Den eneste lovlige måde, det kan gøres på er, hvis kvinden, som har tilbudt at bære barnet, også vil 'lægge æg til'. Og hvis hun ikke modtager penge for det.
Hun insemineres (hjemme, for læger må ikke være involveret) med mandens sæd. Han er så den lovmæssige far og kan få fuld forældremyndighed.
Men kvinden der har født barnet er den lovmæssige mor, og dette kan kun ændres ved stedbarnsadoption, hvilket først kan ske, når barnet er ca. 3 år. Indtil da har den 'sociale mor' ingen rettigheder og kan eksempelvis ikke få barsel.
Som nævnt tidligere kan der ikke laves dokumenter om aftalen, hvilket vil sige at den biologiske mor til enhver tid kan fortryde og beholde barnet selv. Ligeledes kan de, der skulle have barnet, fortryde og dermed stille den biologiske mor i en skidt situation. Det kræver en stor portion tillid, tror også det derfor nævnes de fleste steder, at man helst skal have en søster, der er villig, for at det kan lade sig gøre.
Jeg har endnu ikke hørt, at det skulle have fundet sted i Danmark, selvom det jo egentlig er lovligt og ikke så kompliceret, som man måske skulle tro.
Anmeld