Samtale med pædagog

Idagtalte jeg med pædagogen på mit barns stue..., 

Vi talte lidt om en dreng der tit slår eller sparker Mit barn, mit barn er ikke så god til at sige fra ... Desværre :/ 

Pædagogen siger så at jeg har et indadvendt barn..... 

Blir total ked af det,,, hvad skal jeg gøre for at mit barn blir udadvendt  og mere snakkede???? 

Sådan er hun ikke herhjemme... Men så snart vi træder ind i børnehaven blir hun genert, gemmer sig bag mig,, og vil helst ik sige godmorgen osv... Selvom hun har gået der 2 år

 

Hvad skal jeg som forældre gøre her?

Er ked af at mit barn er 'en anden' i børnehaven og ik så snakkened somherhjemme...

Giv hende mere selvtillid, der er nogle gode bøger om det hvor der også står hvordan man styrker sine børn i situationer som f.eks tilbageholdenhed i inst og større forsamlinger. Kan ikke lige huske titlerne men noget med styrk dit barn, prøv at google hvis det er noget :-) jeg havde selv samme problem som lille og helt op til nu, ville ønske nogle havde gjort en indsats dengang for at ruste mig lidt bedre ude for hjemmets trykke rammer. Så godt i er opmærksomme.

Som pædagog håber jeg da hun (pædagogen) har sagt mere end bare at du har et indadvendt barn??? Har hun fortalt hvordan det viser sig i børnehaven? Hvad hun mener er årsagen? Hvad de ovre i børnehaven vil gøre for at støtte op om din datter??
Det er hvad du burde kunne forvente af en samtale med en pædagog!
Håber I med fælles hjælp kan få din datter glad og udadvendt igen

Sildefisk skriver:

Som pædagog håber jeg da hun (pædagogen) har sagt mere end bare at du har et indadvendt barn??? Har hun fortalt hvordan det viser sig i børnehaven? Hvad hun mener er årsagen? Hvad de ovre i børnehaven vil gøre for at støtte op om din datter??
Det er hvad du burde kunne forvente af en samtale med en pædagog!
Håber I med fælles hjælp kan få din datter glad og udadvendt igen

Hun sagde intet andet.... Det virkede som noget bare for at sige noget, da hun virkede ret irriteret over at jeg talte diagnose, da hele min familie nærmest har ADHD og ADD ... 

Ringede i eftermiddags og spurgte den daglige leder hvad det lige betød at hun havde sagt det..... 

Men hun forstod ik lige, for det var aldrig noget de havde drøfter på deres møder... Og har også altid kun fået at vide at hun var vel fungerende og glad, men lidt genert... 

Men ku måske forestille mig at det ku ha noget at gøre med at der er nogle drenge som mobber hende? 

Som jeg heller ik føler de tager hånd om?

Anonym skriver:

Hun sagde intet andet.... Det virkede som noget bare for at sige noget, da hun virkede ret irriteret over at jeg talte diagnose, da hele min familie nærmest har ADHD og ADD ... 

Ringede i eftermiddags og spurgte den daglige leder hvad det lige betød at hun havde sagt det..... 

Men hun forstod ik lige, for det var aldrig noget de havde drøfter på deres møder... Og har også altid kun fået at vide at hun var vel fungerende og glad, men lidt genert... 

Men ku måske forestille mig at det ku ha noget at gøre med at der er nogle drenge som mobber hende? 

Som jeg heller ik føler de tager hånd om?

Indadvendt er jo ikke nødvendigvis noget slemt eller alvorligt - det er bare det modsatte af udadvendt, og det er da helt okay at være tilbageholdende og genert. Selvfølgelig kan det være en god ide at forsøge at styrke hendes mod til at stå frem og sige fra, men er du sikker på, pædagogen har ment, det var meget alvorligt? 

Anonym skriver:

Hun sagde intet andet.... Det virkede som noget bare for at sige noget, da hun virkede ret irriteret over at jeg talte diagnose, da hele min familie nærmest har ADHD og ADD ... 

Ringede i eftermiddags og spurgte den daglige leder hvad det lige betød at hun havde sagt det..... 

Men hun forstod ik lige, for det var aldrig noget de havde drøfter på deres møder... Og har også altid kun fået at vide at hun var vel fungerende og glad, men lidt genert... 

Men ku måske forestille mig at det ku ha noget at gøre med at der er nogle drenge som mobber hende? 

Som jeg heller ik føler de tager hånd om?

Snak medpædagogen ige. Og spørg til.  Hvad hun egentligt mente med det...

Anonym skriver:

Idagtalte jeg med pædagogen på mit barns stue..., 

Vi talte lidt om en dreng der tit slår eller sparker Mit barn, mit barn er ikke så god til at sige fra ... Desværre :/ 

Pædagogen siger så at jeg har et indadvendt barn..... 

Blir total ked af det,,, hvad skal jeg gøre for at mit barn blir udadvendt  og mere snakkede???? 

Sådan er hun ikke herhjemme... Men så snart vi træder ind i børnehaven blir hun genert, gemmer sig bag mig,, og vil helst ik sige godmorgen osv... Selvom hun har gået der 2 år

 

Hvad skal jeg som forældre gøre her?

Er ked af at mit barn er 'en anden' i børnehaven og ik så snakkened somherhjemme...

Hvis jeg var dig, ville jeg springe op og falde ned på det Min datter på 3 år er også meget genert og er ikke den der går forrest som den modige. Alle børn kan jo ikke være lige extroverte. Det positive med vores introverte børn er jo, at de står lidt i baggrunden og observerer og sådanne personer bliver ofte rigtig gode til at lytte

Som udgangspunkt tror jeg ikke du skal bestræbe dig på at ville ændre dit barn fra indadvendt til udadvendt. 

Det er måske en del af hende at være sådan, og du ville risikere at få hende til at føle sig forkert på den, ved at ville ændre hende. Nogle børn er generte, og det skal man ikke nødvendigvis tage fra dem eller gøre et stort nummer ud af og det er jeg sikker på at pædagogen heller ikke vil mene med det hun sagde. 

Det du kan arbejde med er hendes selvværd og selvtillid. Det er ikke sikkert det vil gøre hende mere udadvendt, men det vil gøre hende selvsikker også i trælse situationer. 
Det handler om de små ting i hverdagen vi anerkender vores børn på. At have dybe samtaler, øjenkontakt, vise ægte interesse - gør at barnet føler sig værdsat og elsket for den hun er. Og det er jeg sikker på at du gør, det er jo heldigvis sjældent at forældre direkte modarbejder børnenes selvværd  

Og dit barn er jo ikke en anden i børnehaven, hun er stadig sig selv derhjemme har hun bare sikre, trygge og forudsigelige rammer, hvor hun kender jer ud og ind og derfor tør hun selvfølgelig meget mere. På nogen børn virker en børnehave meget voldsom og uforudsigelig, og derfor bruger de deres energi på at aflure det hele i stedet for at 'fyre den af'. Det er faktisk ofte piger. Det er der heller intet galt i

Men altså. Jeg ville ikke være bekymret