Utroskab

Sagen er den jeg har været sammen med min kæreste i 10 år, vi har selvfølgelig haft op og nedture. Jeg ved han elsker mig utrolig højt og jeg elsker også ham.... Men

Jeg startede på uddannelse i foråret. Da jeg kommer op på universitetet, sidder der denne mega lækre fyr, der har anrettet vores have. Dengang havde jeg lige født og følte mig som en kæmpe hval, og han var bare så sød ved mig.

Vi skriver en del smsér sammen, selvom vi begge har kærester, vi går i skole sammen og træner sammen, og søger hinanden så meget som muligt. Jeg har besøgt ham en gang, hvor vi kyssede og tænder simpelthen så meget på ham, og det gør han også på mig, og har det simpelthen fantastisk med ham. Jeg føler, jeg kan snakke med ham om alt, jeg stoler på ham, vi har så meget tilfælles. Bortset fra han ikke vil have børn og det har jeg jo. 

Hans bekymring er, at han ikke kan hamle op med det, jeg har i dag, har en mand der tjener mange penge. Jeg ved det betyder meget for ham, men jeg er sikker på, hvis vi er ment to be, klarer vi os da. Min samvittighed er ved børnene og manden, men det er godt nok svært ikke og være sammen med ham, jeg går i klasse med, for vi skal se hinanden i de næste mange år...

Jeg har aldrig haft det sådan med nogen andre før. Og har på den ene side lyst til at forfølge min drøm om at være sammen med ham. På den anden side hiver min unger i mig, for har ikke lyst til at såre dem. 

Jeg er mega forelsket, men det er nok ulikkelig forelskelse Andre der har prøvet noget lign? 

Tak fordi du læste med

Anonym skriver:

Sagen er den jeg har været sammen med min kæreste i 10 år, vi har selvfølgelig haft op og nedture. Jeg ved han elsker mig utrolig højt og jeg elsker også ham.... Men

Jeg startede på uddannelse i foråret. Da jeg kommer op på universitetet, sidder der denne mega lækre fyr, der har anrettet vores have. Dengang havde jeg lige født og følte mig som en kæmpe hval, og han var bare så sød ved mig.

Vi skriver en del smsér sammen, selvom vi begge har kærester, vi går i skole sammen og træner sammen, og søger hinanden så meget som muligt. Jeg har besøgt ham en gang, hvor vi kyssede og tænder simpelthen så meget på ham, og det gør han også på mig, og har det simpelthen fantastisk med ham. Jeg føler, jeg kan snakke med ham om alt, jeg stoler på ham, vi har så meget tilfælles. Bortset fra han ikke vil have børn og det har jeg jo. 

Hans bekymring er, at han ikke kan hamle op med det, jeg har i dag, har en mand der tjener mange penge. Jeg ved det betyder meget for ham, men jeg er sikker på, hvis vi er ment to be, klarer vi os da. Min samvittighed er ved børnene og manden, men det er godt nok svært ikke og være sammen med ham, jeg går i klasse med, for vi skal se hinanden i de næste mange år...

Jeg har aldrig haft det sådan med nogen andre før. Og har på den ene side lyst til at forfølge min drøm om at være sammen med ham. På den anden side hiver min unger i mig, for har ikke lyst til at såre dem. 

Jeg er mega forelsket, men det er nok ulikkelig forelskelse Andre der har prøvet noget lign? 

Tak fordi du læste med

ja, har prøvet noget lignende... men var da ikke noget vi gjorde mere ved...

men jeg tænker mere på, han ville ikke have børn, hvordan vil han så i sidste ende behandle dine børn?? frastøde dem, eller give sig, og tage dem til sig...??

vil du tage chancen, og måske gøre dine børn kede af det...

Anonym skriver:

Sagen er den jeg har været sammen med min kæreste i 10 år, vi har selvfølgelig haft op og nedture. Jeg ved han elsker mig utrolig højt og jeg elsker også ham.... Men

Jeg startede på uddannelse i foråret. Da jeg kommer op på universitetet, sidder der denne mega lækre fyr, der har anrettet vores have. Dengang havde jeg lige født og følte mig som en kæmpe hval, og han var bare så sød ved mig.

Vi skriver en del smsér sammen, selvom vi begge har kærester, vi går i skole sammen og træner sammen, og søger hinanden så meget som muligt. Jeg har besøgt ham en gang, hvor vi kyssede og tænder simpelthen så meget på ham, og det gør han også på mig, og har det simpelthen fantastisk med ham. Jeg føler, jeg kan snakke med ham om alt, jeg stoler på ham, vi har så meget tilfælles. Bortset fra han ikke vil have børn og det har jeg jo. 

Hans bekymring er, at han ikke kan hamle op med det, jeg har i dag, har en mand der tjener mange penge. Jeg ved det betyder meget for ham, men jeg er sikker på, hvis vi er ment to be, klarer vi os da. Min samvittighed er ved børnene og manden, men det er godt nok svært ikke og være sammen med ham, jeg går i klasse med, for vi skal se hinanden i de næste mange år...

Jeg har aldrig haft det sådan med nogen andre før. Og har på den ene side lyst til at forfølge min drøm om at være sammen med ham. På den anden side hiver min unger i mig, for har ikke lyst til at såre dem. 

Jeg er mega forelsket, men det er nok ulikkelig forelskelse Andre der har prøvet noget lign? 

Tak fordi du læste med

Tror de fleste har prøvet at have småforelskelser, det er jo nyt og spændende - men tænkt på at der altså også kommer en hverdag igen.

Jeg ville virkelig ikke gå mere ind i det end du allerede har gjort. Du elsker din mand, du har en dejlig hverdag og en skønt liv, ikk? Hvorfor ødelægge det fordi der lige er en fyr der er spændene, du aner jo ikke om du får en ligeså god hverdag med den nye fyr og du siger selv at han ikke vil have børn.

Håber du finder ud af det