"3,5 år får raserianfald og er svær at nå"
Kære Lisbeht
Vores søn på 3½ år er begynde at få nogle helt vilde raserianfald og jeg ved virkelig ikke hvordan jeg skal tackle dem.
et eksempel fra i dag:
Vi afleverede lillesøster og han fik lov at blive i bilen og se film, mens jeg gik ind.
Filmen er så sluttet da jeg kommer ud og han vil så gerne have den startet forfra hvor jeg sig siger at det kan vi gøre i eftermiddag når jeg henter ham. (børnehaven ligger 100m fra dagplejen)
Allerede der begynder han at komme op i det røde feldt.
Vi kommer hen til børnehaven og han har så taget sine støvler af og jeg beder ham om at spænde sig op og slukke for dvd´en, hvilket så han ikke gør, så efter jeg har bedt ham om det 10 gang siger jegen sidste gang at hvis han ikke slukker nu så gør mor det (det plejer at virke), han sluker så ikke og jeg gør det og der vælter hele korthuset.
Jeg må slæbe ham ind i børnehaven, og kæmpe flyverdragten af ham, mens han bliver ved med at råber/skrig at det var ham som skulle slukke og vi skulle gå op igen (mens han hænger i døren). jeg fortæller ham stille at nu slukkede mor fordi han ikke hørte efter.
Jeg får flyverdargten og støvler af ham og siger at han skal tage sin hue så vi kan komme op og se om E...... er der.
Men kan slet ikke komme igennem til ham han er i sin helt egen verden og jeg begynder at gå og op han råber højrer og højrer og han hænger i mig for jeg ikke skal gå op. hele vejen op af trappen skiriger han og da vi kommer op er der en af din andre pædagoger fra en anden stue som spøger ham om hvade der er og han skriger bare ad hende.
Vi skynder os at komme ind på han stue hvor jeg sætter ham på en stol og fortæller for 20 gang at det var mor som slukkede fordi han ikke selv gjorde.
Men jeg kæmper med ham forstæller jeg lige hvad der er sket og vores pædagog sige da også det er godt jeg er holder fast i at det var mor der slukkede. (Han er stadig i en egen verden)
Det ender dog med at jeg må give ham videre da jeg skal hjem og sove efter nattearbejde.
Sådan ture har vi ca hver anden dag og ved bare snart ikke mine levende råd hvad skal jeg gøre.
I søndag da vi køre fra mine forældre hvor han ikke ville spise aftensmad fik han en tur i bilen fordi han var sulten og vi kunne bare købe noget mad. hvor vi fortalte at det kunne vi ikke bare og han kunne få noget at spise når vi kom hjem om 10 min.
Far er de her uger ikke hjemme og kommer kun hjem til weekenden, men har har ham været van til længe dog har far lige haft en periode hvor han har været hjemme hele ugen, men selvom han også har været hjemme har han fået de ture her.
Lillesøster er 1½ år og de har et godt forhold til hinaden dog ved han at hvis hun ikke må være med i legen så skal han lukke døren ind til sit værelse.
Hvad skal jeg dog gøre for min søn, det er jo
heller ikke rart for ham at græde og blive så gal
Samtidig kæmper vi med at familie medlemmer trodser det mor siger og giver ham lov når jeg/vi først har sagt nej, det gør det jo bestem ikke letter for ham at forstå at når mor og far siger nej er det et nej.
Det er påpeget for dem som gør det og de er blevet bedre til accepete at vi har regler som skal følges med hensyn til slik, chpis og kager (det er en weekend/fødselsdags ting)
Håber du kan give mig nogle råde råd og redskaber med på vej til en glad dreng
Lisbeths svar
Hej!
Sikke en morgen du har haft, træt efter en nattevagt, og så en kæmpekonflikt med din søn, som ender med , du må aflevere et skrigende barn. Klart du bliver afmægtig , frustreret og ked af det.
Der er rigtig mange ting i denne konflikt.
Far er væk, mor er på arbejde om natten, Nogen har passet. du kommer hjem og I skal hurtigt afsted, så du kan sove og stå op og hente inden det bliver for sent.
Han e rkun 3,5 år. han fortæller ikke: Mor jeg savner far, jeg har savnet dig, jeg vil gerne have lidt mere tid til at være sammen med dig.
De behov kan han ikke videregive til dig, han mærker kun derer noget han har brug for som han ikke får. derfor bliver han så vred, bag ved vreden er hans umødte behov.
Som jeg tolker det, handler det ikke om spil, hvem der slukker eller andet. Det er nærvær han gerne vil have.
Sådan en morgen, hvor du er træt og han skal afsted, er der brug for små korte beskeder,.Nu er vi her, nu slukker du, nu går vi ind. Kommer der protest og gråd, kan du sige.
Åh du er træt og ville ønske du havde mere tid. Jaa sir han og græder.
Så gir du ham et kram og siger kærligt. deter også svært når du nu skal afsted og bare gerne ville være hjemme.Nu græder han måske endnu mere.
Du holder bare om ham og er rolig og siger det er ok, selvom du er ked af det, så skal du i børnehave.
Hans gråd er udtryk for hans savn efter far og dig, og den skal rummes, uden forklaringer, kun med empati.
Når han har grædt lidt, så er han klar til børnehaven.
Han ser ogf mærker din ro og bliver tryg i at du kan rumme ham, og guide ham.
Et skrigende barn kan ikke tales igennem. Derer kun en ting ,der dur. Holde om, sige små blide lyde og vise det er o.k.Han skriger af afmagt, og vidste han ordene ville han sige. Mor , hjælp mig, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre,
Han e rikke uartig eller hysterisk, han er i sine følelsers vold, og han har brug for de voksne kan rumme og bevare roen.
Når han får sine ture som du kalder dem. Så har han allermest brug for at mærke trygheden, at det er jer der bestemmer, med små beskeder. han må gerne blive sur, gal eller ked af det, det kan i klare,, alligvel bliver det som i har sagt.
Han er formentlig en velformuleret 3,5 årig, alligvel skal i ikke hoppe på den at i skal forklare ,hvorfor han ikke kan få mad på en tank.eller andet.Kort og klart. ja du er sulten og ville ønske du havde spist. . Det kan gentages et par gange indtil den lukkes med. Det er hårdt at være sulten og alligvel får du først mad derhjemme.
Jo mere i viser I kan rumme hans følelser, jo mere ro kommer der hos ham. Når I kan rumme giver det ham tryghed.og klare grænser giver tryghed og ro.
M.h.t familien. Så er der vist behov for en snak. Hvem deter der har forældre kasketten på.
I skal fortælle, at deter jer der bestemmer og bede om respekt for det.
Deter jeres børn. Vi bedsteforældre skal jo huske, at det er forældrene, der bestemmer. Vi kan være enige eller uenige, alligvel skal vi rette ind.
Dermed får vi en skøn tid med både børn, svigerbørn og børnebørn.
Jeg håber du kan bruge mine eksempler, og ønsker rigtig meget held og lykke med empatien til jeres lille dreng.og bruge den også gerne til lille søster.
Rigtig glædelig jul.
Varme hilsner
Lisbeth Jess
Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.
Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk
