville ikke vaere saadan at kimse af.

Der er nok ikke saa meget andet at goere end at snakke om det, er bare svaert da det leder vores tanker taettere paa at vores familie stadig sidder midt i alle kampene.

Jeg er rigtig glad for at min mands lillebror er her, han kan heldigvis hjaelpe ham bedre end jeg kan, de kan udveksle faelles minder om faetteren og er nemmere for dem at snakke det hele igennem paa deres eget sprog.

Det faar en til at indse hvor velsignet et liv vi lever. Jeg har brokket mig over at vores tv-signal ofte forsvinder pga en fejl fra leverandoeren, men saa kan min mand saette tingene i perspektiv naar han fortaeller hans familie ofte ikke har vand, el etc i flere uger og vi oplever det jo ogsaa selv naar vi ikke kan faa fat i dem i flere dage fordi der er lukket ned for internet og telefoni overalt i syrien. Og nu med et forfaerdeligt doedsdfald, har saa ondt af den stakkels drengs mor

 

Du har helt ret det er godt hans bror er hos jer så de kan snakke sammen det tror jeg de begge har godt af og det vil hjælpe dem rigtigt meget.

ja det er uhyggeligt når man brokker sig over internettet går eller vi ikke lige har mere smør i køleskabet....

også tænk på de lande der bare har det 110% være ind os andre, jamen for helvede hvor gør det ondt i mit hjerte....

jeg har altid drømt om at få råd til at rejse ned til en af de lande og hjælpe en familie, sende dem tøj, farver, og papir og en masse ting, især efter vi havde en nabo de boede 5 mennesker 2 voksende og 3 børn under et tag, de tænde aldrig for varmen fordi de havde ikke råd, og de sov alle sammen i samme seng, og ak ja selv om de boede her i dk ja så var deres penge 80% mindre ind min er... jamen det er skrækkeligt.... men stadig væk var de såååå søde at invitere os der ind for at spise og det kunne vi jo ikke sige nej til fordi ellers vil de blive skuffet og de lavede den mest vidunderlige mad, så købte vi noget kød og læste deres breve osv for dem istedet for...

Men ja ville ønske krigen ville stoppe for den skal slet ikke være her, og ville ønske alle våben skulle afskaffes de er her ikke for noget godt overhovede 

Anonym skriver:

Mange tak for dit svar .

Jaaah World Peace ville ikke vaere saadan at kimse af.

Der er nok ikke saa meget andet at goere end at snakke om det, er bare svaert da det leder vores tanker taettere paa at vores familie stadig sidder midt i alle kampene.

Jeg er rigtig glad for at min mands lillebror er her, han kan heldigvis hjaelpe ham bedre end jeg kan, de kan udveksle faelles minder om faetteren og er nemmere for dem at snakke det hele igennem paa deres eget sprog.

Det faar en til at indse hvor velsignet et liv vi lever. Jeg har brokket mig over at vores tv-signal ofte forsvinder pga en fejl fra leverandoeren, men saa kan min mand saette tingene i perspektiv naar han fortaeller hans familie ofte ikke har vand, el etc i flere uger og vi oplever det jo ogsaa selv naar vi ikke kan faa fat i dem i flere dage fordi der er lukket ned for internet og telefoni overalt i syrien. Og nu med et forfaerdeligt doedsdfald, har saa ondt af den stakkels drengs mor

 

Måske det var en mulighed at komme til en psykolog?

Det er tunge tanker, jeg tænker det ville måske være sundt at få nogle værktøjer til fremtiden?